Matendo ga Mitume 8
1 Sauli abile mu'makubaliano ya kiwo chake, lisoba lee nga atumbwile kuwatesa kinyume cha likanisa lyalibile Yerusalemu; na baaminio bote batawanyika katika majigambo ga Yudea na Samaria, ila mitume.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 Bandu bacha'Nnongo balimsika Stephano na kupanga maombolezo makolo nnani yake.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Lakini Sauli atilidhuru muno likanisa. Ayenda mu'nyumba kwa nyumba na kubaburuza panja anwawa na analome, na kuwabeka muligereza.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Baaminio ambao babile batitawanyika bado balihubili neno.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Filipo atiuluka katika mji wa Samaria na kuntangaza Kristo kolyo.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 Baada ya bandu kugayowa na kubona ishara azipangite Filipo; babekite umakini nnani yake chalo chaakibaya.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 Boka po bandu banyansima bayowine, nchela achafu bakibatoka bandu huku wakilela kwa lilobe likolo, na benge batipooza na iwete baponile.
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 Na pabile na puraha ngolo katika mji.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Lakini pabile na mundu yumo katika mji wolo lina lyake Simon, ambaye akipanga bwabe, ambao atiutumya kubashangaza bandu ba litaifa lya Samaria, muda abaya kuwa ywembe ni mundu wa muhimu.
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Basamalia bote tangu nchunu hata mkolo kamsikiliza; babaya;”mundu yolo ni yelo ngupu ya Nnongo ambaye ni kolo.”
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
11 Bamsikiliza, kwa maana atibashangaza muda mrefu kwa bwabe wake.
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Lakini muda pabaaminiya kuwa Filipo ahubiri nnani ya ufalme wa Nnongo na nnani ya lina lya Yesu Kristo, batiabatiza, analome kwa alwawa.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 Na Simoni mwene aaminiya, baada ya kubatizwa, aliendelea kuwa na Filipo; abweni ishara na miujiza yaibile ikipangika, atishangala.
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Mundu mitume ba Yerusalemu bayowine kuwa Samaria yapokya neno lya Nnongo, baatuma Petro na Yohana.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Muda babile bauluka kabalobya; panga wamokee Roho Mtakatifu.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
16 Mpaka muda woo, Roho Mtakatifu abile amshukia kwaa hata yumo wabe; babile batibatizwa kwa lina lya Ngwana Yesu.
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Petro na Yohana baabekeya maboko, na bembe bampokya Roho Mtakatifu
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 Muda Simoni abweni Roho Mtakatifu atitolewa pitya kuwekewa maboko na mitume; apala kuwapeya mbanje,
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 Kabaya, “Munipei ayee ngupu, ili kila ywanimbekya maboko apokee Roho Mtakatifu.”
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
20 Lakini Petro ammakiye; mbanje yako pamope na wenga ipotee kutalu, kwa sababu utangite kuwa karama ya Nnongo yapatikana kwa mbanje.
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Ubile kwaa na sehemu katika likowe lee, kwa sababu mwoyo wako ni mnyoofu kwaa nnongi ya Nnongo.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Nga nyo bai tubu maovu yako na kunloba Nnongo labda walowa samehewa fikra ya mwoyo wako.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 Kwa maana nibona ubile katika sumu ya uchungu na kifungo cha sambi.”
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
24 Simoni kanyangwa na kubaya, Munlobe Ngwana kwa ajili yango, kwa mana makowe gote yamuyabaya yaweza pangika kwango.
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
25 Muda Petro na Yohana babile batishuhudia na kuhubiri neno lya Ngwana, batikerebuka Yerusalemu kwa ndela yoo; batihubiri injili katika vijiji vyanyansima vya Basamaria.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Bai malaika ba Ngwana kalongela na Filipo no baya, “Angza na uyende kusini katika ndela ya'iyenda pae ya Yerusalemu kuelekea Gaza.” (Ndela yee ibile katika lijangwa).
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
27 Kaangaza na yenda. Linga, pabile na mundu wa Ethiopia, towashi abile na mamlaka kolo pae ya kandase; malkia ba Ethiopia. Ywatibekwa nnani ya hazina yake yote, ni ywembe abile ayenda Yerusalemu kuabudu.
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 Abile akerebuka atami mu'gari yake kasoma chuo cha nabii Isaya.
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Roho kalongela na Filipo, “Sogea papipi na gari lee ukengamane nalo.
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
30 “Nga nyo Filipo kayenda mbio, atimsika kasoma katika chuo cha nabii Isaya, kabaya, Je utangite cha ukisomile?”
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
31 Muethiopia kabaya, “Naweza kinamani bila ongozwa na mundu?” Kamsihi Filipo apande garini na atami pamope ni ywembe.
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Nambeambe lifungu lya maandiko lyalibile atilisoma Muethiopia ni lee; Ationgozwa kati ngondolo kuyenda machinjioni chinjwa; na mana ngondolo atinyamaza kimya, afungua kwaa nkano wake:
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 Kwa huzunikiya kwake hukumu yake itiondolewa: Nyai ywaeleza kizazi chake? maisha yake yationdolewa katika nchi.”
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
34 Ayoo towashi kannaluya Filipo, no baya, “Nakuloba, ni nabii yupi ambaye ilongelwa habari yake, ni kuhusu ywembe, au za mundu ywenge”?
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
35 Filipo atumbwi kulongela, atumbwile kwa liandiko lee la Isaya kumhubiria habari ya Yesu.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Babile mundela, baika pabile na mase,'towashi kabaya, “Linga, pabile na mase pano namani chakengama nibatizwe kwaa?”
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
37 maneno aga, “Nga nyo Muethopia kanyangwa “naaminiya panga Yesu Kristo ni Mwana wa Nnongo,” gabile kwaa mu'maandiko ga kale) nga Muethiopia kaamuru gari lisimame.
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
38 Batiyenda nkati ya maji, pamope Filipo na towashi, Filipo kambatiza.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 Muda babokite mu'mase, Roho wa Ngwana yatimpeleka Filipo kutalu; towashi amweni kwaa, kayenda mu'ndela yake kashangilia.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Lakini Filipo katokea Azoto. Apeta katika nkoa wolo kuhubiri injili katika miji yote mpaka paaikite Kaisaria.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
