Matendo ga Mitume 7
1 Kuhani nkolo kabaya, “makowe aga ni ya kweli?”
Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?"
2 Stephano kabaya, “Mwalongo na atate bango, muiniyowine nenga: Nnongo wa utukufu atimtokea tate yitu Abrahamu muda paabile Mesopotamia, kabla atama kwaa Harani,'
Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 kammakiya,'Boka katika nchi yako na alongo bako na uyende katika nchi yanilowa kukubonekeya.'
Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig."
4 Boka po kaboka katika nchi ya Ukaldayo atama Harani, boka poo, baada ya tate bake kuwaa, Nnongo kamleta mu'nchi yee, batama nambeambe.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Ampeya kwaa chochote kati urithi wake, pabile kwaa na sehemu hata ya kubeka magolo. Lakini Abrahamu atiahidiwa hata kabla apata kwaa mwana kuwa apeyelwa nchi kati miliki yake na ubeleki wake.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Nnongo alongela ni ywembe, panga abeleki bake batame katika nchi ya ugeni, na panga wenyeji wa kolyo wapanga kuwa atumwa wabe na kuwapanga vibaya kwa muda wa miaka mia ncheche.
Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.
7 Na Nnongo kabaya, nalowa kulihukumu taifa ambalo labapanga mateka, na baada ya hapo balowa boka na kuniabudu katika sehemu yee,'
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted."
8 Na kampeya Abrahamu liagano lya tohara, nga nyo Abrahamu abile tate ba Yakobo, na Yakobo abile tate ba apindo bitu komi na ibele.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Mababu bitu bamwonea wivu Yusufu bampemea katika nchi ya Misri, na Nnongo abile pamope ni ywembe,
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 na kanlopwa katika mateso gake, na kumpeya fadhili na hekima nnongi ya Farao mpwalume wa Misri. Farao ampangite abe ntawala nnani ya Misri na nnani ya Nyumba yake yote.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Bai babile na njala kolo na mateso ganyansima katika nchi ya Misri na Kanani, na tate bitu bapata kwaa chakulya.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Lakini Yakobo paayowine kubile nafaka Misri, atibatuma tate bitu kwa mara ya kwanza.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Katika safari ya ibele Yusufu akajionyesha kwa alongo bake, familia ya Yusufu yayowanike kwa Farao.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.
14 Yusufu aatumite alongo bake kwenda kummakiya Yakobo tate babe aise Misri, pamope na alongo bake, jumla ya bandu bote ni sabini na tano.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 Nga nyo Yakobo aisile Misri; boka po awile ywembe pamope na apindo bitu.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 Batitolelwa hata Shekemu na kusikwa katika kaburi ambalo Abrahamu apemi kwa ipande ya mbanje boka kwa bana ba Hamoni kolyo Shekemu.
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 Muda wa yelo ahadi ambayo Nnongo amwahidie Abrahamu paubile papipi, bandu batiyongekeya kolyo Misri,
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 muda wo aliinuka mpwalume ywenge nnani ya Misri, mpwalume ywatangite kuhusu Yusufu.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 Ayoo mpwalume ywenge alongela ubocho kwa bandu bitu na kuwapanga mabaya tate bitu, na kuwatupa bana babe achanga ili atame kwaa.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Katika kipindi chelo Musa abelekilwe; abile mzuri nnongi ya Nnongo, atilelewa miei itatu katika nyumba ya tate bake.
På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.
21 Muda alipotupwa, binti Farao atimtola na kunleta kati mwana wake.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Musa atipundisa mapundisho yoti ya Kimisri; abile na ngupu katika maneno na matendo.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Lakini baada ya timiya miaka arobaini, iisole katika mwoyo wake kuatembelea alongo bake, bana ba Israeli.
Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Pamweni Mwisraeli apangiwa mabaya, Musa atimtetea na lipiza kisasi kwa ywamwonea kwa kunkombwa ywa Mmisri:
Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 atangite kuwa alongo bake batangite panga Nnongo awalopwa kwa maboko gake, lakini batangite kwaa.
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.
26 Lisoba lya nyaibele kayenda kwa baadhi ya Baisraeli babile bakombwana; na jaribia kuapatanisha, kabaya, “Mangwana, mwenga ni alongo; mbona mwakoseana mwenga kwa mwenga?
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?"
27 Lakini ywamkosea jirani yake atimsukuma kutalu, no baya,'Nyai apanga mtawala na muhukumu witu?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Wenga upala kunibulaga, kati yaumulaga yolo Mmisri jana?”
Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
29 Musa katila baada ya kuyowa nyoo; abile mgeni katika nchi ya Midiani, ambayo abile tate wa bana abele.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Baada ya miaka arobaini pitya malaika akamtokea katika lijangwa lya kitombe sa Sinai, katika mwali wa mwoto mu'kichaka.
Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Musa aubweni mwoto, atishangala na kustaajabia chelo cha akibona, na paatijaribu kuisogelea ili kukilola, lilobe lya Ngwana limuisile no baya,
Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 'Nenga na Nnongo wa tate bako, Nnongo wa Abrahamu, na wa Isaka, na wa Yakobo.'Musa atilendema na athubutu kwaa kulola.
"Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Ngwana kammakiya,'Ula ilatu yako, sehemu pauyemi ni mahali patakatifu.
Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.
34 Niabweni mateso ga bandu bango babile Misri; Niyowine kuugua kwao, nenga natiuluka ili nialopwe; nambeambe uise, nalowa kukutuma wenga Misri.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!"
35 Ayoo Musa ambaye ywatimkanikiya, wakati balongela,'nyai kakupanga kuwa mtawala na mwamuzi witu?' abile nga ywembe Nnongo alimtuma abe mtawala na mkochopoli. Nnongo atimtuma kwa maboko ga malaika ambaye atiboka nnongi ya Musa mmwitu.
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Musa atibakengama boka Misri baada ya kupanga miujiza na ishara katika Misri na katika bahari ya Shamu, na katika lijangwa kwa kipindi cha miaka arobaini.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.
37 Musa nga yolo ywaamakiye bandu ba Misri kuwa,'Nnongo abapeya nabii boka nkati ya alongo binu, nabii kati nenga.'
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig."
38 Ayoo ni mundu ywabile katika mkutano mu'lijangwa na malaika ywalongela ni ywembe katika kitombe sa Sinai. Ayoo nga mundu ambye abile na tate bitu, ayoo nga mutu ywalipokya neno libile likoto na kutupea twenga.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 Ayoo nga mundu ambae tate bitu bakani kumweshimu; batimsukuma mbale, na katika mioyo yabe batikerebukia
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Misri. Katika kipindi chelo bammakiya Haruni, “tupangie nnongo yakutukengama, Ayoo Musa, abile atukengama boka katika nchi ya Misri, tuyowine kwaa sampatike.
"Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
41 Ayoo bampangite ndama kwa masoba ago na kutoa sadaka kwa eyo sanamu na bapuraika kwa sababu ya kazi ya maboko gabe.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Lakini Nnongo atibakerebuya na kuapeya baabudu tondwa ya kumaunde, mama yaiandikilwe mu'itabu sa manabii, “Je Mwanitolea nenga sadaka ya banyama mwamuachinja mulijangwa kwa muda wa miaka arobaini, nyumba ya Israeli?
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
43 Muliyeketya lihema lya kutania lya Moleki na tondwa ya nnongo refani, na picha muichengite na kuwaabudu bembe: na nalowa kuapeleka kutalu muno ya Babeli.'
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon."
44 Tate bitu babile na hema ya kwembana ya ushuhuda mulijangwa, kati Nnongo yaabaamuru paalongela na Musa, panga aichenga kwa mfano wa wolo uubweni.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Ayee ni hema ambalo tate bitu, kwa muda wabe, watiletwa katika nchi na Joshua. Ayee ipangika muda pajingii kumiliki taifa ambalo Nnongo atibafukuza kabla ya uwepo wa tate bitu. Ayee ibile nyoo mpaka masoba ga Daudi.
Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,
46 Ywabile apatike kibali muminyo ga Nnongo,'na kaloba kutafuta makao kwa Nnongo wa Yakobo.
som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Lakini Selemani atimchengea nyumba ya Nnongo.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Hata nyoo ywabile kunani mu'nyumba ichengwile kwa maboko; ayee ni kati nabii abayite,
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 Kumaunde ni iteo chango cha enzi, na dunia ni sehemu ya beka magolo gango. Nyumba ya aina gani yamuichengite? abaya Ngwana: au ni wapi sehemu yango ya kupomoli?
"Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Maboko gango kwaa gapangite ayee ilebe yote?'
Har ikke min Hånd gjort alt dette?"
51 Mwenga mwa bandu mubile na ingo ngumu mwatahiriwa kwaa mioyo na makutu, kila mara mwampinga Roho Mtakatifu,' mwapanga kati tate bitu bapangite.
I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.
52 Ni nabii gani katika manabii ambaye tate tate binu bamtesa kwaa? Baabulaga manabii gote batitokea kabla ya ujio wa Yumo mwenye Haki,'nambeambe mubile asaliti na bauaji bake kae,
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Mwenga mwa bandu mupokya saliya yelo yatiagizwa na malaika lakini muikamwa kwaa.”
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
54 Boka po ajumbe ba baraza payowine makowe aga, batichomwa mu'mioyo yabe, kabamsagia meno Stephano.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Lakini ywembe, abile atwelilwe Roho Mtakatifu, alolekeya kumaunde kwa makini na aubweni utukufu wa Nnongo,'na amweni Yesu ayemi luboko lwa kummalyo lwa Nnongo.
Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.
56 Stephano kabaya, “Linga nibweni kumaunde zatiyongoliwa, na Mwana wa Adamu ayemi luboka lwa kummaliyo lwa Nnongo.”
Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd."
57 Lakini ajumbe ba libaraza bakombwa ndoti kwa sauti lya kunani, wakaziba makutu yabe, kabantila pamope,
Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.
58 kabantupa panja ya mji na kunkombwa maliwe: na mashahidi baula ngobo yabe ya panja na kuibeka pae papipi na magolo ga kijana akemelwa Sauli.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Pabankombwile maliwe Stephano, ayendelea kunkema Ngwana nobaya, “Ngwana Yesu, pokya roho yango,”
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!"
60 Kapiga magoti na kukema kwa lilobe likolo, “Ngwana, ubasamehe sambi yee,” Paalongela nyoo, akakata roho.
Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
