Matendo ga Mitume 23

1 Paulo kaalolekea moja kwa moja bandu ba libaraza no baya, “Mwaongo bango, natitama nnongi ya Nnongo kwa dhamira inoite hadi leno.”

Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: “I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”

2 Kuhani nkolo Anania atiamuru balo bayemi papipi ni ywembe bankombwe munkano wake.

Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.

3 Nga nyo Paulo kammakiya, “Nnongo alowa kukukombwa wenga, ukutwa watipakwa chokaa. Uyemi utinihukumu kwa saliya, ni ywembe waamuru nikombwe kunchogo na saliya?”

Da sagde Paulus til ham: “Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”

4 Balo babile bayemi papipi ni ywembe babaya, “Nga nyoo wamtukangana kuhani nkolo wa Nnongo?”

Men de, som stode hos, sagde: “Udskælder du Guds Ypperstepræst?”

5 Paulo kabaya”mwalongo bango, nenga, nitangite kwaa panga yolo ni kuhani nkolo. Kwamana iandikwile, walowa longela vibaya nnani ya mtawala wa bandu bako.”

Og Paulus sagde: “Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”

6 Paulo paabweni panga upande umo wa libaraza ni Masadukayo na benge Mafarisayo, kapaza lilobe no baya, “alongo bango, nenga na Mfarisayo, mwana wa Mfarisayo. Ni kwa sababu yee nategemea kwa ujasiri ufufuo wa bandu ba kiwo natihukumilwa nabo.”

Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: “I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”

7 Paabaya nyoo, malumbano makolo yapangite kati ya Mafarisayo na Masadukayo, na mkutano utibaganyika.

Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8 Mana Masadukayo ubaya ntopo ufufuo, na malaika wala ntopo roho, ila Mafarisayo ubaya aga gote gabile.

Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.

9 Ghasiua ngolo yatitokea na baadhi ya baandishi babile upande wa Mafarisayo bayemi na kujadili, babaya, “tubweni kwaa chochote kibaya dhidi ya mundu yolo. Namani mana roho au malaika alongela na ywembe?”

Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: “Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”

10 Muda pabile na hoja ngolo, nkolo wa majeshi ayogope panga Paulo alowa papuliwa ipande ipande na bembe, nga nyo atiamuru anajeshi bauluke pae na kuntola kwa nguvu boka kwa ajumbe ba libaraza, na kunneta katika ngome.

Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

11 Kilo yanyaibele Ngwana ayemi karibu ni ywembe no baya, “Kana uyogope, kwa kuwa wanishuhudia katika Yerusalemu, nga nyo walowa panga ushahidi katika Roma kae.”

Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: “Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”

12 Paikite bwamba, baadhi ya Ayahudi bapangite liagano na kukema laana nnani yabembe bene: babaya panga balyaa kwaa wala nywaa chochote mpaka pabambulaga Paulo.

Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.

13 Pabile na bandu zaidi ya arobaini ambao bapangite njama yee.

Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14 Bayenda kwa akolo ba makuhani na apindo no baya, “Tujibekite bene katika lana kolo, tukyee kwaa chochote mpaka tumulage Paulo.

Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: “Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.

15 Nga nyo nambeambe, libaraza lyatimmakiya jemedari nkolo annete kwinu, kati panga mwaiamua kesi yake kwa usahihi. Kwitu tubile kwaa tayari kumulaga kabla aisa pano.”

Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”

16 Lakini mwana wa dada bake na Paulo ayowine pabile na njama, atiyenda kajingya ndani ya ngome na kummakiya Paulo.

Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

17 Paulo kankema akida yumo kabaya, “Mtole muinja yolo kwa jemedari, maana abile na neno lya kummakiya.

Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: “Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”

18 Bai akida kantola yolo kijana ni kumpeleka kwa jemedari nkolo kammakiya, “Paulo yolo ywatabilwe anikemile kapala nikuletee kijana yoo kwako. Abile na neno lya kummakiya.”

Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: “Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”

19 Yolo jemedari nkolo kamkamwa kwa maboko kajitenga ni ywembe kando, na kunnaluya, “Ni kilebe gani ywapala kunibakiya?”

Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: “Hvad er det, som du har at melde mig?”

20 Yolo kijana kabaya, “Bayahudi bampatike kukuloba unnete Paulo malao katika libaraza kati panga wapala kupata habari yake kwa usahihi muno.

Men han sagde: “Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21 Bai wenga kana ukubali mana bandu zaidi ya arobaini bamvizia. Batijifunga kwa laana, balyee kwaa wala nywaa mpaka palo bambulaga. Hata nambeambe babile tayari, bakilinda kibari boka kwako.”

Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”

22 Bai yolo jemedari nkolo annekite kijana ayende zake, baada ya kumwagiza “kana ubakiye mundu yeyote panga umeniarifu aga.”

Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: “Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”

23 Abakema maakida abele kabaya batayarishe askari mia ibele kabaya na askari apanda farasi sabini, na babile na mikuki mia ibele, mwalowa boka zamu ya tatu ya kilo.

Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: “Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”

24 Kaabakiya kubeka banyama tayari ambaye Paulo alowa kuntuma na kuntola salama kwa Feliki Gavana.

og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25 Atiandika batua kwa namna yee,

Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26 Klaudio Lisia kwa Liwali mtukufu Feliki, salamu.

“Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27 Mundu yolo akamwile na bayahudi babile karibu kumulaga, nga po nayenda pamope na kikosi cha askari na kumwokoa, paniipatike habari ya kuwa ywembe ni raia wa kirumi.

Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28 Nipala kutanga kwa namani watimshitakia, nga nyo natimpeleka katika libaraza.

Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad

29 Nibweni panga abile ameshitakiwa kwa ajili ya maswali ga saliya yabe, wala ashitakiwa kwaa kwa neno lolote lyastahilia kubulagwa.

og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30 Boka po itangike kwango panga pabile na njama dhidi yake, nga nyo kwa haraka natimtuma kwako, na kubaagiza wamshitakia balete mashitaka dhidi yake nnongi yako. Batiagana.

Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”

31 Bai balo askari bakatii amri: batimtola Paulo bakampeleka hata Antipatri kilo.

Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

32 Lisoba lyanyaibele, maaskari banyansima baalekite baloa apanda farasi bayende pamope ni ywembe, na bembe batikerebuka zao katika ngome.

Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

33 Na bapanda farasi pabaikite Kaisaria, na kumpeya liwali yelo barua, wambekite Paulo nnongi yake.

Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.

34 Ni ywembe liwali paaisomile barua, kannaluya Paulo atiboka jimbo gani; paatangite panga ni mubdu wa Kilikia,

Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

35 kabaya, “Nalowa kukupekania wenga pabaisile balo bakushitakiya,” atiamuru abekwe katika ikulu ya Herode.

“Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.