Matendo ga Mitume 16

1 Paulo paaisile Derbe na Lystra; linga, palo pabile na mwanafunzi ywakemelwa Timotheo, ni muinja ywabelekwile na mao wa Kiyahudi ambaye ni muumini na tate bake ni Mgirki.

Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2 Bandu ba Listra na Ikonio batimshuhudia vizuri.

Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3 Paulo atimpala ili asafiri niywembe, nga nyo atimtola na kumtahiri kwa sababu ya Bayahudi babile kolyo mana baote bantangite kuwa tate bake ni Mgiriki.

Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4 Pabayenda bapetya katika miji na kutoa maagizo kwa makanisa ili kugatii maagizo ayo yaandikilwe na mitume na apindo kolyo Yerusalemu.

Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.

5 Nga nyo makanisa yatiimarishwa katika imani na baamini bationgezeka kwa idadi kila lisoba.

Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6 Paulo na mwenzake batiyenda Firigia na Galatia, mana Roho wa Nnongo atibakanikia kuhubiri neno kolyo katika jimbo lya Asia.

Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7 Pabakaribia Misia, batijaribu yenda Bithinia, lakini Roho wa Yesu atibakanikia.

Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.

8 Kwa eyo bapeta Misia baisa mpaka Mji wa Troa.

De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9 Maono gatimtokya Paulo kilo, pabile na mundu ba Makedonia ayemi, akimkema no baya, “Muise mtusaidie huku Makedonia.”

Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: “Kom over til Makedonien og hjælp os!”

10 Paulo paabweni maono mara twatijiandaa kuyenda, Makedonia, atangite panga Nnongo atukemle kuyenda kubahubiria injili.

Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Nga nyoo tubokite boka Troa, kuyenda moja kwa moja Samothrake, na lisoba lyanyaibele tuikite mji wa Neapoli.

Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12 Boka hapo twatiyenda Filipi ambao ni yumo wa ga Makedonia, mji muhimu katika wilaya na utawala wa Kirumi na twatitama masoba kadhaa.

og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13 Lisoba lya Sabato, twatiyenda panja ya nnango kwa ndela ya mto, sehemu ambayo twatidhani pabile na mahali pakupanga maombi. Twatitama pae na longela na alwawa baisile mpamo.

Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14 Nwawa yumo ywakemelwa Lidia, ywapemeya zambarau, boka katika mji wa Tiatira, ywatimwabudu Nnongo, atitusikiliza. Ngwana atimfungua mwoyo wake na kubeka maanani maneno yabayilwe na Paulo.

Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.

15 Baada ya batizwa, ywembe na nyumba yake yote, balitusihi akibaya, “kati mwamunibweni kuwa nenga na mwaminifu katika Ngwana, bai nawasihi mujingii na tama kwango.”Atitusihi muno.

Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: “Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os.

16 Ipalike panga, patubile twayenda mahali kuloba, nwawa yumo ywabile na nchela lya utambuzi atikwembana natwenga. Atimletea ngwana wake faida yanyansima kwa kubashiri.

Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.

17 Nwawa yolo atimkengama Paulo pamope na twenga, akombwa ndoti no baya “Haba alalome ni batumishi ba Nnongo ywabile nkolo, watibatangazia mwenga habari ya wokovu.”

Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: “Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.”

18 Apangite nyoo kwa masoba ganyansima, lakini Paulo abile amekasirishwa na likowe loo, atikerebuka kunchogo na kummakiya nchela, “Nakubakiya kwa lina lya Yesu uboke nkati yake.” Ni ywembe atiboka ma kunleka mara jimo.

Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: “Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund.

19 Angwana bake pabamweni ya kuwa litumaini lya faida yabe latibutuka, batimkamwa Paulo na Sila na kubaburuza kulisoko nnongi yababile na mamlaka.

Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.

20 pabaikilwe kwa mahakimu, babaya, “Aba alalome ni Ayahudi na batipanga ghasia ngolo katika mji witu.

Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: “Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,

21 Bafundisha makowe ambayo nga saliya kwaa twenga kugapokya wala kugakengama kati Arumi.”

og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.”

22 Kipenga chatiinuka nchogo ya Paulo na Sila, mahakimu batirarua ngobo zao na kubavua na kubaamuru babakombwe bakora.

Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23 Baada ya kubakombwa bakora zanyansima batibatupa muligereza na kumuamuru askari ba ligereza kubalinda vyema.

Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24 Baada ya kupokya amri yee, askari wa ligereza atibatupa katika chumba cha nkati ya ligereza na kubataba magolo gabe katika sehemu yaatibahifadhi.

Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25 Muda wa kilo ya manane, Paulo na Sila babile batiloba na kuimba nyimbo za kunsifu Nnongo, huku afungwa benge bakibasikiliza.

Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.

26 Ghafa patitokya lilendemo kolo na misingi ya ligereza yatitikisika, nnango wa ligereza watifunguka, na minyororo ya bafungwa bote yatilegezwa.

Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27 Mlinzi wa ligereza atiamka boka mulugona na kubona milango yote ya ligereza yatifunguka: nga nyo atitola upanga wake mana apala kujibulaga kwa sababu atangite kuwa afungwa bote batitorka,

Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28 Lakini, Paulo kakombwa ndoti kwa lilobe likolo, kabaya “Kana ujidhuru kwa mana twabote tubile mahali pano.”

Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: “Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.”

29 Mlinzi wa ligereza aloba taa iletwe na kujingya nkati ya ligereza kwa haraka, atirendema na kuogopa, atitomboka pae ya Paulo na Sila,

Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30 na kubatoa panja ya ligereza nobaya, “Waheshimiwa, nipange namani ili nipate kuokoka?”

Og han førte dem udenfor og sagde: “Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?”

31 Na bembe bammakiya, “Muamini Ngwana Yesu niwenga walowa kuokkoka pamope na nyumba yako.”

Men de sagde: “Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.”

32 Batilongela neno lya Ngwana kwake, pamope na bandu bote ba nyumba yake,

Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33 Mlinzi wa ligereza atibatola kilo yelo na kuwaosha sehemu baumile, ywembe pamope na bandu ba munyumba yake batibatiza mara.

Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.

34 Atibaleta Paulo na Sila mu'nyumba yake na kubaandalia chakulya. Ni ywembe abile na puraha kolo pamope na bandu ba mu'nyumba yake kwa sababu balimwamini Nnongo.

Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.

35 Paiikite mutwekati, mahakimu batituma ujumbe kwa yolo mlinzi ba ligereza bakibaya, “Baruhusu balo bandu bayende,”

Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: “Løslad de Mænd!”

36 Mlinzi wa ligereza kammakiya Paulo nnani ya maneno ago ga kuwa, “Mahakimu batituma ujumbe niruhusu mwondoke: nga nyoo muboke panja na muyende kwa amani.”

Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: “Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!”

37 Lakini Paulo ammakiye, “Balitukombwa hadharani, bandu ambao ni Arumi bila kutuhukumu na batiamua kututupa mu'ligereza; alafu nambeambe bapala kututoa kwa siri? Ntopo, yawezekana kwaa, bembe babene baise kututoa mahali pano.”

Men Paulus sagde til dem: “De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!”

38 Balinzi batibajulisha mahakimu nnani ya maneno ago, mahakimu batiyogopa muno palo batangite kuwa Paulo na Sila ni Arumi.

Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39 Mahakimu baisile na kuwasihi baboke, na batibatoa panja ya ligereza, batibaloba Paulo na Sila batoke panja ya mji wabembe.

Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40 Kwa eyo Paulo na Sila batiboka panja ya ligereza baisa mu'nyumba ya Lidia. Paulo na Sila pababweni alongo, batibatia mwoyo na boka po batiboka katika mji woo.

Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.