UJobe 7
1 Kakukho yini imfazo kumuntu emhlabeni, lensuku zakhe kazinjengensuku zoqhatshiweyo yini?
Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Njengesigqili sikhefuzelela umthunzi, lanjengesiqatshwa silindele iholo laso,
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,
3 ngokunjalo mina ngidliswe ilifa lenyanga zeze, lobusuku bezinhlupheko bubalelwe mina.
saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Lapho ngilala phansi ngithi: Ngizavuka nini? Ngoba ubusuku bude, njalo ngigcwele ukutshukuma kuze kuse.
Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Inyama yami yembethe impethu lamagade othuli; isikhumba sami siyadabuka siyenyanyeka.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Insuku zami ziyaphangisa kuleselukiso someluki, ziphele kungelathemba.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.
7 Khumbula ukuthi impilo yami ingumoya; ilihlo lami kaliyikuphinda libone okuhle.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!
8 Ilihlo longibonayo kaliyikungibona futhi; amehlo akho aphezu kwami, kodwa ngizakuba ngingasekho.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Kaphindi abuyele emzini wakhe, lendawo yakhe kayisayikumazi.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
11 Ngakho mina kangiyikubamba umlomo wami; ngizakhuluma ekucindezelweni komoya wami, ngisole ekubabeni komphefumulo wami.
Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Ngilulwandle yini, kumbe isilo solwandle, ukuze lingibekele abalindi?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Lapho ngisithi: Umbheda wami uzangiduduza, icansi lami liphungule ukusola kwami;
Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 ubusungiqhaqhazelisa ngamaphupho, angethuse ngemibono;
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 ukuze umphefumulo wami ukhethe ukuklinywa, ukufa kulamathambo ami.
saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.
16 Ngiyanengwa yikho, kangiyikuphila njalonjalo; ngiyekele, ngoba insuku zami ziyize.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Uyini umuntu ukuthi umkhulise, lokuthi ubeke inhliziyo yakho kuye,
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 lokuthi umhambele ikuseni yonke, umlinge sonke isikhathi?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Koze kube nini ungayekeli ukungiqaphela, ungangiyekeli ngize ngiginye amathe ami yini?
Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Ngonile, ngizakwenzani kuwe, wena mlindi wabantu? Ungimiseleni ngibe yinto yakho yokunenjwa, ngize ngibe ngumthwalo kimi?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Njalo kawuthetheleli ngani isiphambeko sami, ususe isono sami? Ngoba sengizalala phansi othulini; uzangidinga ngovivi, kodwa kangiyikuba khona.
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!
