< UJobe 4 >
1 UElifazi umThemani wasephendula wathi:
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Uba sizama ilizwi kuwe, uzadabuka yini? Kodwa ngubani ongazibamba emazwini?
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3 Khangela, uqondisile abanengi, waqinisa izandla ezibuthakathaka.
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4 Amazwi akho amvusile okhubekayo, waqinisa amadolo axegayo.
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
5 Kodwa khathesi kufikile kuwe, uyadinwa; kuyakuthinta wena, utshaywa luvalo.
Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6 Ukwesaba kwakho uNkulunkulu kakusiso isibindi sakho yini, lobuqotho bendlela zakho ithemba lakho?
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
7 Akukhumbule, ngubani owake wachithwa engelacala? Kumbe abalungileyo bake baqunywa ngaphi?
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8 Njengengikubonileyo, abalima ububi behlanyela udubo, bavuna khona.
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
9 Ngokuphephetha kukaNkulunkulu bayabhubha, langokuphefumula kwamakhala akhe bayaphela.
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
10 Ukubhonga kwesilwane, lelizwi lesilwane esesabekayo, lamazinyo amabhongo esilwane, kwephukile.
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
11 Isilwane esidala siyabhubha ngokuswela impango, lemidlwane yesilwanekazi isabalale.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
12 Ngasenginyenyezelwa ilizwi, lendlebe yami yemukela okuncinyane kwalo.
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13 Phakathi kwemicabango yemibono yebusuku, lapho ubuthongo obukhulu busehlela abantu,
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14 ukwesaba kwangifikela lokuthuthumela okwenza ubunengi bamathambo ami baqhaqhazela.
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15 Kwasekusedlula umoya ebusweni bami, loboya benyama yami bavuka.
et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
16 Wema, kodwa angikuqondanga ukubonakala kwawo; isimo sasiphambi kwamehlo ami; kwathula, ngasengisizwa ilizwi lisithi:
Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17 Kambe umuntu angalunga okwedlula uNkulunkulu? Umuntu angahlambuluka okwedlula uMenzi wakhe yini?
»Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18 Khangela, kazithembi inceku zakhe, lengilosi zakhe uthi zingabaphosisi.
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19 Kangakanani abahlala endlini zebumba, abasisekelo sabo sisethulini, abachotshozwa phambi kwenundu.
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20 Bakhandwa kusukela ekuseni kuze kube kusihlwa, kungelakunanzwa bayabhubha kuze kube nininini.
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
21 Ubuhle babo kabususwa labo yini? Bayafa kodwa bengalanhlakanipho.
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.