UJobe 3
1 Emva kwalokho uJobe wavula umlomo wakhe, waqalekisa usuku lwakhe.
Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
2 UJobe wasephendula wathi:
Job tok til orde og sa:
3 Kalubhubhe usuku engazalwa ngalo, lobusuku okwathiwa ngalo: Kukhulelwe umntwana wesilisa.
Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
4 Lolosuku kalube ngumnyama, uNkulunkulu angalunanzi ephezulu, lokukhanya kungalukhanyisi.
Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
5 Umnyama lethunzi lokufa kakuluhlenge, iyezi lihlale phezu kwalo, umnyama welanga ulwesabise.
Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
6 Lobobusuku, umnyama ububambe, lungathokozi ensukwini zomnyaka, lungezi kunani lezinyanga.
Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
7 Khangela, lobobusuku kabube yinyumba, umsindo wentokozo ungangeni kubo.
Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
8 Kababuqalekise abaqalekisi bosuku, abalungele ukuvusa uLeviyathani.
Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
9 Zibe mnyama inkanyezi zokusa kwabo, bulindele ukukhanya, kodwa kungabi khona, bungaboni inkophe zokusa.
Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
10 Ngoba bungavalanga iminyango yesisu sikamama wami, bungafihlanga usizi emehlweni ami.
fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
11 Kungani ngingafanga kusukela esizalweni, ngiphele ekuphumeni kwami esiswini?
Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
12 Kungani amadolo angandulela? Kungani lamabele ukuthi ngimunye?
Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
13 Ngoba khathesi ngabe ngacambalala ngathula, ngalala, khona ngaba lokuphumula,
For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
14 kanye lamakhosi labeluleki bomhlaba abazakhela amanxiwa,
sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
15 kumbe kanye leziphathamandla ezazilegolide ezagcwalisa izindlu zazo ngesiliva.
eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
16 Kumbe njengomphunzo ofihliweyo ngingabi khona, njengensane ezingabonanga ukukhanya.
eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
17 Lapho ababi bayekela ukuhlupha, lapho abakhathele ngamandla bephumula.
Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
18 Izibotshwa ziyaphumula ndawonye, kazizwa ilizwi lomcindezeli.
Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
19 Omncinyane lomkhulu balapho, lesigqili sikhululekile enkosini yaso.
Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
20 Kungani enika ukukhanya kohluphekayo, lempilo kwabalokubaba komphefumulo;
Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
21 abalindele ukufa, kodwa kungekho, bekugebha kulenotho efihliweyo,
dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
22 abathabayo kakhulu ngentokozo, bajabule lapho bethola ingcwaba?
dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
23 Emuntwini yini, ondlela yakhe ifihliwe, uNkulunkulu ambiyeleyo?
til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
24 Ngoba ukububula kwami kuza phambi kokudla kwami, lokubhonga kwami kuthululeka njengamanzi.
For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
25 Ngoba engikwesabayo ngokwesaba sekungehlele, lengilovalo ngakho kufikile kimi.
For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
26 Ngangingahlalisekanga, ngingaphumuli, ngingelakuthula, lohlupho lweza.
Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
