Amahubo 137

1 Ngasemifuleni yaseBhabhiloni sahlala phansi sakhala lapho sasikhumbula iZiyoni.

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

2 Khona lapho ezihlahleni zemidubu saphanyeka amachacho ethu,

Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

3 ngoba khonapho abathumbi bethu bacela izingoma kithi, labahlukuluzi bethu bafuna izingoma zentokozo; bathi, “Sihlabeleleni enye yezingoma zaseZiyoni!”

Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

4 Singazihlabela kanjani izingoma zikaThixo siselizweni lemzini na?

Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

5 Aluba ngikukhohlwa, Oh Jerusalema, isandla sami sokunene kasilahlekelwe yibungcitshi baso.

Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

6 Sengathi ulimi lwami lunganamathela elwangeni lomlomo wami uba ngingakukhumbuli wena, uba ngingathathi iJerusalema njengentokozo yami ephezu konke.

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

7 Khumbula, Oh Thixo, ama-Edomi akwenzayo mhla iJerusalema ithunjwa. “Lidilizeni,” baklabalala, “lidilizeni kanye lezisekelo zalo!”

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

8 Wena Ndodakazi yaseBhabhiloni, oqunyelwe ukubhubha, ubusisiwe lowo okuphindiselayo ngalokho okwenzileyo kithi.

Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

9 Ubusisiwe lowo othatha insane zakho, azisakazele ematsheni.

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!