UJobe 7
1 “Umuntu kakho ekutshikatshikeni okunzima yini emhlabeni? Insuku zakhe kazifani lezomuntu oqhatshiweyo na?
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Njengesigqili siloyisa amathunzi okuhlwa, lanjengoqhatshiweyo elindele umholo wakhe,
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 kanjalo ngibekelwe izinyanga ezingelambadalo, lobusuku bosizi sebabelwe mina.
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Ngithi nxa ngilala ngicabange ngithi, ‘Kuzakusa nini na’? Ubusuku buyadonsa ngiqwayize kuze kuse.
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Umzimba wami uphihlika impethu lamathuthuva, isikhumba sami siyobukile siyabhibhidla.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Insuku zami ziyaphangisa kulosungulo lomaluki, zisuka ziphele kungekho ithemba.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 Khumbula, Oh Nkulunkulu, ukuthi impilo yami ngumoya nje; amehlo ami kawayikufa akubona njalo ukuthokoza.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 Ilihlo elingibonayo khathesi alisayikuphinde lingibone futhi; lizangidinga, kodwa ngizakuba ngingasekho.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Kasoze lanini aphinde angene endlini yakhe; indawo yakhe kayisayikubuye imazi lanini.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 Ngakho-ke kangizukuthula; ngizakhuluma ubuhlungu obusemoyeni wami, ngizasola ngokudabuka komphefumulo wami.
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Ngilulwandle yini, kumbe ngiyisilo semanzini okungaze lihlale lingilindile?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Ngithi lapho ngicabanga ukuthi umbheda wami uzangiduduza lecansi lami liphungule ukusola kwami,
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 lakhona lapho liyangethusa ngamaphupho njalo lingethusele ngemibono,
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 okwenza ngiqome ukuklinywa lokufa, kulalo umzimba wami.
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 Ngiyayeyisa impilo yami; kangiloyisi ukuphila okwaphakade. Ngiyekelani; insuku zami kazisatsho lutho.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Umuntu uyini ongaze uzihluphe kangaka ngaye, ungaze umnake kangaka,
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 uze umhlole ekuseni insuku zonke njalo umlinge imizuzwana yonke na?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Kawusoze uke ukhangele eceleni kwami na, loba uke ungixekele okomzuzwana yini?
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Aluba ngenze isono, kuyini engikwenzileyo kuwe, wena mlindi wabantu? Kungani ukhethe ukuhlukuluza mina na? Sengingumthwalo kuwe na?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Kungani ungaxoleli iziphambeko zami na, uthethelele izono zami? Ngoba kakusekhatshana ukuthi ngilale othulini; uzangidinga, kanti ngizabe ngingasekho.”
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
