UJobe 29
1 UJobe waqhubeka ngenkulumo yakhe wathi:
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “Ngiyaziloyisa lezozinyanga esezadlulayo, lezinsuku uNkulunkulu esangilinda,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 lapho isibane sakhe sisakhanyisa phezu kwekhanda lami ngihamba ngokukhanya kwakhe emnyameni!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Oh, lezinsuku ngisazizwa ukuthi ngiyimi, lapho ubudlelwano obukhulu loNkulunkulu busesendlini yami,
som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 lapho uSomandla eseselami labantwabami besaphila lami,
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 lapho indlela yami ifafazwe ngolaza ledwala lingithululela impophoma zamafutha e-oliva.
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 Ekuyeni kwami emasangweni edolobho ngafika ngahlala enkundleni,
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8 amajaha angibona agudluka ema eceleni, abadala baphakama bema ngezinyawo;
Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 amadoda ayizikhulu athula akaze akhuluma avala imilomo yawo ngezandla zawo;
Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10 amazwi ezikhulu ehliselwa phansi, inlimi zazo zanamathela olwangeni lwazo.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 Loba ngubani owangizwayo wakhuluma kuhle ngami, kwathi labo abangibonayo bangibuka,
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12 ngoba ngalamulela abayanga abacela uncedo, lezintandane ezazingelamsizi.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Indoda eyayisifa yangibusisa; ngenza inhliziyo yomfelokazi yahlabelela.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Ngavunula ukulunga njengezigqoko zami; ukwahlulela ngokulunga kwaba yisembatho sami lengwane yami.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Ngangingamehlo kwabayiziphofu lezinyawo kwabaqhulayo.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 Nganginguyise kwabaswelayo; ngayimela indaba yesihambi.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 Ngawephula amazinyo ababi ngahluthuna labo ababebabambile ngamazinyo abo.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 Ngakhumbula ngathi, ‘Ngizafela endlini yami, insuku zami zinengi njengezinhlamvu zetshebetshebe.
Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19 Impande zami zizafinyelela emanzini, amazolo azalala emagatsheni ubusuku bonke.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Udumo lwami luzahlala lulutsha kimi, idandili lami lilitsha esandleni sami.’
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21 Abantu babengilalela belethemba, belindele ukwelulekwa bethule zwi.
Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22 Nxa sekukhulume mina, kungakhulumi omunye njalo; amazwi ami ayengena kamnandi ezindlebeni zabo.
ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23 Babengilindela njengokulindela izulu, bawanathe amazwi ami njengezulu lentwasa.
de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24 Ngangisithi ngingababobothekela, bathabe bangakholwa; ukukhanya kobuso bami kwakuligugu kubo.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25 Yimi engangibakhethela ukuthi benzeni ngoba ngisanduna kubo; ngangihlala njengenkosi phakathi kwamabutho ayo; ngangifana lomduduzi wabalilayo.”
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
