1 Amakhosi 22
1 Kwathatha iminyaka kungelampi phakathi kwe-Aramu le-Israyeli.
De holdt sig nu rolige i tre Aar, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.
2 Kodwa ngomnyaka wesithathu uJehoshafathi inkosi yakoJuda wayabonana lenkosi yako-Israyeli.
Og i det tredje Aar drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.
3 Inkosi yako-Israyeli yayike yakhuluma lezikhulu zayo isithi, “Alikwazi na ukuthi eleRamothi Giliyadi ngelethu kodwa asikenzi lutho ukuze silithathe ezandleni zenkosi yase-Aramu?”
Da sagde Israels Konge til sine Folk: »I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!«
4 Ngakho yasicela uJehoshafathi isithi, “Ungahamba lami na ukuze siyehlasela eRamothi Giliyadi?” UJehoshafathi ephendula inkosi yako-Israyeli wathi, “Mina ngikanye lawe, abantu bami banjengabakho, amabhiza ami anjengawakho.”
Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels Konge: »Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
5 Kodwa uJehoshafathi waphinda wathi enkosini yako-Israyeli, “Akubuze kuThixo kuqala.”
Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: »Spørg dog først om, hvad HERREN siger!«
6 Ngakho inkosi yako-Israyeli yahlanganisa abaphrofethi abangaba ngamakhulu amane yasibabuza isithi, “Ngihambe ngiyehlasela iRamothi Giliyadi yini, loba ngiyekele na?” Abaphrofethi bathi, “Hamba ngoba iNkosi izayinikela esandleni sakho.”
Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, saa skal HERREN give det i Kongens Haand!«
7 Kodwa uJehoshafathi wabuza wathi, “Kambe kakusela mphrofethi kaThixo lapha esingabuza kuye na?”
Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af HERRENS Profeter, vi kan spørge?«
8 Inkosi yako-Israyeli yathi kuJehoshafathi, “Ukhona oyedwa esingabuza uThixo ngaye kodwa ngiyamzonda ngoba kakaze aphrofethe okuhle ngami, uhlala ekhuluma okubi. Ibizo lakhe nguMikhaya indodana ka-Imla.” UJehoshafathi wathi, “Inkosi kayimelanga itsho njalo.”
Israels Konge svarede: »Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan raadspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spaar mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn.« Men Josafat sagde: »Saaledes maa Kongen ikke tale!«
9 Inkosi yako-Israyeli yasibiza omunye wezikhulu zayo yathi kuye, “Phangisa ungilethele uMikhaya indodana ka-Imla.”
Da kaldte Israels Konge paa en Hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!«
10 Bembethe izembatho zabo zobukhosi, inkosi yako-Israyeli loJehoshafathi inkosi yakoJuda babehlezi ezihlalweni zabo zobukhosi esizeni sokubhulela amabele esangweni laseSamariya labo bonke abaphrofethi bephrofetha phambi kwabo.
Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver paa sin Trone i Samarias Portaabning, og alle Profeterne spaaede foran dem.
11 UZedekhiya indodana kaKhenana wayekhande impondo zensimbi, wasesithi, “Nanku okutshiwo nguThixo, uthi: ‘Ngempondo lezi uzagwaza ama-Aramu uwabhubhise.’”
Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: »Saa siger HERREN: Med saadanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!«
12 Bonke abaphrofethi babevele bephrofetha okufananayo besithi, “Hlasela iRamothi Giliyadi unqobe, ngoba uThixo uyinikile esandleni senkosi.”
Og alle Profeterne spaaede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
13 Isithunywa esasithunywe ukuyabiza uMikhaya sathi kuye, “Khangela, abanye abaphrofethi bafakaza bengela kuthandabuza ukuthi inkosi izanqoba. Lawe vumelana labo, ukhulume okuyithokozisayo.”
Men Budet, der var gaaet efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!
14 Kodwa uMikhaya wathi, “Njengokutsho kukaThixo, mina ngizayitshela lokho engikuthunywe nguThixo.”
Men Mika svarede: »Saa sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!«
15 Ekufikeni kwakhe, inkosi yambuza yathi, “Mikhaya, sihambe siyehlasela iRamothi Giliyadi yini, loba ngiyekele na?” Yena waphendula wathi, “Hlasela njalo unqobe, ngoba uThixo uzalinikela ezandleni zakho nkosi.”
Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
16 Inkosi yathi kuye, “Kumele ngikufungise kangaki ukuze ungangikhohlisi kodwa ungitshele iqiniso ebizweni likaThixo?”
Men Kongen sagde til ham: »Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENS Navn?«
17 Ngakho uMikhaya waphendula wathi, “Ngabona u-Israyeli wonke ehlakazekile ezintabeni njengezimvu ezingelamelusi, kulapho uThixo athi ‘Lababantu abalamkhomkheli. Yekela bonke babuyele emakhaya ngokuthula.’”
Da sagde han: Jeg saa hele Israel spredt paa Bjergene som en Hjord uden Hyrde: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!
18 Inkosi yako-Israyeli yathi kuJehoshafathi, “Angikutshelanga yini ukuthi uvele kaphrofethi okuhle ngami, kodwa okubi kuphela?”
Israels Konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spaar mig godt, kun ondt!«
19 UMikhaya waqhubekela phambili wathi, “Ngakho zwana ilizwi likaThixo elithi, Ngabona uThixo ehlezi esihlalweni sakhe sobukhosi lamabutho wonke asezulwini emi ngakwesokunene sakhe lakwesokhohlo sakhe.
Da sagde Mika: »Saa hør da HERRENS Ord! Jeg saa HERREN sidde paa sin Trone og hele Himmelens Hær staa til højre og venstre for ham;
20 Njalo uThixo wathi, ‘Ngubani ozahugela u-Ahabi ekuhlaseleni iRamothi Giliyadi ukuze ayefela khonale na?’ Omunye waqamba lokhu, lomunye okwakhe.
og HERREN sagde: Hvem vil daare Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
21 Ekucineni kwavela umoya, wema phambi kukaThixo wathi, ‘Mina ngizamhuga.’
men saa traadte en Aand frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil daare ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
22 UThixo wabuza wathi, ‘Uzakwenza ngandlela bani?’ Umoya waphendula wathi, ‘Ngizahamba ngiyekuba ngumoya wokuqamba amanga emilonyeni yabo bonke abaphrofethi bakhe.’ UThixo wathi, ‘Uzaphumelela ukumhuga. Hamba-ke uyekwenza lokho.’
Han svarede: Jeg vil gaa hen og blive en Løgnens Aand i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan daare ham; gaa hen og gør det!
23 Ngakho khathesi uThixo usefake umoya wenkohliso emilonyeni yabaphrofethi bakho bonke laba. UThixo usekumisele ukubhujiswa.”
Se, saaledes har HERREN lagt en Løgnens Aand i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!«
24 Kusenjalo uZedekhiya indodana kaKhenana wasondela, wamwakala uMikhaya ebusweni. Wabuza wathi: “Umoya kaThixo wasuka njani kimi ungena kuwe na?”
Da traadte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: »Ad hvilken Vej skulde HERRENS Aand have forladt mig for at tale til dig?«
25 UMikhaya waphendula wathi, “Uzazibonela mhla uzakuyacatsha endlini engaphakathi.”
Men Mika sagde: »Det skal du faa at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!«
26 Inkosi yako-Israyeli yalaya yathi, “Thathani uMikhaya limbuyisele ku-Amoni obusa idolobho lakoJowashi indodana yenkosi.
Saa sagde Israels Konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
27 Liyekuthi, ‘Inkosi ithi: Valelani umuntu lo entolongweni lingamniki lutho ngaphandle kwesinkwa lamanzi ngize ngiphenduke ngokuhle.’”
og sig: Saaledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham paa Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!«
28 UMikhaya waqonqosela wathi: “Nxa ungaphenduka kuhle, uThixo uyabe engakhulumanga ngami.” Waqhubeka wathi, “Lani lonke bantu abambisiseni amazwi ami!”
Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, saa har HERREN ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I Folkeslag!«
29 Ngakho inkosi yako-Israyeli loJehoshafathi inkosi yakoJuda baya eRamothi Giliyadi.
Saa drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
30 Inkosi yako-Israyeli yathi kuJehoshafathi: “Mina ngizakuya empini ngizazifihla ngokulahlisa isimo sami, kodwa wena gqoka ezakho ezobukhosi.” Ngakho inkosi yako-Israyeli yazifihla ngokulahlisa isimo sayo yangena empini.
Og Israels Konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder paa!« Og Israels Konge forklædte sig og drog saa i Kampen.
31 Inkosi yase-Aramu yayilaye abalawuli bayo bezinqola zokulwa abangamatshumi amathathu lambili yathi, “Lina lingalwi lamuntu, loba eyisikhulu loba engumuntukazana, ngaphandle kwenkosi yako-Israyeli.”
Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: »I maa ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!«
32 Abalawuli bezinqola zokulwa bathe bebona uJehoshafathi, bahle bathi “Ngempela le yiyo kanye inkosi yako-Israyeli.” Abalawuli bezinqola zokulwa basebehlasela uJehoshafathi, yena wahlaba umkhosi,
Da nu Vognstyrerne fik Øje paa Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels Konge!« Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at raabe;
33 baphanga babona ukuthi kwakungasiyo inkosi yako-Israyeli bahle bayekela ukuxotshana laye.
og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.
34 Umuntu othile wakhokha umtshoko wakhe watshoka engaqondanga muntu umtshoko wayaciba inkosi yako-Israyeli emkenkeni wesihlangu sayo. Inkosi yasisithi kumtshayeli wenqola yokulwa: “Phendula inqola yakho ungisuse lapha. Sengilimele.”
Men en Mand, der skød en Pil af paa Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: »Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er saaret!«
35 Kwalwiwa impi kanzima ilanga lonke. Inkosi yayeyanyiswe enqoleni yayo yokulwa ikhangele ama-Aramu. Igazi lamanxeba ayo lagelezela phansi enqoleni yokulwa, kwathi Ngalokhokuhlwa yafa.
Men Kampen blev haardere og haardere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Saaret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
36 Ekutshoneni kwelanga kwamenyezelwa kuyo yonke impi ukuthi: “Abantu bonke kababuyele emizini yakibo, bonke kababuyele lowo lalowo elizweni lakibo!”
Da Solen gik ned, gik det Raab gennem Lejren: »Enhver drage hjem til sin By og sit Land,
37 Ngakho inkosi yafa yasiwa eSamariya, yangcwatshwa khona.
thi Kongen er død!« Saa kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.
38 Inqola yokulwa bayigezisela esizibeni seSamariya (endaweni eyayigezela izifebe), izinja zakhotha igazi layo, njengokutsho kwelizwi likaThixo.
Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.
39 Konke okunye ngempilo langokubusa kuka-Ahabi lakho konke akwenzayo, ukwakha isigodlo esasiceciswe ngempondo zezindlovu, lamadolobho ayevikelwe okwenqaba, akulotshwanga na egwalweni lwembali yamakhosi ako-Israyeli?
Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
40 U-Ahabi wangcwatshwa laboyise. Ubukhosi bakhe bathathwa yindodana yakhe u-Ahaziya.
Saa lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.
41 UJehoshafathi indodana ka-Asa waba yinkosi yakoJuda ngomnyaka wesine wokubusa kuka-Ahabi inkosi yako-Israyeli.
Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsaar.
42 UJehoshafathi waba yinkosi eleminyaka engamatshumi amathathu lemihlanu yokuzalwa, wabusa eJerusalema okweminyaka engamatshumi amabili lemihlanu. Ibizo likanina kungu-Azubha indodakazi kaShilihi.
Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.
43 Kukho konke ayekwenza wayesenyathelweni likayise u-Asa njalo kazange aphambuke; wenza konke okuhle emehlweni kaThixo. Kodwa izindawo eziphakemeyo zokukhonzela kazisuswanga, abantu babelokhu benikela imihlatshelo, betshisa impepha khonapho.
Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
44 UJehoshafathi wahlalisana ngokuthula lenkosi yako-Israyeli.
Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild paa Højene.
45 Okwenzakala ekubuseni kukaJehoshafathi, ukuphumelela kwakhe kanye lokunqoba ezimpini, akulotshwanga na encwadini yembali yamakhosi akoJuda?
Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
46 Waqeda insalela yabesilisa ababefeba emathempelini ayelokhu esasele lapho langemva kokubusa kukayise u-Asa.
Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
47 Kwakungaselankosi e-Edomi, umsekeli nguye owayebusa.
De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.
48 UJehoshafathi wakha imikhumbi yokuthutha igolide e-Ofiri, kodwa ayizange isebenze olwandle, yahle yahlikizeka, yabhidlikela e-Eziyoni-Gebheri.
Paa den Tid var der ingen Konge i Edom.
49 Ngalesosikhathi u-Ahaziya indodana ka-Ahabi wathi kuJehoshafathi, “Yekela abantu bami bahambe labakho olwandle,” kodwa uJehoshafathi wala.
Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart paa Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.
50 Ngakho uJehoshafathi waphumula labokhokho bakhe, wangcwatshwa kanye labo emzini kaDavida uyise. UJehoramu indodana yakhe wabusa esikhundleni sakhe.
Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.
51 U-Ahaziya indodana ka-Ahabi waba yinkosi yako-Israyeli eSamariya ngomnyaka wetshumi lesikhombisa wokubusa kukaJehoshafathi inkosi yakoJuda, yena-ke wabusa ko-Israyeli okweminyaka emibili.
Saa lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
52 Wona emehlweni kaThixo, ngoba wahamba enyathelweni likayise lelikanina walandela njalo izindlela zikaJerobhowamu indodana kaNebhathi, owabangela u-Israyeli ukuthi enze isono.
Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsaar, og han herskede to Aar over Israel.
53 Wasebenzela uBhali njalo wamkhonza wathukuthelisa uThixo, uNkulunkulu ka-Israyeli, njengalokhu okwakwenziwe nguyise.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.
