Revelation 5

1 Ngah ih luuwang tongtheng ni tongte wah dakchah lak adi ang arah leeraangtui ah tuptang; erah haanghop eraang choi loop arah angta, eno erah sin hoonchoi sinet angta.

ag jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl.

2 Eno ngah ih elong rangsah tuptang, erah ih erongwah tha raamta, “Leeraangtui khak ha rah ngo ih sin ah jen thahaat ano jen ja ah?”

Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og bryde dens Segl?

3 Enoothong hemong dowa jen ja sok suh rangmong ni nyia hatoh ni eno mongrep lamma ni ngo uh tajeeta.

Og ingen i Himmelen, ej heller paa Jorden, ej heller under Jorden, formaaede at aabne Bogen eller at se i den.

4 Ngah sattitih ih huungtang mamah liidih wasiit taan uh leeraangtui ah daap ano heh mong ah jen sokte ngo uh tajeeta.

Og jeg græd saare, fordi ingen fandtes værdig til at aabne Bogen eller at se i den.

5 Eno mihak dung dowa wasiit ih ngah suh baat tahang, “Nak hung uh. Sok thaak uh! Dewid sutoom satoom, Juda jaat apaat dowa Sakhobung ih jenta, eno heh ibah sin sinet ah jen ja ah nyia leeraangtui ah jen daap ah”

Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, saa han kan aabne Bogen og dens syv Segl.

6 Eno ngah ih uh luuwang tongtheng laktung adi Saapsah chap arah japtup tang, ething jih ajaat baji ih nyia mihak phokhoh loong ih kook chap rumta. Saapsah ah tek bot choi ang arah likhiik tuptang. Heh rong nyia heh mik ah sinet sinet angta, erah loong ah langla Rangte ih sinet moong achaang hatoh noongrep ni daapkaat taha.

Og jeg saa, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: Det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til hele Jorden.

7 Saapsah rah wang ano marah tongtheng ni tongta wah lak dakchah ko ni piita leeraangtui ah thaang pi wangta.

Og det kom og tog Bogen af hans højre Haand, som sad paa Tronen.

8 Heh ih erah reeta adi, ething jih ajaat baji nyia rooknyi wah baji mihak phokhoh loong ah saap Sah ngathong ni ngupbon wang rumta. Neng jinni bang changding nyia komkhuung adi phontumkaang loong ah eme choi angta, erah loong ah langla Rangte mina loong rangsoom rum arah angta.

Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskaaler fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

9 Neng loong ah boong ena boong rumta: “An ibah leeraangtui ah pi suh epun elu, eno erah jen ja suh uh an epun elu. An etek haat ih taho, an roidong kotu dowa ih Rangte suh mina jaat apaat, jeng maama maama jengte, deek dowa eno wahoh loong ah rekoh rumtu.

Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,

10 Neng ah Rangte mootkaat raangtaan ih hasong romwah ih hoon rumtu, eno neng ih hatoh adoh pan rum ah.”

og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.

11 Ngah ih we soktang adi, rangsah jeng arah we chaattang, neng loong wiik than ang rumta! Neng loong ih luuwang tongtheng nyia baji ething jih ajaat loong nyia mihak phokhoh loong ah kookchap rumta,

Og jeg saa, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,

12 eno erongwah ih riing boong rumta “Saapsah etek haat erumta rah ih chaan aphaan, nyamka, mongtham, tah achaan, soomtu esuh, phoongpha esuh, eno rangka esuh nep epun eh ah!”

og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

13 Ngah ih rangmong ni jirep jih ajaat loong boong rum arah chaattang, hatoh dowa, hakhui dowa, eno juungsih mong dowa—timthan ething noongrep nawa loong boong boong rumta: “Marah luuwang tongtheng ni tongta nyia saap Sah suh boong koh rumta, erangka nyia soomtu eh ih, ephoongpha nyia chaan aphaan, roitang raangtaan ih toom ang ah!” (aiōn g165)

Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)

14 Baji ething jih ajaat loong ih ngaakbaat rumta, “Amen!” Eno mihak phokhoh loong ah ngupdat rum ano soom rumta.

Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.