Revelation 12
1 Eno rang ni micho miphaan dong angta. Erah di minuh nusiit, heh nyukap khatkap ah rangsa angta, laphui ah heh lakhui ni nyia heh khopok ah ritsih asih enyi angta.
Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved.
2 Heh sah tupnanah ang ano rapne ih huusatta.
Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
3 Micho miphaan rang ni jihoh we dong angta. Erah di dragoon esaang elongwah esiit angta, heh khoh sinat nyia heh rong asih angta, eno heh khoh rookwet ni luuwang khopok angta.
Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner.
4 Eno ritsih loong ah thiikjom dowa thiiksiit ah rang dowa khoon hoom ano hah ni haatkaat taha. Heh sah dongtup damdam phak suh li ano, minuh ngathong adi chaptta.
Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
5 Eno minuh ah ih miwasah dongtupta, erah sah rah ih jaan thah ah pi ano deek akaan thoontang pan ah. Enoothong noodek ah nge ano Rangte taang ni heh tongtheng ni piiwanta.
Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
6 Eno Rangte ih ban khookhamta phisang hah adi, minuh ah soonkata, erah di 1,260 saakaan riikoi sokboi kaatta.
Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
7 Erah lih adi rangmong ni ra muita. Eno dragoon ah damdi Maikel nyia heh rangsah loong ah mui rum kano, dragoon nyia heh rangsah loong ah daakmui rumta;
Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
8 enoothong dragoon ah ejen eta, erah dowa ih dragoon nyia heh rangsah loong ah rangmong ni takah boottong thuk rumta.
Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
9 Teewah dowa pu nyia heh rangsah loong ah hah ni piihaat kaat taha—teewah dowa pu ah langla Hakhoh luuwang, adoleh Soitaan ah angta, heh ih mongrep dowa mina loong ah mokwaan ha. Heh rangsah nyia heh teewah loong ah hah ni piihaat kaat taha.
Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10 Eno rangmong ni erongwah ih ri arah japchaat tang, “Amadi Rangte jiin nawa khopiiroidong ah ra hala! Amadi Rangte ih hechaan hephaan ah Luuwang chaan aphaan likhiik ih noisok ha! Amadi Kristo ih heh chaan ah noisok ha! Tiimnge liidi seng Rangte ngathong ni chap ano rangwu rangphe hanpiite loong suh liilaangte loong ah rangmong nawa piihaat kaat hala.
Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
11 Hanpiite loong ah ih Saapsah sih nyia amiisak tiit baattaan rumta jun ih jen rumta; eno neng roidong ah thiinhaat ano etek esuh li rumta.
Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
12 Erah raangtaan ih rangmong sen loong nyia erah di tongte loong ah eroon e an! Enoothong arah hah nyia juusih raangtaan ih tiimthan thih ah! Tiimnge liidi Hakhoh Luuwang ah sen taang ni tenkhat potom ih datra hala, heh ih jat eha nga taang ni saapoot ah amasah ba tongla ngeh ah.”
Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
13 Dragoon ah ih hah ni baalek haatkaat kohalang nih li ano, heh sah miwasah tupte nuh asuh taatlaat baatta.
Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
14 Eno minuh asuh phisaang hah adoh pukkaat thuk suh laang jang elongwah enyi kota, erah doh heh ih heh sah ah paangjom paangthom dragoon lak nawa puipang suh ah.
Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
15 Erah thoidi minuh ah toom phuukaat ah li ano dragoon ah ih heh tui nawa ju ah minuh lilih ih jengkaat thukta.
Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
16 Enoothong minuh chosokte ah hah angta, heh tui ah kaahaat ano dragoon tui dowa ju ah matlemta.
Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
17 Minuh asuh dragoon ah khah ano hesuh hesah loong damdi muila—erah loong ah langla Rangte jengdang boichaatte nyia Jisu ih jatthuk ha amiitiit baatta suh tuumaangte loong ah.
Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
