Mathiu 25
1 “Erah tokdoh Rangte Hasong ah arah likhiik ang ah. Ehak di saasiit jaalah nuh asih ih neng weetook ah piirum ano kuhoonte wah jiinni chomui karumta.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 Nuh banga ah thungko ang rumta, nuh banga ah maaknuh ang rumta.
Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
3 Thungko loong ah ih weetook ah pi rum ano weejoong hedak tawak pi rumta,
Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 maaknuh loong ah ih neng weetook damdi tingkook ni weejoong ah wak pi rumta.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 Kuhoonte wang ah liin kah no, jaalah loong ah mokjup ih rumta.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 “Pheethungkham di miloong ah dong cheektiita, ‘Kuhoonte erah joh! Raahan heh damdoh chomui kah ih!’
Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
7 Jaalah nuh asih loong ah saat rum ano neng weetook ah pak et rumta.
Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 Eno thungko jaalah loong ah ih maaknuh loong dowa suh rumta, ‘seng suh weejoong ah koweehe, seng weejoong ah thoon luung eta.’
Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 Maaknuh jaalah loong ih ngaakbaat rumta, ‘Tajen koke,’ seng thoontang suh tarookliika ang ah, erah raangtaan ih sen ih thaangtaamte jiin nawa reh kah an.’
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 Eno thungko jaalah loong ah thaangtaam theng ni weejoong riik karumta; eno neng kaat lidi kuhoonte wah ah thok taha. Jaalah nuh banga loong ah kuhoonte damdi sadung theng ni roongwang rumta, eno kaaluung ah tangsak et rumta.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 “Rekamdi thungko jaalah loong ah thokrum taha. ‘Chuupha, Chuupha! ih riingbaat rumta.
Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 Eno kuhoonte warah ih ngaakbaatta, ‘Tajen nop ran! Ngah ih sen tajat rumra.’
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Eno Jisu ih thoonbaat rumta, “Sen teeteewah naririh et ban sok an, tumeah sen ih tajatkan heh rangwuung saapoot rah ah.
Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 “Erah tokdoh rangmong Hasong ah arah likhiik ang ah. Teewadi mih wasiit mihah nah tumkhoom kaat suh ih li ano; heh laksuh loong ah lompoon rumta eno, heh nyamka ah neng suh ban maak thuk suh pheekoh rumta.
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 Marah laksuh ih tumjaat jen re ah erah jun ih pheekoh rumta: wasiit asuh haajaat banga hun jaanngun kota, wasiit asuh haajaat nyi, erah dam ih wasiit asuh haajaat siit. Eno heh ah hahoh ni kata.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 Marah haajaat banga ngun chota laksuh rah ih lakdamdam ih pheehoon ni maakkaat ano, haajaat banga boot niik kata.
Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
17 Erah likhiik ih marah haajaat nyi chota laksuh ah eh uh pheehoon ni maakkaat ano haajaat nyi boot niik kata.
Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
18 Enoothong haajaat siit chota laksuh rah ih changte wah ngun ah habeng ah thoh ano hotthiin kaatta.
Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 “Rekam lidi neng changte wah ah ngaakwang haano heh ngun ah o ih mamet maak rumta ah jat suh lomtong thuk rumta.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 Haajaat banga chote laksuh rah wang ano heh ih haajaat banga bootpat kowanta. ‘An ih haajaat banga kotahang, Chuupha,’ heh ih liita, ‘Arah sok uh! Haajaat banga ehoh boot niik katang rah ah.’
Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 Changteewah ih liita, ‘Elang eh uh, ese ih reetu, an ah ese nyia toongtang laksuh! ‘An suh ngun amasah kotaha rah toongtang lam ih maaktu thaang ah, ngah ih ansuh ngun ehan boot maak thuk ha. Raaho, Nga damdoh tenroon ih roong tongho!’
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
22 “Eno haajaat nyi chota laksuh ah thok haano liita, ‘Chuupha, an ih ngah suh haajaat nyi ngun kotahang, Sok uh! Arah haajaat nyi boot niik katang,’
Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 ‘Elang eh uh ese ih reetu, an ah toongtang nyia ese laksuh!’ Changte ih liita. ‘An suh amasah ngun kotaha ah toongtang nyia ese lam ih maaktu thaang ah, ngah ih an suh ehan ngun boot maak thuk ha. Raaho ngah damdoh tenroon ih roong tongho!”
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
24 “Erah lidi haajaat siit ngun chota laksuh ah thok haano liita, ‘Chuupha, Ngah ih an ah mithih ih ejat ih taha; an ih hephook lakiiko dowa kakhan uh, nyia hejih lawenko dowa kalom hu uh.
Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 Erah thoih ngah echo eh ang no, an ngun ah habeng ni hotthiin kaattang. Sokthaak uh! Arah an ngun rah ah.’
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 Heh changte warah ih liita ‘An ethih nyi edem laksuh!’ ‘Ngah ih laki kang dowa kakhan ang rah, nyia hejih lawen kang dowa hu ang rah, an ih jat ih tahang nih?
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 Angta bah uh, an ih nga ngun ah ngunnok nah thiin kaattu bah, nga ngaakwang tokdoh heboot hepat pan ih ngaakchoh thengtang.
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
28 Amah ih, heh jiin nawa ngun ah nge anno haajaat asih kotang wah asuh bootkoh an.
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 Tumeah, o mina di amasah jeela asuh ehan ih bootkoh ah, enoothong o di amasah jeela ah thoon nge et ah.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 Erah likhiik lajak nyia thaangmuh laksuh abah—laamang nah haatkaat an; erah doh heh pha ah phak ano toom huung ah.’
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
31 “Mina Sah ah Rangsah loong damdoh luungwang ih raaha doh, heh ah luungwang tongtheng adoh tong ah,
Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
32 eno deek akaan rep nawa miloong ah heh ngathong nah lompoon rum ah. Eno heh ih dung nyi ih phe tongthuk rum ah, saapriimte ih saap loong ah ki dung nawa danje arah likhiik ah.
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
33 Heh ih kateng loong ah jaawako ih tongthuk ah, rukho loong ah dak hekko ih tongthuk ah.
Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Eno luungwang ah ih jaawako ni tongte loong asuh li ah, ‘Wanghan seng Wah ih romseetam kohalan loong rah ah! Wanghan rangmong hasong adoh tongsong wanghan sen raangtaan ih mongrep phangdong siitta di dook ban khookhamta.
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 Ngah ramtek angtang adi sen ih phaksat kotahe, khamle angtang adi joong kotahe; Ngah wenwah angtang adi sen ih sen nok ni noppoon tahe,
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 nyia nyumuh angtang adi nyuh kotahe; Ngah khoisat angtang adi sen ih sokboi tahe, phaatak ni tongtang adi sen chomui ra tahan.’
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 “Eno kateng mina loong ah ih ngaakbaat ah, Teesu, seng ih an ramtek khamle ang uh rah babah japtupti eno phak asat ah koti?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 Seng noppoon suh an wenwah ang uh rah babah jatupti, adoleh an nyumuh ang uh rah nyuh akhat babah koti?
Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Seng ih an khoisat ang uh rah, nyia phaatak ni ang uh rah babah chomui ra tahe?’
Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 Luungwang ih ngaakbaat ah, ‘Ngah ih baat rumhala, sen ih changthih noodek arah loong ah nyia ngaaphoh ngaano sokboi tan aju, ngah sokboi tahe!’
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 “Erah lidoh dak hekko ni tongte loong asuh li ah, ‘Nga re nawa haloh ang an, sen loong suh Rangte ekhat ela! Babah uh lametka we adoh kah an Hakhoh luungwang nyia heh sah loong raangtaan ih ban khookhamta adoh ah! (aiōnios g166)
Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 Ngah ramtek angtang adi sen ih phaksat takoh tahe, khamle angtang adi joong takoh tahe;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 Ngah wenwah angtang adi sen ih sen nok ni tanopsiit tahe, nyumuh angtang adi sen ih nyuwok takoh tahe, Ngah khoisat nyia phaatak ni angtang adi sen ih tasokboi tahe.’
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 “Eno neng ih ngaakbaat ah, Teesu,” Maatokdi seng ih an ramtek khamle, adoleh wenwah, nyumuh, khoisat, adoleh phaatak ni ang uh rah tup eno lachosok mabah etti?’
Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Luungwang ah ih ngaakbaat ah, ‘Ngah ih baat rumhala, sen ih changthih noodek arah loong chosok daan tan aju, Ngah chosok ah daan tahe.’
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
