Mathiu 23
1 Erah lidi Jisu ah heliphante nyia miloong damdi waantiitta.
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2 “Pharisi nyia Hootthe nyootte loong ah Moses Hootthe toombaat kotsuh chaan kotcho ang rumta.
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3 Erah raang ih sen neng jengchaatchaat etheng, neng ih ere etheng ih baat han radoh ah, enoothong neng reeraang abah lanyoot theng, tumeah neng ih nyoot rumha jun ih tareeraang rumka.
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4 Neng ih huijih nyia echeh echaan lajen huiji ah mih sakkhoh ni luulu khak korumha, eno neng ih erah huijih huite loong ah chosok suh neng laktiik tiksiit taan uh tamaak rumka.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5 Jaatrep mih suh noisok suh ba reeraang rumla. Sok an neng khodek adi Rangte jengkhaap raangcho ang arah dek rum ano noisok rumha, neng sook adi khak et rum, eno neng ah elong hoonkap ih noisok rumha! Neng samsong adi jaannaat ah elootlootwah ih waangchi rum ano noisok rumha!
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
6 Neng ih sadung theng ni tongtheng ese ni tong suh nook rumla nyia Jehudi rangsoomnok ni neng tongtheng ah ban khookham cho et thiin arah suh nook rumha;
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
7 thaangtaam theng ni karum adi uh mih ih jengkhaapse jenglam ih toom soom he ih thun rumha adoleh ‘Nyootte’ toom et poonhe ih thun rumha.’
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8 Mih ih sen suh “Nyootte” ih nak toom poon han, tumeah sen soophoh soowah loong suh nyootte abah wasiit luulu.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9 Erah dam ih sen ih arah hatoh adoh ‘Ewah’ ih o uh nak poon an, tumeah sen wah wasiit luulu rangmong dowa ah.
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
10 Adoleh sen ih o suh uh ‘Phansiitte’ ih lapoon theng, tumeah sen phansiitte ah wasiit Kristo luulu.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
11 Sendung nawa elongthoon angsuh nookte ah sen loong laksuh angjih.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 O ih heh teeteewah suh elong ih thiik ha erah mih ah ehin ih hoon theng, eno o heh teeteewah suh ehin et thiik ha erah mih ah elong ih hoon ah.
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13 “Tumthan echoojih ang ah, sen Hootthe nyootte nyi Pharisi loong suh ah! Lonoite sen loong ah! Sen ih Rangmong Hasong kaasak ah mih uh lanop thuk ih tangsak han, senteewah uh tanop kan, erah dam ih erah doh nopte taatje abah uh sen ih tanghaam et han!
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
14 Tumthan echoojih ang ah sen, Hootthe nyootte nyi Pharisi loong suh ah! Lonoite sen loong! Sen ih thaknuh loong ah neng nok ni put kaleh, elootlootwah ih rangsoom jeng ah noisok et kohan! Erah loong ah tungthoidoh sen ethithoon ih cham thukte!
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 “Tumthan echoojih ang ah, sen Hootthe nyootte nyi Pharisi loong suh ah! Lonoite sen loong! Sen ih mih wasiit leksiit suh juungko saangko deek akaan ni ih daankhoom lan, ang abah uh chojam ano erah mih ah ethithoon soolam ni we wang thuk lan sente senwah likhiikkhiik ah! (Geenna g1067)
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
16 “Tumthan echoojih ah, mih lamthih ni siitte sen loong ah! Sen ih nyoot han, ‘o ih Rangteenok mendoh thoomhoon ah erah tumjih uh tah angka; enoothong o mina ih Rangteenok ni thiinha hun mendoh thoomhoon ah, erah thoomhoon jun doh re ejih jaatjaat ang ah.’
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17 Edook lam ni siitte loong! Hun akom ah tam rakla tam ah Rangteenok ah rakla?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18 Sen ih amah nep et nyoot han, ‘O mina ih romthong mendoh thoomhoon ah erah tumjih uh tah angka; enoothong o ih lakkot lam ih romthong ni thoomhoon ah erah thoomhoon jun doh re ejih jaatjaat ang ah.’
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19 Mamah lajat ehan! Marah ah rakla, lakkot ah tam rakla tam aleh lakkot saasiitte romthong ah rakla?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20 O ih romthong mendi thoomhoonha erah romthong dowa hukkhaak loongtang mendi thoomla;
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
21 erah dam ih o ih Rangteenok mendi thoomhoonha, erah Rangteenok ni tongte Rangte mendi thoomla;
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 erah damdi o mina rangmong hasong mendi thoomla, erah Rangte nyia Rangte tongtheng ni o tongla erah mendi thoomla.
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
23 “Tumthan echoojih ang ah sen, Hootthe nyootte nyia Pharisi loong suh ah! Sen lonoite loong! Sen ih Rangte suh asithiik hepoot phaksat, pochina, phantho nyia khokileeso botseh kohan, enoothong amiimi elong Hootthe jengkhaap loong ah phaang haat ehan, jengjuntiit nyia minchan adoleh toongtang reeraang loong ah. Erah loong Hootthe ah sen ih laphaang haat thang ih nyia mih uh laphaang thukthang ih, ban maak ruh etjih.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24 Mih lamthih ni siitte loong! Sen ih joktheng joong nawa sewiik ah toonhaat et han, enoothong mokchongdoot ah elem et han!
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 “Tumthan echoojih ang ah sen suh ah, Hootthe nyootte nyi Pharisi loong oh! Sen lonoite loong! Sen khuung akhaak ah rangkhoh ko ah laklak saachot han, hemong ko adi bah sen mongthet nyia nyamnyook loong ih boh nyaansiit han.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26 Edook Pharisi loong oh! Khuung akhaak ah hemong ko ah chaak saachot an erah lidoh ba rangkhoh ko ah we saachot an!
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27 “Tumthan echoojih ang ah sen Pharisi nyia Hootthe nyootte loong suh ah! Lonoite sen loong ah! Sen ah mangbeng nok puungmook arah likhiik boh ah, rangkhoh ah sok koleh puungchamcham hemong ah sok koleh mih mang nyia kiing araang loong namchaam arah likhiik ah.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28 Erah likhiik, rangkhoh ni ba ese ih noisok han, enoothong hemong ni bah ethih tenthun nyia rangdah loong laklak meela.
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29 “Tumthan echoojih ang ah, sen Hootthe nyootte nyia Pharisi sen loong suh ah! Lonoite sen loong! Sen ih khowah loong mangbeng theng ah jaaseemoong ih hoon han nyia elong elang loong mangbeng ah naririh ih choomraang han;
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30 eno sen ih chaang han, te awah hasong tokdoh seng mok roongjeeti bah khowah loong taroong tek haat thengti eah.
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31 Sen teeteewah ih jatthuk hali sen ah khowah loong tek haatte sutoom satoom eah!
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
32 Erah ang abah, sente senwah loong reeraang rumta rah sen we tuk reeraang an!
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
34 Erah thoidi ngah ih baat rumhala, ngah ih khowah, jatwah nyia nyootte loong daapkaat hang; erah dowa sen ih mararah ah tek haat et an, mararah ah bangphak nah tek haat an, rukho ah Jehudi rangsoomnok nah ruh ih buh ano hadaang hadaang nah tum phanjoh an.
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35 Erah raang ih, sen ih toongtang mina mathan tek haattan chamnaang ah sen sak nah dat ha, marah Abel dowa ih Berekia sah Jekaria tuk ih romthong nyia Rangteenok chamchi ni tek haattan loong ah.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36 Ngah ih baat rumhala: erah tek haat rumta mat ah ahaangwa mina loong sak nah ang ah!
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37 “Jerusalem, Jerusalem! Rangte ih daapjah taha khowah loong nyia ruurang baatte loong ah jong ih tekpat han! Wonuh ih hejang khui ni wothaang loong khon arah likhiik, sen loong ah nga lak ih khonjoot suh tumthan taat thuntang, ang abah uh sen ih tare thukri!
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38 Erah raangtaan ih Rangteenok ah hahuung et thiinhaatte anglan.
Se, eders Hus lades eder øde!
39 Ngah ih baat rumhala aadowa ih bah, sen ih ngah babah uh takah we japtup ri, ‘Teesu mendi raakte asuh Rangte ih romseetam koh ah,’ ih sen ih maang liili bah ah.”
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
