Mathiu 14
1 Erah tokdi Galili luungwang Hirod ih Jisu tiit ah japchaatta.
På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 “Eno heh ih apit nawa miloong asuh baat rumta, Juungtemte Joon ah amiisak tek nawa boh ngaak saatla.” “Erah thoidi heh di arah epaatjaatheng reejih chaan ah jeela.”
Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3 Hirod ih jaakhoh ih dook Joon ah khakthuk cho angta, jaanruh ih kit ano phaatak ni sakta. Hirod ih erah khak thukta langla heh no Philip minuh kap tungthoidi, Hirodias ah maangdi heh no minuh angta.
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 Tumeah Juungtemte Joon ih jaakhoni Hirod suh baatcho angta, “Hootthe jun ih bah an Hirodias damdoh tajen chosong ko!”
Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
5 Eno Hirod ih Juungtemte Joon tek haat ah taat chungta ang abah uh Jehudi loong ra choota, tumeah neng ih Juungtemte Joon asuh khowah et thiik rumta.
Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 Hirod tupsa di Hirodias sah minusah rah mirep miraang pandi boongta. Hirod ah rapne ih roonta
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 eno minusah asuh kakhamta, “Ngah ih kakham hala an ih tumjih suhang erah koha!”
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 Heh nuh jengkhaap jun ih minusah rah ih suta, “Amadoh ngah suh khuung nah Juungtemte Joon khoh ah kohang!”
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
9 Eno luungwang ih rapne et thet thunta, ang abah uh heh ih wen loongdung ni kakham cho ang thoidi minusah ih suta ah ekot etheng ih baat rumta.
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 Eno phaatak nawa Juungtemte Joon khoh ah thah kaat thukta.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 Juungtemte Joon khoh ah khuung ni piiwanha no minusah asuh kota, eno minusah rah ih heh nuh suh we toom kota.
Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 Joon liphante loong ah wang rum ano, heh mang ah toonwang rum ano beng kaat rumta, eno Jisu suh baatwan rumta.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 Jisu ih Juungtemte Joon tiit ah chaat ano, erah dowa heh khoonkhuung ni duungtong ano heh laklak hatik ni kata. Miloong ah ih erah japchaat rum ano, neng hadaang ah thiinhaat rum ano saang lam ih heh lilih ih phankhoom karumta.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Jisu khoonkhuung nawa dokkhoom adi heh ih miloong hantek kaptup rum ano heh minchan ah dongta, eno heh ih khoisatte loong ah deesiitta.
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 Erah rangja adi heliphante loong ah heh jiinni wang rum ano baat rumta, “Rangsa ejen kaat eta, eno seng ah hatik ni. Miloong ah daap et uh neng phaksat hadaang loong dowa neng neng ih toom jam reh phaksah wang rum ah.”
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16 Jisu ih ngaakbaat rumta, “Nak toom dokkhoom rum ah. Neng phaksat ah sensen ih jam koh an!”
Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
17 “Sengdi bah baanlo banga, nyasi enyi ba je ah,” neng ih ngaakbaatta.
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
18 “Erah ang abah nga jiinnah piiwan han,” Jisu ih liita.
Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19 Heh ih miloong ah naam khoh adi tongthuk rumta; eno heh ih baanlo banga, nyasi enyi ah toonpi ano, rangko ih toonsok ano, Rangte suh lakookmi liita. Heh ih baanlo ah chepphiit ano heliphante loong asuh kota, eno heliphante loong ah ih miloong asuh phe kokaat rumta.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 Warep ih neng wok phoottang ih phaksah rumta. Eno heliphante loong ah ih asih hongnyi dakta rah lomtoon rumta.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21 Erah phaksatte loong ah minuh noodek loong ah larookweka di, miwah wah ah haajaat banga angta.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Eno Jisu ih heliphante loong ah khoonkhuung ni duungtong thuk rum ano juungsitum saangko ih ban kaat thuk rumta, erah pootdi heh ih miloong ah phe soon thukta.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
23 Miloong ah phe soon thuk lini, heh kong adi rangsoom duung wangta. Rangja ko di nep, Jisu ah erah di heh luulu angta;
Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 erah tok adi khoonkhuung ah juungsitum, haloh ni juungtak ih moongmot kaatta, pong uh erah ko ih pong kaatta.
Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 Chichurudi Jisu ah heliphante loong jiinni, juung khoni khoom katta.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26 Neng ih heh ah juung ni khoom arah tup rum ano, rapne ih cho rumta. “Erah jook!” neng ih liita, eno huung cho erumta.
Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27 Erah damdam Jisu ah jengta. “Sen tenchaan ang an!” heh ih liita. “Nakcho an. Ngah hanih!”
Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
28 Eno Pitar eh liita. “Teesu, an amiimi ang ubah, ngah an jiinko juungkhoh nah khoom thuk hang.”
Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
29 Eno Jisu ih poonta, “Raaho!” Eno Pitar ah khoonkhuung nawa dokkhoom ano juungkhoh ni Jisu jiinko ih katta.
Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
30 Enoothong heh ih pong ah nge ah dongjat ano dong chota eno, juung adi taat lupdatta. Eno riinghuungta, Teesu! “Pang weehang.”
Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31 Erah damdam Jisu ah heh reeni kah ano tangjoh ano liita, “An tuungmaang laje mameelu! An mongchi mamanglu?”
Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32 Nengnyi khoonkhuung ni duungtong damdam, pong ah laan semruh eta.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Eno heliphante loong ah ih Jisu rang ah soom rumta. “Amiisak an ah Rangte Sah!” neng ah paatja rumta.
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
34 Neng ih juungsitum ah daan rum ano Genesaret hadaang adi thok rumta,
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 erah di miloong ih Jisu ah samjat rumta. Erah thoih harep niiwa khoisatte loong asuh baat rumta eno Jisu jiinni thoksiit rum taha.
Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 Neng ih khoisatte loong asuh heh nyuh kaangba adoh tajoot suh heh lasih joh rumta; eno erah taajootte loong ah ede ih rumta.
Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
