Galatiite 3
1 Thungko Galati mina loong! Ngo moontoro ih me tahan? Jisu Kristo bangphak ni tiita rah sen mik ih jatririh tup etan!
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
2 Jaatsiit than baat thaak he: Rangte Chiiala ah Hootthe ih jamha jun ih re anno tam cholan tam aleh ruurangese ah chaat anno hanpi han jun ih cholan?
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
3 Sen erah than thungko mamah ma lah angtan! Rangte Chiiala nawa ih phang motan ah; amadoh senchaan senphaan nawa ih thoon moot ih tam jam han?
Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
4 Sen ih timjih jat han erah nawa ih reetan abah tim uh tah angka? Amiisak timjaat bah uh eje mok ang ah!
Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
5 Hootthe jun ih re kanno tam aleh ruurangese ah hanpi kanno Chiiala ih sen dung ni mih paatja theng jen re hala?
Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
6 Abraham ih jatta ah taat jat thaak an; Rangteele ni raangha likhiik ah, “Heh ih Rangte ah hanpi eta, timnge liidih heh tuungmaang jeethoi Rangte ih heh ah kateng eh thiikta.”
ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
7 An ih ejat ejih, marah jinni tuungmaang jeela erah mina loong ah Abraham sutoom satoom.
Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8 Rangteele ni ban baatta Rangte ih Ranglajatte loong ah neng tuungmaang jun ih heh damdoh jen punthuk ah. Erah thoi Rangteele ni Ruurang Ese ah Abraham suh amah ih baatta: “An jun ih mina loong suh romseetam ah korum ah.”
Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",
9 Abraham ih hanpiita eno romseetam ah chota; erah raangtaan ih ngo ih heh ah hanpiiha loong asuh romseetam korumta.
så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
10 Marah mina ih Hootthe ah tuungmaang ano tongla erah mina ah romthitam khuinah tong ah. Rangteele ni emah liiha, “Ngo ang ah bah uh saarookwe Hootthe le ni raangha rah lamok kapka bah Rangte jinnah wa romthitam ah choh ah!”
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
11 Amadi jatririh angla, Hootthe jun eh Rangte damdoh ngo uh tapunka, mamah liidoh Rangteele ni liiha, “Ngo taang ni laalom jeela erah jun ibah Rangte damdoh epun, erah loong aba thingtong ah.”
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
12 Enoothong Hootthe ih tuungmaang asuh tim etheng uh tah jeeka. Erah thaknang ibah, Rangteele ni raangha jun ih, “Marah Hootthe jun ih raangha thoontang jen mote mina abah thingtong ah.”
Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
13 Kristo ih seng cham chojih jaatjaat angti dowa ngaak doksiit tahe; Rangteele ni liiha, “Ngo ang abah uh bang nah mok chiiti abah, erah suh Rangte ih romthih ah tam koh ah.”
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),
14 Kristo ih arah reeta ah langla, Rangte ih Abraham suh kakhamta, romseetam ah Ranglajatte loong suh Jisu Kristo jun ih toom koh ah ngeh ah, erah thoi seng suh kot suh Rangte ih kakhamta Chiiala ah seng tuungmaang jun ih choh ih.
for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
15 Ngaaphoh ngaano loong, ngah ih saarookwe di eto baat eh hang: wanyi ih sen thung ah room pun thun nyia punroong waan an bah, ngo ih uh edaan uh tajen daan ka ebaat uh tajen wak baatka ang ah.
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
16 Rangte ih Abraham nyia heh sutoom satoom suh kakhamta, Rangteele ni mina hantek “Sutoom satoom loong” suh tah raangka, enoothong esiit luulu “Sutoom satoom” suh liiha, heh men ah, Kristo.
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
17 Ngah ih liihang ah langla Rangte ih Abraham suh nuumiijeng rah thiinta suh kakhamta ah suh liihang. Hootthe ah paang cha baji paang rookjom lini kota, erah kakham ah tajen phaang ka nyia Rangte nuumiijeng kakhamta ah tah ngaak daan ka ang ah.
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
18 Mamah liidih Rangte lakkot rah Hootthe doh mok nyaang abah, heh kakham adoh takah nyaang ka ang ah. Mamah ang abah uh erah bah Rangte ih kakhamta thoidi lakkot ah Abraham suh kota.
Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
19 Erah ang abah, Hootthe ah timjih raangtaan ih angta? Hootthe ah ethih mootkaat loong ah noisok suh angta. Kakham hoonchoi Abraham sutoom satoom maang thokthok hootthe tong ruh eh ah. Hootthe ah rangsah loong jun ih jaachi ni kaamwah likhiik ang thuk rum ano piijah thuk rum taha.
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
20 Enoothong, wasiit ah luulu mootkaat ah moh ah bah kaamwah ah tajamka ang ah, eno wasiit luulu ba moh ah; eno Rangte ah esiit.
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21 Rangte ih kakhamta ah Hootthe damdi miksuk angla ngeh tam liiha? Emah tah angka! Mina loong ih roidong jen choh raangtaan ih Hootthe mok jam rum abah, Hootthe jun ih thoontang Rangte damdoh ejen pun et thengta.
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
22 Rangteele ih liiha mongrep thoontang ah rangdah mong ni angla; eno Rangte ih heh lakkot kot suh kakhamta ah ngo ih Jisu Kristo suh tuungmaang ah erah suh koh ah.
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
23 Enoothong tuungmaang saapoot maangthok raadi, Hootthe ih seng loong ah phaatak ni tang khak tahe, tuungmaang saapoot maang thokthok ah.
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
24 Eno laanglek Kristo maang raakraak Hootthe ah Rangte damdoh seng tuungmaang jun ih pun jun suh seng loong ban pante changte ban ang ra taha.
så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
25 Amadi juuba tuungmaang saapoot ah, Seng loong ah belam bah Hootthe lak ni takah angke.
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
26 Sen loong thoontang Rangte suh asah ih hoon lan Jisu suh tuungmaang nyia heh dam di ang jun ih ah.
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
27 Sen loong ah Jisu damdi juung roongtem an rah mina, amadi sen loong nyuh na kapchoi ang lan, erah langla Kristo roidong di angsuh liiha.
Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
28 Erah raangtaan ih Jehudi nyia Grik loong ah joonsiitsiit, dasah nyia dasah lah ang ka loong ah uh tah danka, minuh miwah uh tah danka; sen loong thoontang Kristo Jisu damdi joonsiitsiit.
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29 An Kristo mina ang ubah, an Abraham sutoom satoom anglu, eno Rangte ih marah suh kakhamta erah echoh eh uh.
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
