< Esaamootkaat 21 >
1 Neng damdi raajeng thiin eno kati. Ju adi phangla ih daan jopkaat eno, Kos ni thok tahe, erah saalih adi Rhodes ni, erah dowa ih Patara ni kati.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 Erah ni kah eno Phoenesia ni wangte juukaari esiit japtup kati, erah di duukah eno daansoon wangti.
Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Erah di Kipras ah japtup kati, juumeh ko ih Siria ni daanjoop wanti. Tair hah adi juukaang ko wang eno, juukaari ah ih huikhaak loong ah datthiin eta.
Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 Erah hah adi hanpiite loong ah damdi sa sinat tongthiinti. Chiiala chaan nawa ih Pool suh neng ih Jerusalem nah nak kaat theng ngeh ih baat rumta.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Enoothong neng damdi jen roong tongthiin eno, seng kaat theng lamko ih dokchap kati. Samnuthung dowa miloong ah neng sanuh nyia neng sah loong ah siit ano juukaang adi roongra rum taha, erah di seng lakuh ni tong eno rangsoomti.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt Bøn
6 Eno seng loong ah raajeng mui eno, juukaari ni toon du ti neng ah engaak wang ih rumta.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Seng Tair dowa juulam ih karoh karoh eti eno Ptomais ni tong kati, erah ni hanpiite loong asuh jengse ah ra eno sasiit tong kati.
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 Erah saalih adi dokchap eno Kaiseria ni thokti. Erah ni Ewanjelist Philip nok ni jam kati, wasinat tung dowa heh Jerusalem ni tongte kristaan loong chosokte danje dowa.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Heh sah jaalah wabajiiji hasong maangkah ang rumta eno neng Rangte tiit baatte ang rumta.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Agubas khowah Judaia nawa thok taha doh seng erah ni sa sinat tongti.
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 Heh seng reeni wang haano, Pool romkhe ah suh eta, eno romkhe ah ih heh teewah lak alah ah kit ano jengta, “Esa Chiiala ih amah liiha: Roomkhe changte warah Jerusalem nah Jehudi loong ih emamah ih khak ano Ranglajatte loong suh korum ah.”
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: "Dette siger den Helligånd: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder."
12 Erah chaat eno, erah hah dowa phoh ano loong nep roongjeng taha, Jerusalem nah lakaat weetheng ngeh ih taat chuut hu ti.
Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Eno Pool ih ngaakli tahe, “Sen tiimte hu lan, nga tenthun tiim esuh saap thuk lan? Ngah Jerusalem nah emah ih kitsuh luulu takhookham kang, Teesu Jisu raangtaan ih etek esuh nep khookham hang.”
Da svarede Paulus: "Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."
14 Lakah jen nuune baattaan keeno liiti, “Teesu tenthun mongtham ju toom ang ah.”
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!"
15 Chomroe tong eno, seng huikhaak ah jamjaang eno Jerusalem ni kaat suh dok chapti.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Kaisiria nawa heliphante mararah ah seng damdi roong ra taha eno Mnason nok ni naangjam suh siitkaat tahe—heh langla Kipras hah nawa angta maang ih dook Rangte menjatte ah.
Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Jerusalem ni thok kino, Rangte menjatte loong ih tenroon woksoon ih lam banchoh tahe.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Erah saalih adi Jeems damdoh chomui suh Pool seng damdi roong ra taha; eno erah ni chaas nawa mihak phokhoh loong eje ang rumta.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Pool ih jengkhaapse ah ra rum ano Ranglajatte loong damdi heh teewah Rangte ih mamah ih maakta nyia mootkaat thukta tiit ah baat rumta.
Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Pool jeng ah boichaat rum ano loongtang ih Rangte rangphoong rumta. Eno li rumta, “Seng loong phoh ano Pool, an ih tup eh hu haajaat mathan Jehudi loong ah rangsoomte eh hoonla, enoothong neng loong ah Hootthe lam ah phanroh ih rumha.
Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Jehudi loong ih jen japchaat eta, an ih Ranglajatte deek akaan ni songte Jehudi loong suh Moses Hootthe ah lakah kap theng nyia nengsuh nengsah khoopkhan banlam ah lahoon theng adoleh Jehudi banlam ah lakah kap theng ngeh ih nyootsoottu rah ah.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Neng ih an thok ah jat jaatjaat eha. Eno, mamah etheng ah?
Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.
23 Seng ih thun hi abah an ih emah re udoh phan ah. Arah di thoomhoon choi mih wabaji je ah.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte på sig.
24 Chingkhothook thengnah neng damdoh roong kah uno neng lakkhoom ladi thaang ah koh eh uh; eno juuba neng khoh ah sui eh ah. Emah ang ano ba mirep ih an tiit waanla ah tiit hu ruurangla ngeh ih thun rum ah, erah nang ebah heh teewah jaatjaat eh Moses Hootthe jun ih songtongla ngeh ih thun rumho.
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder Loven.
25 Enoothong Ranglajatte dowa o mina ih Rangte men jat ha, erah loong asuh seng roongwaanti tiit ah le jen raangmaat eti; romchoi phaksat ah laphaksat theng, khoisat luiamaan ah laphak theng, hesih laphak theng, adoleh mih damdoh roomjup roomtong laje theng adoleh sak lapiin theng ngeh ah.”
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt."
26 Erah raangtaan ih Pool ih miloong ah siit ano erah saalih adi neng damdi chingkhothook roong kata. Eno Pool Rangteenok ni wang ano leeraang ah amah raang ano rapwanta; chingkhothook ah sa mathan doh thoon ah adoleh khojoop ah wasiit wasiit suh mabah hoonkot theng ah.
Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Sa sinat thoon nanah di, Esia hah nawa Jehudi loong ih Pool Rangteenok ni japtup wang rum taha. Neng loong ah ih mih khoontongta loong ah phaangdat thuk rum ano Pool ah jokhak eh rumta.
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Hånd på ham
28 Neng loong ah riiraak rumta, “Ijirel noksong loong!” “Roong johe! Arah mih ah langbo ah noongrep ni Ijirel mih thetbaatte, Moses Hootthe thetbaatte nyia arah Rangteenok thetbaatte ra ah. Eno Ranglajatte mih nep siitwan haano arah esa Rangteenok ah nyaansaan wang hala!”
og råbte: "I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"
29 (Erah jeng rumta ah langla Epheses nawa Triphimus ah Pool damdi samnuh ni japtup rumta, eno neng ih thunta Rangteenok ni Pool ih nopsiit eh wan hala ngeh ah.)
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Samnuh thungtang hoongrok haphaang chikrokta, miloong ah khoonsoon ano, Rangteenok nawa Pool ah dok hoom ih kaat rumta. Lakdamdam eh Rangteenok paakaalu ah tangsak eh rumta.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Room nok hah arami saahaap ih Jerusalem ni chikrokla ah japchaat tokdi miloong ah ih Pool tek haat taatchung rumta.
Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 Erah japchaat ano arami loong nyia saahaap wahoh loong ah siit ano saahaap elong ah lakdamdam eh miloong ah taangko karumta. Arami loong ah siit ano kaat kano, miloong ah ih Pool buh rumta ah toihaat eh rumta.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slå Paulus.
33 Saahaap elong ah Pool taangko wang ano jowangta eno jaanruh enyi ih kit thuk rumta. Erah lih adi chengta, “Arah mih ah o angla, tiimjih thet kota?”
Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Mih lomkhoon rumta dowa wasiit maama wasiit maama eh riiraak rumta. Hoongrok haphaang ang kano saahaap elong ah ih tiimjih mamah angla erah tajat jota, erah raangtaan eh heh mina loong asuh Pool ah sipaahi tongtheng adi siitkaat thuk rumta.
Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen,
35 Miloong ah Pool likapkap eh kaat rum kano sipaahi loong ah ih Pool ah toonhui eh rumta tiimnge liidi miloong ah woma si thung ang rumta.
Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;
36 Miloong helih helih phanri rumta, “Tek haat etheng tek haat etheng ngeh ah!”
thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"
37 Arami loong ah ih Pool ah sipaahi tongtheng ah noppi nanah di saahaap elong asuh chengta: “An suh tiim atiim tambaat weeha?” “Grik jenglam ih waanho, miijeng nih kah eh uh?” Saahaap elong ah ih chengta.
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Forstår du Græsk?
38 “Miinyah marang changrook donghoom uno hajaat baji mina phisang hah ni siiara hoonkaat thukte Ijip mih ah an tanih angko?”
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?"
39 Pool ih baatta, “Ngah Jehudi nok hah, Kilia dowa Tarsas samnuthung ni tup hang ah. Miloong ah damdoh roongwaan weethuk hang.”
Men Paulus sagde: "Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!"
40 Saahaap elong ah ih jeng thukta, eno Pool ah diihutok adi toonchap ano miloong asuh nak hoopti an ngeh ih heh lak japta. Miloong ah tikdat kano Pool Hebru jengdi baatta:
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde: