Esaamootkaat 17
1 Pool nyia Silas Thesalonika ni Amphipolis nyia Apollonia lam ih kanyuuta, erah hah adi Jehudi rangsoomnok eje angta.
Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2 Saahoh di kakah ah likhiik Pool ah Jehudi rangsoomnok ni kata. Jehudi Naangtongsa rangwu di sa jom kah ano miloong ah damdi roongwaan kata,
Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
3 eno Rangteele tiitkhaap ah baattaan rumta, Kristo ah cham jaatjaat etheng angta eno tek nawa we ngaaksaat ih ah. Pool ih baat rumta, “Erah Jisu tiit ah baat rumhala,” eno “erah juuba Kristo ang ah.”
idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."
4 Mararah loong ah ih erah tiit ah kap ih rum ano Pool nyia Silas damdi roongroop rumta; minuh ejat esam loong nyia Grik nok hah Rangte ra choote loong ah nep roongroop rumta.
Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.
5 Enoothong Jehudi loong ah ih miksuk ih rum ano pheehoon thaangsang theng dowa mih lajak loong khoonpoon rumta. Erah miloong ah ih samnuthung ah rapne ih phaanghoom rumta, eno Pool nyia Silas ah nokwah dungni siitkaat suh li rum ano Jaasoon nok ah kooknak ih rumta.
Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
6 Pool nyia Silas laje kokaano, Jaasoon nyia Teesu liphante wahoh loong ah samnuthung dowa saahaap loong reeni dok hoom kaat rum ano riiraak rumta, “Arah miloong ah ih seng hadaang noongrep ni haphaang hoom rumha! Haphaang hoomte loong ah seng hah ni thok rumhala,
Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;
7 eno Jaasoon ih heh nok ni jamthuk nyuula. Luuwanglong Hootthe ah arah loong ah ih thet hoom rumha, neng ih liiha bolam Luuwang wahoh eje, heh men ah angkoleh Jisu ngeh ih poon rumha.”
dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."
8 Erah jeng ah chaat rum ano, samnuthung dowa miloong ah nyia saahaap loong ah neng thung rapne phaangdat rumta.
Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
9 Saahaap loong ah ih Jaasoon nyia heh joon loong ah chang rum ano daap haat rumta.
Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
10 Rang ah nak kano, Teesu liphante loong ah ih Pool nyia Silas ah Beria ni kaat thuk rumta. Erah ni thoknyu ano, Jehudi rangsoomnok ni kanyuuta.
Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
11 Erah hah dowa miloong ah Thesalonika mih thaknang ih roongwaan roongtiit ang rumta. Neng loong ah ih rangte tiit ah tenroon woksoon ih boichaat rumta, eno Pool nyia Silas ih baat nyuuta Rangteele ah ami aha jat suh ngeh ih saarookwet ih weh rumta.
Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.
12 Mih hantek ih hanpi rumta, Grik nok hah minuh ejat esam loong ih nyia miwah loong ih uh hanpi ih rumta.
Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
13 Enoothong Thesalonika dowa Jehudi loong ah ih Pool ih Beria ni Rangte tiit baat japchaat rum ano Beria ni miloong ah roonphak ra rum haano daanmui thuk rumta.
Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
14 Rangte ra choote loong ah ih Pool ah juukaang ko ih hotsoon kaat thuk rumta; enoothong Silas nyia Timothi ah Beria ni tangtong nyuuta.
Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15 Pool siitkaatte miloong ah Ethen ni maang thokthok ih siitkaat rumta eno Beria ni maang ngaakwang rumka di Pool ih Silas nyia Timothi ah kharok ih toom chokhoom nyuuha ngeh ih maatbaat rumta.
Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16 Pool ih Silas nyia Timothi Ethen ni ban nyu adi, erah samnuthung dowa miloong ah sok ano rapne ih thungthita.
Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17 Erah raangtaan ih Pool ah Jehudi rangsoomnok ni Jehudi nyia Ranglajatte Rangte rangsoomte eh hoon rumta loong ah damdi roongwangta, eno erah di o mina thaangsangte daankhoomta loong ah damdi nep roong waanta.
Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.
18 Epikuria nok hah nyia Stoik nyootsootte nep ih Pool damdi daanmui rumta. Mararah ih cheng rumta, “Arah ih tiim uh lajat kaadi tiim jengte jengla?” Wahoh loong ah ih ngaak baatta, “Mideek mikaan Rangte tiit ta baat ha nih.” Arah jengkhaap ah Pool ih Jisu nyia ngaaksaat tiit baat kano li rumta.
Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
19 Erah thoidi Pool ah samnuthung ni Ariopagus Ngoongthum thengni siitkaat rum ano cheng rumta, “An ih ena ena nyootsoot hu ah tiimjih suh liihu.
Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
20 Mararah ah seng ih dookdah ih chaat hi, erah ah ju tiimsuh liiha ngeh ih jat suh liihi.”
Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""
21 (Ethen nok hah nyia mideek nawa thok songtongta loong ah ena ena tiitwaan chaat suh nyia jat suh karam rumta.)
Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
22 Pool samnuthung dowa Ngoongthumte ngathong ni toonchap ano jengta, “Sen Ethen nok hah loong ah thooroom mina.
Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
23 Tiimnge liidi sen hadaang ni tumkhoom lang adi sen rangsoom theng ni, thong ni raanghan ah emah raang arah japtuptang, ‘Lajatke Rangte suh.’ Heh men lajat kan ah soomtu han, ngah ih erah laangbo nyootsoot rumhala.
Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
24 Mongrep nyia erah khui ni tongtongla hoonte Rangte ah juuba rang nyia hah raangtaan ih Teesu eno heh mabah uh mina ih hoon hi rangsoomnok nah tatongka.
Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
25 Adoleh seng jiin nawa tiim uh tasuh ri, seng roidong, sengtak senglak jaatrep heh teeteewah ih koh hali.
han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.
26 Mina wasiit dowa warep waraang loong jaat thuk ano mongrep noongrep ni songtong thukla. Rangte heh teeteewah ih maang edook mathan saajang nyia marah hah adoh songtong theng ah erah thiin choi.
Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
27 Erah ah tiim esuh liita, mina ih Rangte ah jam ih ah, adoleh erah jam rum adoh mok chojam ih rum ah. Ang ah bah uh Rangte ah seng loong taangnawa haloot ni bah tah angka;
for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28 o ih bah uh li eta, ‘Heh damdi tongli, heh damdi khoomli, heh dam di hak li.’ Boongkaat seehoon leedap raangte sengdung dowa ih liita, ‘Seng loong ah uh hesuh hesah.’
thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.
29 Seng Rangte suh hesuh hesah lek angleh, lamok thun theng hebanlam ih hun adoleh kom nyia jong, mina lak ih miihoon ha likhiik ang ah ngeh ah.
Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
30 Maangdoh bah jirep ah Rangte ih heh men maang jat doh tasam sokta, enoothong amadi mirep suh sekthun etheng ngeh ih baat ha.
Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
31 Tiimnge liidi, heh ih danjeeta loong asuh arah hah ah dande thuk suh rangwu saakaan thiin eha. Tek nawa saatsiitta warah jun ih mirep suh heh ih jat ih thuk hali!”
Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."
32 Pool ih tek nawa ngaaksaat tiit baat kano mararah ah doondaak siitkook ih rumta, eno mararah ih liita, “Seng suh arah jengkhaap ah we bootbaat ih weehe.”
Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."
33 Erah lomkhoon rumta dowa Pool ah doksoon ih kata.
Således gik Paulus ud fra dem.
34 Miwah mararah ih hanpi ih rum ano roongroop rumta, neng damdi Dionisius nep roong roopta, minuh nusiit Damaris nyia, mih wahoh loong ah uh eje angta.
Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
