2 Pitar 3
1 Joon awaan loong, arah le maat halang ah ih taknyi angla. Le enyiinyi ni sen thung nah esa tenthun angthuk suh ngeh ih arah tiit ah taat thaam dobbaat rumhala.
Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Påmindelse vækker eders rene Sind
2 Ngah ih liihang ah langla, teewah di esa khowah loong jengta loong ah nyia seng Pangte Teesu jengdang kaamwah loong ih kotahan ah dokthun an.
til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,
3 Jaakhothoon sen ih jattheng ah langla, saathoon doh neng teenuh teewah roidong ah neng ramka ih jen arah mina dongha. Erah loong ah ih sen loong ah pitbeek ngitkhu hanno,
idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer
4 amah cheng han, “Jisu ih ngaakkaat esuh kakham tahan, tatam liita? Heh amadi mani ah? Sengte sengwah loong jen tek eta, erabah uh arah mongrep dongsiitta dowa ih amadi tuk ih phoosiitsiit!”
og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse."
5 Teewah di arah hah nyia rangmong ah Rangte jeng nawa ih dongsiitta ngeh ih jatchoi doh neng loong ah thamtham ih diip reeraang rum ah. Arah hah ah ju nawa nyia ju ih dongsiitta,
Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstået af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord,
6 eno ju jengta ah uh ju heheh ih jeng thukta, eno teewah dowa mongrep ah thet haat eta.
hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
7 Enoothong amah dowa rangmong nyia arah hah ah we suh matkhaam thuk suh Rangte jengdang phoosiitsiit nawa ih thoktong thukla. Erah langla ranngte mih lah angka loong dande ja matkhaam thuk suh thiinha.
Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.
8 Enoothong, joon awaan loong sen ih jisiit nak beehaat an! Teesu maangka di paangsiit nyia hajaatsiit paang ah phoosiit; heh maangka di erah enyi ah phosiitsiit.
Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag.
9 Mararah ih thunha ah likhiik, Teesu ih kakhamta ah tasen reeraangka. Emah tah angka, erah angla bah sen biinbui halan, tiimnge liidoh Rangte ah o uh thet haat thung tah angka, erah nang ebah mina loongtang rangdah nawa doksoon baalah ih rumta ngeh ih thunha.
Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse.
10 Enoothong Teesu Rangwu thok haadoh ehuh thokthok eha. Erah Rangwuuja rangmong nah erongwah ih hu ano saapmah ah, rang ahah loong ah matkhaam nyia ethet ih ah, eno arah hah nyia hah dowa jirep ah tikmah eh ah.
Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himlene forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.
11 Erah loong ah emah ih saapmah abah, sen loong ah tiim likhiik mina angtheng ah? Sen roidong ah esa nyia Rangte lathong nah tongte mina ang theng,
Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt,
12 sen loong ah Rangte Rangwu bansokte ang phiino kharok toom raaha suh sen loong ah mootse kaatse ah mokah an. Rangmong matkhaam nyia thet haat Sa, rang nyia hah loong ah weetak khaam nawa ih jaakkhaam ah
idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte.
13 Enoothong seng loong ah ih Rangte ih tiim raangtaan ih kakhamta erah bansok hi: Erah langla rangmong ena nyia hatoh hadaang marah nok adi katengthoon jeela.
Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.
14 Erah raangtaan ih, joon awaan loong, sen loong ah ih erah Rangwu ah bansok hanbah, Rangte miksok doh lah moongtaang suh, erah damdoh semroongroong nyia saachamcham ih songtong suh thun an.
Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
15 Rangte ih mongtham ah koh ano seng joonte Pool ih raangkoh tahan ah likhiik, seng Teesu ih seng puipang suh naan heeno saapoot se koh hali ah sok thaak an.
og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,
16 Pool ih arah tiit raangta adi mathan ah, erah di ngah ih baat hang loong ah ju raangta. Pool ih raangta le loong adi marah marah ah lajen jattheng ih raangha eno wapoh wasoi nyia mih jeng chaatchaat ete loong ah ih eki ni jangbaat kaatla. Erah likhiikkhiik Rangteele ehoh uh eki ni moong jaangbaat kaat rumla. Eno neng teeteewah thet hoom rumha.
som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.
17 Enoothong, nga joon loong sen ebah erah jen jat etan. Erah raangtaan ih sen teeteewah sokboi an, sen puipang lam dowa hootthe lajeete miloong ah ih lamki ko naktoom moongsiit han.
Da I altså, I elskede! vide det forud, såvogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;
18 Erah nang ebah, seng Pangte nyia seng Teesu, Jisu Kristo minchan adoleh heh mongtham nah sen loong ah ehak toom ih an. Rangka ah amadoh nyia saarookwet heh raangtaan toom ang ah. Amen. (aiōn g165)
men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens Dag! (aiōn g165)
The World is Destroyed by Water
