1 Pitar 3
1 Erah likhiik hesanuh loong ah hesawah loong lakhui nah ang theng, tiimnge liidoh hesawah ih Rangte jengkhaap lahanpi kaadoh, hesanuh sen loong reeraang jun ih toom hanpi rum asuh ah. Sen ih jengkhaap labaat kanbah uh ese ang ah,
Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
2 tiimnge liidi sen reeraang pakna loong ah tiimthan esa nyia mih ih choomjoot theng reete ngeh ih neng ih tup ih ah.
naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
3 Sen loong ah rangwuuthak nah jaase toom ang ang ngeh ih lah choomchaak theng, khoroon ah jaaseehoom, adoleh hun akom ah pok, adoleh nyuse khatmi ah kap.
Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 Erah nang ebah, senten senmong nawa ih jaase ang theng, Rangte miksok di bah tenthun ni nyia chiiala ni semroongroong angte loong aba saarookwet raangtaan ih toongtang angla ah elongthoon.
men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 Tiimnge liidi, teewah di thooroom minuh loong ah, o Rangte suh laalomte angta, erah loong ah neng sawah lakhui ni songtong rum anno neng teeteenuh jaase thuk rumta.
Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
6 Sara ah emamah angta; heh Abraham jeng chaatchaat ih ano heh sawah suh nga changte ngeh ih liita. Amadi sen loong ah tiimra uh lacho laphaan ih epun ah reelan bah minuh sen loong ah hesuh hesah ih hoon lan.
som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
7 Erah likhiikkhiik hesawah sen loong ah ih sen sanuh damdoh seklilih ih songtong an, neng loong ah sen nang ih tajatka. Neng loong ah choomjoot ih an, tiimnge liidoh, Rangte lakkot roidong ah sen damdam roong choha. Sen rangsoom rangtu ah laphaangjaang suh emamah re an.
Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
8 Jengthoon ah langla: Sen loongtang thung atak nyia tenthun phoosiit ang theng; sen jaachi nah minchanmui etheng, nyia wasiit ih wasiit minchan etheng.
Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
9 Mih ethih angha bah uh ethih nakngaak angtheng adoleh mih ih tamho bah uh langaak tam theng; erah nang ebah romse ngaaktam koh an, tiimnge liidoh Rangte ih poon tahan adoh romseetam kot suh kakhamta.
betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
10 Rangteele ni amah liiha, Sen loong ah roidong doh tenroon angsuh li anbah nyia saapootse ah japtup suh li anbah, sen loong ah ethih ekhah lajaatjaat jeng theng adoleh tiit hu baat ah etoihaat etheng.
Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
11 Sen loong ah ethih ekhah reelan ah toihaat anno ese ah re theng senten senmong ih jam anno semroongroong tongtha suh laat an.
han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
12 Tiimnge liidi Teesu ih thooroom minah ah sokboi roh eha nyia neng rangsoom ah chaat ha; enoothong ethih reete ah tase choka.”
Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
13 Marah ese ah reeraang suh ram anbah o ih jen thet haat han?
Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
14 Marah epun ah erah reeraang thoidoh chamnaang andoh botseh sen loong ah tiimthan tenroon ang an! Sen loong ah o ra uh nakcho an, adoleh naksootsaam an.
Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
15 Enoothong sen ten nah Kristo ah choomjoh roh ih an, nyia Teesu ngeh ih choomjoroh etheng. Sen laalom tiit ah mih ih cheng handoh ngaakbaat suh saarookwet banban ih tong an,
men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
16 enoothong choomjoot damdoh seklilih ih baattaan theng. Senthung sentak ah seklilih ang an, mamah liidi sen Kristo liphan tungthoidoh o ih an reeraang suh ethih li ah, neng loong ah neng jeng suh rakrek thuk theng.
idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
17 Tiimnge liidi ethih reeraang nang ebah, ese reeraang thoidoh chamnaang kibah eseethoon ang ah Rangte thung angkabah ah.
Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
18 Mamah liidi rangdah mina sen raangtaan ih Kristo ah jaasiit di roop tiita, heh teewah mina ah ese angta erabah uh sen loong ah Rangte reenah thoksiit suh loongtang rangdah raangtaan ih roop tiita. Kristo ah hansi ni etek haat eta, enoothong chiiala ni ething tongthukla,
Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
19 eno chiiala ni thingtong tungkaangdi chiiala tangsak ha loong suh baattaan kata.
i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
20 Erah langla, Noah ih khoonkhu hoonta doh Rangte ih bansokroh lek ih koleh heh jeng laboichaatte loong ah chiiala loong angta. Khoonkhu adi mina ehan tah angta—rooproop ih asat ang rumta—ju nawa neng ba pui rumta,
som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
21 erah langla, amadi puipang halan juutem sin angta. Erah sak nawa esot saachot tiit tah angka, thung atak ese nawa ih Rangte damdi kakham tiit. Jisu Kristo ngaaksaat jun ih erah ih puipangha,
hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
22 o rangmong ni wang ano Rangte reeni dakmi ko tongwangla, rangmong dowa rangsah loong, ngoong awang nyia chaan aphaan loong ah heh ih panha.
han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
A Dove is Sent Forth from the Ark
