James 1
1 James, Probhu Jisu Khrista aru Isor laga ekjon noukar pora, baroh ta jat kunkhan alag-alag jagate ase, taikhan logote etu chithi likhi kene salam jonai ase!
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Kitia dukh digdar khan lok pai, ami laga bhai khan, titia khushi koribi.
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
3 Kilekoile apnikhan jani ase, kitia biswas ke porikha kore, etu pora dhorjo ulai.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Etu dhorjo kora laga kaam pura hobole dibi, etu pora apuni khan pura hoi jabo, aru eku pora bhi komti nathakibo.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
5 Jodi kunba manu gyaan lage, tai Isor logote mangi lobi, aru Tai kunke ki lage, etu hisab te manga khan ke Tai khushi pora diye.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 Kintu tai biswas pora mangibo lage, monte eku bhabona nakori kene. Kelemane kun manu bhabona kori kene mange tai to hoile samundar laga hawa pora ekta jaga pora dusra jagate loija nisena ase.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Eneka manu to Probhu pora kiba ekta pabo koi kene bhabona na koribi.
Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 Eneka manu to duita mon thaka manu ase, aru sob rasta te thik nathake.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Kintu biswasi gorib bhai bhi jitia Isor he taike uthai dibo, titia khushi koribi,
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 aru dhuni manu tai laga nomro kori diya sonman nimite khushi thakibi, kelemane tai nijor to jongol laga phul nisena ghas logote harai jabo.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Kelemane suryo to gorom diye aru ghas khan ke bhi sukhai diye. Ghas laga phul khan giri jai, aru tai sundur dikhi thaka to harai jai. Etu nisena, dhuni manu rasta te safar kori thaka homoi te, taikhan bhi harai jai.
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Kun pora porikha te thik dhorjo kori kene khara kori thake, tai asishit ase. Kilekoile etu porikha paar huwa pichete, jibon laga mukut, kuntu Isor ke morom kora khan nimite ase, etu tai pabo.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Kun bhi porikha aha homoi te eneka nokobi, “Moike Isor pora porikha kori ase,” kelemane Isor ke biya pora porikha nakore, aru Tai nijor bhi dusra ke porikha nakore.
Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Kintu sob nijor laga itcha pora he porikha te gire, etu pora taike tani kene biya kaam kori bole nimite loijai.
men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Jitia itcha khan monte ulai, etu paap ke jonom diye, aru jitia paap to pura dangor hoijai, etu mrityu ke jonom diye.
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Nijorke thogai nadibi, ami laga morom bhai khan.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Sobse bhal uphar aru sobse thik uphar upor thaka Isor pora he ahe. Eitu khan jyoti laga Baba Isor pora he ahe. Tai logot te bodla-bodli nohoile andhera chaya nathake.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Isor pora amikhan ke hosa laga kotha pora jonom dibole basi loise, etu pora amikhan Tai bona laga shristi bhitor te prothom ula phol hobole dise.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
19 Apuni etu jane, ami laga bhai khan: Kintu sob manu huna te joldi hobi, aste pora kotha kobi, aru khong nauthibi.
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Kelemane manu laga khong pora Isor laga dharmik kaam nacholai.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Etu nimite sob paap laga kaam khan chari dibi. Aru nomro hoi kene Isor laga kotha monte rakhibi, etu pora apuni laga atma bachai lobole paribo.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
22 Kintu kotha huna nisena kaam bhi kori bhi, khali huni kene nathakibi, eneka kora to nijorke thogai diya he ase.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Jodi kunba Isor laga kotha to hune kintu kaam nakore, tai eneka ekjon ase kun ayna te nijor laga chehera ke sai.
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 Tai kineka dikhe etu tai nijorke bhal pora sai loi, kintu bahar ula logote, tai laga chehera pahori jai.
thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 Kintu kun manu bhal pora saikene niyom mani thake, aru hodai eneka kori thake, khali huni kene pahorija nohoi, kintu kaam bhi kore, etu manu tai laga sob kaam te asirbad pabo.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Jodi kunba nijorke dhorom mani kene thaka manu ase bhabe, hoile bhi tai laga jiba to rukhai kene narakhe, aru nijor laga mon to thogai diye, titia hoile tai laga dhorom to eku kaam nai.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Baba Isor usorte sapha aru bhal dhorom etu ase: baba nathaka aru bidhowa khan dukh paikene thaka homoi te modot kori bole, aru etu prithibi pora nijorke dagi nathaki kene rakhibole nimite ase.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
