Hebrews 2
1 Etu karone amikhan pora ki huni loise, ta te bisi mon dibo lage, amikhan itu kotha khan pora hati najabo nimite.
Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 Jodi etu kotha khan kun to sorgodoth pora koise aru etu kotha khan sob thik ase koi kene janise, aru kun manu biya rasta te jai aru kotha namane taikhan sajai pabo koi kene janise,
Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
3 titia hoile iman dangor poritran laga kotha jodi amikhan ninda korile, amikhan kineka polabo paribo? Etu jibon laga kotha to age te Probhu pora amikhan ke janai dise aru kun manu hunise etu thik ase koi kene moi khan ke janibole dise.
hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 Isor bhi etu kotha khan laga sob gawahi dise, alag-alag chihna khan pora, asurit kaam pora, aru Tai laga itcha hisab te sobke Pobitro Atma laga alag-alag bordan dise.
idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
5 Prithibi te ki hobole ase, juntu kotha amikhan etiya koi ase, etu Isor pora sorgodoth khan ke diya nai.
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
6 Kintu, Isor laga kotha te kunba pora gawahi dise aru koise, “Manu ki ase, ki tai nimite Apuni iman bhabona kori ase? Nohoile manu laga chokra, jun nimite Apuni iman chinta kori ase?
Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Apuni manu ke sorgodoth pora olop he niche kori dise; Apuni taike mohima aru sonman laga mukut lagai dise.
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 Apuni Tai laga theng nichete sob saman khan rakhidise.” Aru sob Tai laga nichete thaki jaise, Isor pora Tai laga nichete rakhi nadiya eku nai. Kintu amikhan etiya bhi sob jinis Tai laga nichete nahi kene thaka dikhi ase.
alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 Kintu amikhan Jisu ke dikhise, kunke sorgodoth laga nichete olop din nimite rakhise, aru Tai dukh aru kosto kori kene mora nimite mohima aru sonman laga mukut lagai dise, eneka kora pora Isor laga anugraha dwara Tai sob nimite moribo.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
10 Kelemane, kun karone aru kun sob jinis ulabole dise, sob nimite dukh kosto pora mori bole aru poritran laga cholawta, Jisu ke mohima te anibole, Tai he yogya asele.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 Kelemane kun pora sapha kori diye aru kun sapha hoijai taikhan sob to eke jaga pora ahise. Etu nimite, Tai pora taikhan ke bhai khan eneka mati bole sorom nohoi.
Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 Tai koi, “Moi tumikhan laga naam bhai khan majote koi dibo, Moi manu majot pora tumikhan nimite gana koribo.”
naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟
13 Aru bhi, “Moi taike biswas koribo.” Aru bhi, “Sabi, Moi yate ase aru Moi aru Moi laga bacha khan bhi yate ase kun Isor pora Moike dise.”
Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟
14 Aru kineka bacha khan gaw aru khun te eke bhag ase, etu nisena Tai bhi bhag loise, aru Tai nijor morija pora he, bhoot, kun logote mrityu laga takot ase, taike khotom koribo parise.
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 Etu pora he, jun khan mrityu ke bhoi kora jibon pora bandhi kene thakise, taikhan ke ajad kori dibole korise.
og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 Tai sorgote thaka duth khan nimite chinta kora nohoi; kintu, Abraham laga bacha khan nimite chinta thakise.
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 Etu karone sob kaam te Tai laga bhai khan nisena hobole nimite dorkar thakise, aru etu pora Tai ekjon dayalu aru biswasi moha purohit hobo aru Isor laga ki kaam ase etu sob pura koribo, aru manu laga sob paap to sapha kori dibo.
Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 Aru kelemane Tai nijor bhi porikha kori kene dukh paise, Tai kun manu porikha te ase taike modot kori bole paribo.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
