Acts 4
1 Jitia Peter aru John duijon pora manu khan logote kotha kori thakise, purohit khan aru mondoli laga henedhikari khan aru kunba sadducee khan taikhan duijon logot te ahise.
Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2 Taikhan bisi chinta hoi jaise, kelemane Peter aru John duijon to Jisu mora pora jinda uthijaise koi kene manu khan ke sikhai thakise.
da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3 Aru taikhan duijon ke dhori kene dusra din phojur tak bondhi ghor te rakhidise, kelemane saam hoija karone.
Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4 Kintu jiman manu etu kotha hunise taikhan Jisu ke biswas korise; aru biswas kora manu khan sob milai kene panch hajar nisena hoi jaise.
Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5 Aru dusra dinte cholawta aru bura manu khan aru niyom likha khan sob Jerusalem te joma hoise.
Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6 Aru Annas moha purohit bhi ta te thakise, aru Caiaphas, John aru Alexandra aru jiman dangor purohit sob joma hoise.
ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7 Aru jitia Peter aru John ke taikhan laga majote rakhise, taikhan ke hudise, “Kun laga takot aru kun laga naam pora tumikhan etu korise?”
Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
8 Titia Peter, Pobitro Atma pora bhorta hoi kene, taikhan ke koise, “Apuni cholawta khan, aru bura manu khan,
Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
9 amikhan ke ekta bemar manu ke bhal kaam kori diya nimite hudi ase koile, kineka kori kene tai bhal hoise?
Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
10 Apuni khan aru Israel laga manu sob pora jani lobi, Nazareth Jisu Khrista naam pora, kunke tumikhan Cross te morai dise, kintu mora pora Taike Isor jinda kori dise, Tai laga naam pora etu manu bhal hoi kene tumikhan usorte khara ase.
da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
11 Jisu Khrista etu pathor ase junke apuni khan pora phelai dise, ghor bona manu khan, kintu etu pathor he sob pora bhal aru kaam laga pathor hoi jaise.
Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
12 Aru Tai nohoile dusra kun bhi poritran dibole na paribo, kelemane sorgo laga nichete kun bhi eneka nai amikhan laga paap pora mukti dibole nimite.”
Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
13 Jitia taikhan Peter aru John laga mon dangor dikhise, aru taikhan likha pora manu nohoi koi kene janise, taikhan asurit lagise, aru titia taikhan Jisu logote thakise koi kene chini bole parise.
Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
14 Aru taikhan dikhise bhal hoi juwa manu tai duijon logote khara hoi thakise, aru taikhan eku bhi kobo para nai.
Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
15 Aru jitia apostle khan ke sabha laga bahar te pathai dise, taikhan nijor majot te kotha patise.
Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
16 Taikhan majot te eneka hudi thakise, “Amikhan etu duijon ke ki kori dile bhal hobo? Kelemane tai duijon pora asurit kaam kori diya to Jerusalem te thaka sob jani jaise, aru amikhan etu mana koribo na paribo.
„Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
17 Kintu etu kotha dusra jagate bisi najabo nimite, amikhan tai duijon ke koi dibo etu naam loi kene dusra ke aru nahikabole.”
Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
18 Titia taikhan Peter aru John ke mati kene anise aru Jisu laga naam te nashika bole hukum dise.
Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
19 Kintu Peter aru John taikhan ke koise, “Isor laga kotha huna to thik ase na apnikhan laga kotha mana to thik ase, etu apnikhan bhabi sabi.
Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20 Kelemane amikhan ki dikhise aru hunise etu nokoi kene thaki bole na paribo.”
Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
21 Titia Peter aru John ke dhomki dikene jabole dise, kelemane manu khan tai duijon laga asurit kaam to dikhi kene Isor ke dhanyavad di thakise aru tai duijon ke sajai dibole eku golti taikhan dikha nai.
Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
22 Kelemane junke asurit pora changai kori dise etu manu chalis saal pora dangor thakise.
Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
23 Jitia tai duijon ke chari dise, Peter aru John nijor manu khan logote jai kene maha purohit khan aru cholawta khan pora ki koise etu taikhan ke koi dise.
Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24 Jitia taikhan etu hunise, taikhan sob awaj uthaikene eke logote Isor ke prathana korise, “Probhu, apuni sorgo aru prithibi bonaise aru samundar te ki ase sob bonai diya Probhu Isor hoi.
Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 Apuni ekjon ase jun he Pobitro Atma pora Apuni laga noukar laga mukh pora koise, moi khan laga baba David, ‘Ki nimite Porjati manu khan khong uthise, Aru manu khan misa kotha khan kele bhabi thake?’
du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
26 ‘Prithibi laga raja khan uthi khara hoise, Aru cholawta khan eke logote joma hoise, Probhu laga bhirodh te aru Khrista laga bhirodh te.’
Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
27 Hosa pora, Herod aru Pontius Pilate, dusra jati aru Israel laga manu khan, sob eke logote joma hoi kene Apuni laga pobitro noukar junke Apuni asirbad korise taike manu khan pora hinsa korise.
Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 Aru taikhan sob joma korise aru Apuni laga hath pora ki kori bole itcha asele etu sob poila pora hobo koi kene thakise.
for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
29 Etiya, Probhu, taikhan laga dhomki ke sabi, aru Apuni laga noukar laga mon dangor kori dibi Apuni laga kotha bhoi nakorikena kobole nimite.
Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30 Etu karone Apuni laga hath changai kori bole nimite khuli dibi, aru Apuni laga pobitro noukar Jisu laga naam te asurit kaam kori bole nimite.”
idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
31 Aru jitia taikhan prathana kori khotom hoise taikhan jun jagate thakise etu hili bole shuru hoise, aru taikhan sob Pobitro Atma pora bhorta hoi jaise, aru taikhan bhoi nakori kene Isor laga kotha manu khan ke koise.
Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32 Aru jiman manu biswas te joma hoi thakise taikhan sob mon aru bhabona sob eke hoi thakise, aru kun pora bhi nijor laga dhun sompoti etu moi laga ase koi kene kowa nai kintu ekjon-ekjon logote bhag korise.
Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33 Aru apostle khan dangor takot pora, Probhu Jisu jinda hoise koi kene gawahi di thakise, aru taikhan sob logote Isor laga anugrah thakise.
Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
34 Aru taikhan majote kun bhi dukh nathaka hoise, kelemane kun logote kheti, ghor aru saman ase, tai etu sob bikiri kori kene etu laga daam ani di thakise.
Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
35 Aru apostle khan laga theng nichete ani kene rakhi diye, aru taikhan kunke ki dorkar ase etu saikene bhag kori diye.
og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
36 Titia Joseph, taike Barnabas koi kene apostle khan pora mate -Mon Dangor Kori Diya Putro bhi mate-, ekjon Levite, jonom pora Cyprus majuli laga manu,
Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
37 tai laga ekta kheti thakise etu bikiri kori kene poisa anise aru apostle khan laga theng te rakhidise.
som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
