Acts 13
1 Aru Antioch girja te bhabobadi khan aru hikhok khan bhi thakise. Barnabas aru Simon -junke Niger koi-, aru Cyrene laga Lucius, - Herod tetrarch pora pala bhai- aru Saul.
Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
2 Jitia taikhan Isor ke aradhana kori kene aru upwas kori thakise, Pobitro Atma pora koise, “Tumikhan Barnabas aru Saul ke Ami nimite alag rakhi dibi, Moi taikhan nimite ki kaam ase etu kori bole karone.”
Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.”
3 Titia taikhan upwas rakhise aru duijon uporte hath dikena prathana kori dise, aru tai duijon ke pathai dise.
Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
4 Barnabas aru Saul ke Pobitro Atma pora Seleucia te pathai dise; aru taikhan naw te uthi kene Cyprus majuli te jaise.
Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
5 Aru jitia duijon Salamis sheher te ponchise, taikhan Yehudi khan laga mondoli te jai kene Isor laga kotha prochar korise. Aru duijon ke modot kori bole John Mark bhi thakise.
Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
6 Aru jitia taikhan Paphos sheher laga sob jagate jaise, ta te ekjon jadu kora manu ke lok paise, Yehudi laga misa bhabobadi, tai laga naam Bar Jesus thakise.
Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
7 Etu jadu kora manu to Proconsul Sergius Paulus logote thakise, tai gyaan thaka manu asele. Tai Barnabas aru Saul ke matise, kelemane tai Isor laga kotha huni bole mon thakise.
Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
8 Kintu Elymas “Jadu kora manu” -taike eneka naam pora he mate- taikhan ke bhirodh korise; tai proconsul ke biswas pora hatai dibole kosis korise.
Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
9 Titia Saul, junke Paul koi kene mate, taike Pobitro Atma pora bhorta hoise, aru taike bhal pora saise
Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
10 aru koise, “Tumi saitan laga bacha, tumi sob biya kaam pora bhorta hoi ase aru tumi logote sob letera bhabona he ase. Tumi dharmikta laga sob kisim kaam laga dushman ase. Tumi Probhu laga sidha rasta to tera kori bole kitia bhi norokhibo, hoi na nohoi?
„O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
11 Etiya sabi, Probhu laga hath tumi uporte ase, aru tumi suku andha hoi jabo. Tumi olop din nimite suryo to nadikhibo.” Etu homoi te Elymas uporte andhera ahi jaise, aru tai manu khan ke tai laga hath dhurikena loi jabole modot mangise.
Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.” Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
12 Jitia proconsul pora ki hoise etu dikhise, tai biswas korise, kelemane tai Isor laga kotha sikhai diya to asurit lagise.
Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
13 Aru titia Paul aru tai laga sathi khan Paphos pora naw te uthi kene jaise aru Pamphylia jagate thaka Perga sheher te ahi jaise. Kintu John taikhan ke chari kene aru Jerusalem te wapas ahi jaise.
Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
14 Kintu Paul aru tai laga sathi khan Perga te jaise aru Antioch laga Pisidia jagate ponchise. Taikhan Bisram laga dinte mondoli te jai kene bohise.
Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
15 Bhabobadi aru niyom laga kotha porha pichete, mondoli laga cholawta khan pora koise, “Bhai khan, yate laga manu khan nimite kiba bhal kotha ase koile, kobi.”
Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!”
16 Titia Paul khara korise aru hath pora dikhai kene koise, “Israel manu aru Isor ke bhoi kori kene thaka khan, huni bhi.
Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
17 Israel manu laga Isor pora moi khan baba laga baba khan ke basi loise aru bisi kori dise jitia taikhan Egypt te thakise, aru Tai laga hath to uthaikene taikhan ke tai pora ulai loi anise.
Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
18 Aru chalis saal tak Tai jongol te taikhan logote thakise.
Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
19 Aru jitia Tai Cannan laga sat-ta desh ke khotom kori dise, Tai etu jaga amikhan laga manu khan ke dise.
Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
20 Etu sob charsoh pachas saal upor hoise. Etu sob huwa pichete, Isor taikhan ke bisar dise jitia tak bhabobadi Samuel aha nai.
og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
21 Titia taikhan raja mangise, aru Isor pora taikhan ke Kish laga chokra Saul dise, ekjon Benjamin laga jat pora, chalis saal tak raja hobole dise.
Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
22 Kintu Isor pora Saul ke raja laga jaga pora hatai diya pichete, taikhan nimite David ke raja bonai dise. Aru David nimite bhi Isor pora koise, ‘Moi laga mon usorte te thaka ekjon Jesse laga chokra David ke paise, tai moi laga itcha kaam sob koribo.’
Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.”
23 Etu manu laga khandan pora Isor Israel te bachai diya, Jisu ke pathaise, Tai Israel manu khan ke kosom diya nisena.
Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
24 Etu sob to shuru hoise jitia, Jisu naha age te, John poila Israel manu khan ke baptizma dikene mon ghura bole koise.
efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
25 Aru jitia John laga kaam khotom kori thakise, tai hudise, ‘Moike tumikhan kun ase bhabe? Moi etu nohoi. Kintu huni bhi, ekjon ahi ase, aru tai laga theng laga juta bandhi bole bhi moi layak nai.’
Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.”
26 Hey bhai khan, Abraham khandan laga bacha khan, apuni khan majote kun Isor ke bhoi kore, amikhan nimite he etu notun jibon laga kotha to pathai dise.
I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
27 Kunkhan Jerusalem te thaki ase, aru taikhan laga cholawta khan Taike chini bole para nai, aru bhabobadi khan kowa to pura kori dise, jun to ase, hodai Bisram dinte Taike hinsa aru bodnam kori kene puri thake.
Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
28 Aru taikhan Taike morai dibole eku golti napai le bhi, taikhan Pilate ke Jisu morai dibole koise.
Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
29 Jitia Tai nimite Shastro te ki likha ase etu sob pura hoise, taikhan Cross pora Taike namai ani kene kobor te rakhidise.
Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
30 Kintu Isor Taike mora pora aru bhi jinda kori dise.
Men Gud oprejste ham fra de døde,
31 Aru Tai logote Galilee pora Jerusalem te kun manu khan ahise bisi din tak Taike dikhise. Aru etu manu khan Tai laga gawahi manu khan ke koi kene berai.
og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
32 Aru etu nimite amikhan etu kotha to koi kene prochar kore juntu Isor pora amikhan laga baba khan ke kosom disele.
Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
33 Isor he sob kotha to amikhan nimite, taikhan laga bacha khan nimite pura kori dise, Jisu ke jinda kori diya pora. Bhajan Geet te likhi kene thaka nisena: ‘Tumi Moi laga chokra ase, aji pora Moi tumi laga Baba hoise.’
som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.”
34 Taike mora pora jinda kori diya motlob ase Tai laga gaw to kitia bhi napuchibo, Isor to eneka koise: Moi tumike Pobitro aru hosa asirbad dibo juntu moi David ke kosom disele.’
Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.”
35 Etu nimite tai dusra Psalms te aru koi kene ase, ‘Apuni kitia bhi Pobitro ekjon ke puchibole nadibo.’
Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.”
36 Kelemane David tai laga homoi te Isor laga itcha pora Tai nijor manu ke sewa kori thakise aru mori jaise, aru tai baba khan logot moidam te dise, aru puchi jaise.
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
37 Kintu Jisu junke Isor jinda kori dise, Taike puchibole diya nai.
men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
38 Kintu apuni khan jani lobi, manu khan, bhai khan, etu manu pora he apuni khan paap to maph pabo, aru sob biya pora ajadi pabo jun to Moses laga niyom pora bhi apnikhan ke dibole para nai.
Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39 Aru jun Taike biswas kore tai bachi jabo.
og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40 Etu karone hoshiar thakibi bhabobadi khan pora ki koise etu apuni khan logote nohobole nimite:
Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41 ‘Sabi, hinsa kora khan, asurit hoi kene nijor harai jabi; Moi apuni khan laga homoi te kaam kori ase, Etu kaam juntu tumikhan kitia bhi biswas nakore, jodi bhi kunba apuni khan ke ahikena koi dile bhi.’”
„Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.”
42 Aru jitia Paul aru Barnabas jaise, manu khan taikhan ke anurodh korise etu kotha ahi kene aru Bisram dinte koi dibole.
Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
43 Aru jitia mondoli laga sabha khotom hoise, Yehudi khan aru Yunani bhasa kotha koi thaka Yehudi khan Paul aru Barnabas pichete jaise, aru taikhan pora duijon ke Isor laga morom to koi thaki bole nimite koise,
Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
44 Aru Bisram laga dusra dinte, pura sheher eke logote joma hoise Probhu laga kotha huni bole nimite.
Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
45 Kintu jitia Yehudi khan pora dangor bhir dikhise, taikhan suku jolise aru Paul laga biya kotha koise aru taike sorom khilai dise.
Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
46 Kintu Paul aru Barnabas mon dangor kori kene koise, “Isor kotha apuni khan logote poila kobole bisi dorkar thakise. Kintu Isor kotha to hatai diya dikhi kene tumikhan Tai laga rajyote jabole layak nai, sabi, amikhan Porjati khan logot jai ase. (aiōnios g166)
Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
47 Etu karone Probhu he moike hukum dise, aru koise, ‘Moi tumikhan ke biswas nathaka khan laga ekta puhor bonai dise, Etu pora tumikhan prithibi laga sob kona te jai kene anonto jibon laga kotha to koi dibo.’”
Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.”
48 Jitia Porjati khan etu kotha hunise, taikhan khushi paise aru Probhu laga kotha ke dhanyavad dise. Aru jiman manu anonto jibon pabole ase eitu khan biswas kori loise. (aiōnios g166)
Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
49 Aru Probhu laga kotha sob usor-usor jagate prochar hoi jaise.
og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50 Kintu niyom luwa manu aru dorkar thaka maiki, aru sheher te manu majote naam thaka khan ke Yehudi khan pora Paul aru Barnabas ke digdar dibole korise, aru duijon ke taikhan laga desh pora bahar ulai dise.
Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
51 Kintu Paul aru Barnabas taikhan usor pora theng laga dhula sapha korise. Aru ta te pora Iconium laga sheher te jaise.
Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
52 Aru chela khan Pobitro Atma pora bhorta hoi kene khushi pora thakise.
Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
