1 Corinthians 5
1 Ami huni bole pai ase ta te kunba khan ase jun khan bebichar laga kaam apnikhan majote kori ase, aru eneka biya kaam khan juntu Porjati khan majote kitia bhi huna nai- jineka ekjon manu tai laga baba laga maiki ke loi kene ase.
I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det saadan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
2 Aru eneka hoi kene bhi apnikhan iman phutani ase! Asol to apnikhan mon dukh hobole lage, eneka hoile jun manu eneka kaam kori ase taikhan ke apnikhan logot pora ulai dibi.
Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, maatte udstødes af eders Midte!
3 Ami apnikhan majote gaw pora alag thakile bhi, ami laga atma to apnikhan logote ase. Moi poila pora utu manu laga kaam khan nimite bisar kori dise, ami nijor ta te thaka nisena.
Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som paa saadan Vis har bedrevet dette,
4 Jitia apnikhan Probhu Jisu Khrista laga naam pora joma hoise, aru ami atma pora apnikhan logote ase, amikhan laga Probhu Jisu Khrista laga hokti pora,
at, naar i vor Herres Jesu Navn I og min Aand ere forsamlede, saa med vor Herres Jesu Kraft
5 etu manu ke Saitan laga hathte tai laga gaw ke khotom kori dibo nimite dibi, eneka hoile Probhu laga dinte tai laga atma to bachai lobo.
at overgive den paagældende til Satan til Kødets Undergang, for at Aanden kan frelses paa den Herres Jesu Dag.
6 Apnikhan phutani dikhai thaka to bhal nohoi. Apnikhan najane naki, ekta chutu khomir to pura atta ke phulai diye?
Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
7 Purana khomir ke ulai dibi eneka hoile apnikhan ekta notun roti bona bole laga atta hoi jabo. Kilekoile Khrista, amikhan laga Nistar laga mer bacha to bolidan hoi jaise.
Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi ogsaa vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus.
8 Etu nimite ahibi amikhan khushi laga din ke manabo, purana khomir logote nohoi, nohoile bhi biya adat aru biya kaam laga khomir pora nohoi, kintu hosa aru ekta naphula laga roti nisena sapha hoi kene.
Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
9 Ami poila laga chithi te bhi likhise, bebichar kora manu khan logote namilibi.
Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige, —
10 Ami laga chithi te, etu prithibi laga bebichar kaam kora khan, nohoile lalchi thaka, nohoile thogai diya manu, nohoile murti puja kora khan logote namili kene thakibi kowa nohoi, eneka hoile apnikhan etu prithibi pora bahar te jabole lagibo.
ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I jo gaa ud af Verden.
11 Kintu etiya ami apnikhan ke likha to utu manu khan logote namilibi jun tai nijorke ekjon bhai nisena koi kintu jun bebichar ase, nohoile lalchi ase, nohoile murti puja kora, nohoile kotha pora biya gali kora, nohoile nisa pani kore, nohoile manu ke thogai diye. Eneka manu logote kha luwa bhi na koribi.
Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en saadan.
12 Ki kori bole ami abiswasi khan ke bisar koribo? Bhitor te thaka khan ke bisar koribo lage nohoi?
Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
13 Kintu Isor to abiswasi khan ke bisar kore. “Etu biya manu ke apnikhan laga majot pora ulai dibi.”
Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!
