1 Corinthians 15
1 Bhai khan, etiya moi susamachar apnikhan ke koi diya to yaad rakhibole di ase, juntu apnikhan bhi pai loise, aru jun to te apnikhan khara ase,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 juntu pora apnikhan poritran pai loi ase, hoile bhi apnikhan ami prochar kora kotha to thik pora dhori kene thakile, jodi apnikhan biswas kori luwa to eku bhi labh nathaka nahoile.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 Kilekoile moi ki paise etu apnikhan ke di dise - Shastro te likha nisena Khrista amikhan laga paap nimite morise,
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 aru Taike mati bhitor te dabai dise, aru Tai tisra dinte jinda hoise, Isor kotha hisab te,
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 aru Tai Cephas ke dikhai dise, aru etu pichete Tai laga baroh ta chela khan ke.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Etu pichete Tai ekbar te pans-soh upor bhai khan logot Tai dikhai dise. Kunba to etiya bhi jinda ase, kintu kunba to mori jaise.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Etu pichete Tai James ke dikhai dise, etu pichete Tai laga sob apostle khan ke.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Aru sobse anth te, Tai moike dikhai dise, jineka ekjon bacha homoi napunchi kene jonom huwa nisena.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 Kilekoile Isor laga apostle majote moi he sob pora chutu ase, moi eneka koi ase kele koile moi Isor laga girja khan ke dukh digdar di thakise, etu karone moi Tai laga apostle hobole yogya nohoi.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Kintu aji moi ki ase sob Isor laga anugrah pora he ase, aru juntu anugrah moi logote thakise etu ene khali pora nohoi. Hoilebi, dusra khan pora bhi moi he bisi kaam korise, kintu asol te moi laga hokti pora kaam kora nohoi, hoilebi Isor laga anugraha ami logote thaka nimite.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 Etu karone, ami hoilebi taikhan hoilebi, amikhan sob ekta khobor he prochar kori ase aru etu nimite apnikhan biswas korise.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Etiya jodi Khrista ke amikhan Tai mora pora punoruthan hoise koi kene prochar kore, tinehoile kunba apnikhan majote kele mora manu khan punoruthan nohoi koi kene dusra ke koi ase?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Kintu jodi ta te mora manu khan mori kene punoruthan nohoi, tinehoile Khrista bhi mora pora punoruthan huwa nai;
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 aru jodi Khrista ke punoruthan kori diya nai, tinehoile amikhan laga prochar to sob misa misi ase, aru apnikhan laga biswas to misa misi ase.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Arubi, amikhan to Isor laga misa gawahi prochar kori ase koi kene pabo, kelemane amikhan Isor laga gawahi kowa to Tai he Jisu ke punoruthan kori dise, aru jodi kunke bhi mora pora punoruthan kori diya nai, tinehoile Isor pora Khrista ke bhi punoruthan kori diya nai.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Kilekoile jodi mora khan punoruthan huwa nai, tinehoile Khrista bhi punoruthan huwa nai;
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 aru jodi Khrista punoruthan huwa nai, tinehoile apnikhan laga biswas to misa misi ase; aru apnikhan etiya paap te ase.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Aru jun khan Khrista nimite morise, taikhan sob harai jaise.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Jodi etu prithibi te amikhan laga jibon to Khrista laga asha te jinda thake, tinehoile etu prithibi te sob pora mon dukh manu khan to amikhan he hobo.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Kintu asol te Khrista ke mora pora punoruthan uthai dise, aru morija khan bhitor te Tai he prothom phol ase.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Kilekoile mora to manu pora anise, aru mora pora jee utha bhi dusra manu pora ahise.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Kilekoile jineka Adam te sob morija-a nisena, Khrista te sob aru jinda hoi jabo.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 Kintu sob to thik hisab te hobo: Khrista, prothom phol, etu pichete jitia Khrista wapas ahibo, kun Khrista laga ase, taikhan khan uthibo.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Etu pichete hekh homoi to ahibo, jitia Khrista etu prithibi laga sob cholawta, adhikari, aru sob takot khan ke khotom kori dibo. Etu pichete Tai pora Baba Isor ke rajyo to di dibo.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Kilekoile Khrista he raj koribo jitia tak Isor pora Tai laga dushman khan ke Khrista laga theng nichete narakhe.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Mora to he sob pora hekh dushman hobo junke Isor pora khotom koribo.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Kilekoile, “Isor pora sob jinis ke Tai laga theng nichete rakhise.” Kintu jitia eneka koi ase “Tai sob jinis ke rakhise,” etu bhal pora bujhi ase Isor to sob jinis ke Tai laga nichete rakha to Tai nijorke milai kene kowa nohoi.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 Etiya, jitia sob to Tai laga nichete ase, tinehoile Khrista nijor bhi Isor laga nichete ase jun pora sobke nichete rakhi kene ase, eneka hoile Isor he sob uporte raj koribo.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Nohoile, dusra khan ki koribo jun khan mora nimite baptizma loi ase koi kene? Jodi mora khan kitia bhi punoruthan nohoi, tinehoile taikhan kele mora nimite baptizma loi ase?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Aru amikhan nimite kineka? Amikhan kele amikhan nijorke sob somoite khatra te rakhe?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 Ami hodai din mori ase! Moi hosa pora koi ase, bhai khan, amikhan laga Probhu Jisu Khrista te apnikhan ke moi khushi pora phutani kore.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Moi Ephesus sheher te jongli janwar logote lorai korise, manu khan laga khushi hisab nimite, kintu moi nimite ki labh hoise? Jodi mora khan ke punoruthan kora nai koile, “Ahibi amikhan kha-luwa koribo, kele koile amikhan kali moribo.”
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
33 Dhoka nakhabi: “Biya sathi khan pora bhal adot ke biya kori diye.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Nisa hoi kene nathakibi! Dharmik jibon te thakibi! Paap kaam kori nathakibi. Kilekoile apnikhan kunba Isor ke bhal pora najane- moi eitu khan kowa to apnikhan ke sorom khila bole nimite koi ase.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Kintu kunba pora hudibo, “Mora khan kineka punoruthan hoi, aru taikhan ki kisim laga gaw te ahibo?”
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
36 Apnikhan bisi murkho khan ase! Jitia apuni kiba bijon matite rupai, etu bijon age mori jabo lage etu pichete tai jinda hoi kene uthibo.
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Aru jodi apuni kiba bijon rupai, ki ulabole ase etu nohoi, kintu ki rupai se khali etu bijon he ase- dhaan guti nohoile kiba ekta bijon hobo pare.
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Kintu Isor laga itcha hisab te etu bijon ke gaw dibo, aru ekta-ekta bijon ke bhi nijor laga gaw dibo.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Sob mangso to eke nohoi. Kintu, sob manu laga mangso to eke ase, aru sob janwar laga mangso eke ase, aru sob chiriya laga bhi eke ase, aru sob maas laga bhi eke ase.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 Ta te sorgo laga gaw khan ase aru prithibi laga gaw khan bhi ase. Kintu sorgo laga gaw to ekta gaw ase, aru prithibi laga gaw to alag ase.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Ta te suryo laga ekta gaw ase, aru chand laga alag ekta gaw ase, aru tara khan laga alag ekta gaw ase. Aru sob tara to taikhan nijor hisab te sundur ase.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Etu nisena mora khan pora punoruthan huwa bhi eneka ase. Ji gaw to matite rupai dise etu to puchi jabo, aru anonto jibon te uthijabo.
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Etu ke eku sonman nathaki kene rupai dise; kintu mohima hoi kene uthe. Etu ke komjur pora rupai se; kintu hokti hoi kene uthe.
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Etu ke mangso laga gaw hoi kene rupai dise; kintu atma laga gaw hoi kene uthe. Jodi ta te mangso laga gaw thake, tinehoile atma laga gaw bhi thake.
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 Isor laga kotha te likhi kene ase, “Poila manu, Adam, ekta jinda jibon hoise.” Kintu hekh Adam to jibon diya atma hoise.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 Kintu atma he poila aha nohoi, mangso he poila ahise, aru etu pichete he atma.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 Prithibi laga prothom manu ke bona to mati pora bonaise. Kintu dusra manu to sorgo pora ase.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Jineka ekjon prithibi laga thakise, thik eneka dusra khan bhi prithibi laga ase; aru jineka sorgo laga thakise, etu nisena dusra khan bhi sorgo laga ase.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 Aru jineka amikhan sabole prithibi laga protima bukha nisena hoise, etu nisena amikhan sorgo laga protima bukha nisena bhi hobo.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Etiya ami koi ase, bhai khan, mangso aru khun pora Isor laga rajyote uttoradhikari napabo. Nohoile bhi harai juwa pora harai najuwa ke uttoradhikar nohobo.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Sabi! Ami apuni khan ke ekta lukai kene thaka kotha koi dibo: Amikhan sob naghuma bo, kintu amikhan sob bodli hoi jabo-
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 Ekbar te he, suku bondh kori kene khula pora bhi joldi, hekh somoi laga bhigul hala korate. Etu bhigul laga awaj ulabo, aru mora khan kitia bhi namori bole nimite jinda hoi kene uthibo, aru amikhan sob bodli hoi jabo.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Kilekoile harai jabole laga gaw to kitia bhi harai najabole laga gaw lagai pindhi lobo lage, aru etu mora laga gaw to namora laga gaw hobo lage.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Kintu jitia harai juwa gaw pora kitia bhi harai naja gaw ke pindhi loi, aru jitia mora gaw pora kitia bhi namora gaw ke pindhi loi, titia Shastro te ki likhi kene ase etu ahijabo, “Mrityu ke harai dise aru pura jiti jaise.”
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
56 Hoilebi mrityu laga dunkh to paap ase, aru paap laga shakti to niyom ase.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Hoilebi Isor ke dhanyavad ase, jun amikhan ke jiti bole diye Probhu Jisu Khrista pora.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Etu nimite ami morom kora bhai khan thik pora biswas ke dhori kene thakibi, nahili kene, hodai mon dikene Probhu laga kaam kori thakibi, etu jani kene thakibi ki apuni Probhu karone kaam kora to misa misi nahobo.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
