Matei 25
1 Gene mobhago, Upalume gwa Kunnungu upinga landana na bhali likumi limo bhajigelenje taa yabhonji, gubhapitengene kukumposhela nkulomba.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 Nng'ano munkumbi gwabhonji pubhalinginji bhangumba na nng'ano bhashinkukolanga lunda.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
3 Bhangumba bhala bhaashinkujigalanga taa yabhonji gwangali mauta ga sheituni ga jenjesheya.
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 Ikabheje bhakwetenje lunda bhala bhashinkujigalanga mauta nnyupa na taa yabhonji.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 Pabha nkulomba ashinkukabha kwiya, bhali bhowe bhala gubhatandwibhenje kugweela na gubhagonilenje.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 Ikabheje pakati shilo guipilikanishe njobhela ya kuti, nkulomba anakwiya, nnjendangane nkaposhelanje.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
7 Penepo bhali bhowe bhala gubhajumukenje, gubhakolokweyenje taa yabhonji.
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 Bhangumba bhala gubhaabhalanjilenje bhakwetenje lunda bhala kuti, ntupanganje mauta gashoko pabha taa yetu inaimika.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 Ikabheje bhakwetenje lunda bhala gubhashitenje, gakatujenela tubhowe! Mbaya nnjendangane nkaumanje kugaushwa!
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 Bhai, bhali bhangumba bhala bhakajabhulanjeje kuuma mauta, nkulomba gwaishe, na bhali bhalinginji tayali bhala gubhajinjilenje nnyumba pamo nakankulomba, na nnango ukuugalwaga.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 “Kungai bhali bhananji bhala gubhaikengene nishema, ‘Mmakulungwa, mmakulungwa, ntuugulile!’
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 Ikabheje bhenebho gubhaajangwilenje, ‘Kweli ngunakummalanjilanga, ngakummanyanga mmanganyanji.’”
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Kungai a Yeshu gubhashite, “Bhai, nsheyanje, pabha nkakulimanyanga lyubha wala malanga.”
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 “Pabha Upalume gwa Kunnungu ushilandana naka mundu apinjile jabhula mwanja, akwaashemangaga bhatumishi bhakwe nikwaakamuyanga indu yakwe.
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 Gubhampele kila mundu malinga shibhammweni kombola kwakwe, jumo mmbiya nng'ano na juna mmbiya ibhili na juna mmbiya jimo, kungai gubhajabhwile.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 Shangupe a apegwile mmbiya ng'ano jula gwatendile upindi, gwapatile mmbiya ina nng'ano.
Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
17 Nneyo peyo na jwene apegwile mmbiya ibhili gwapatile mmbiya ina ibhili.
Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
18 Ikabheje apegwile mmbiya jimo jula gwapite olela pai mmbiya ja bhakulungwa bhakwe jila.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 “Gakapiteje mobha gamagwinji, bhakulungwa bha bhatumishi bhala gubhabhujile, gubhatandwibhe pita bhalanganya mmbiya ibhakamwiye na ibhapatilenje muupindi.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 Ntumishi apegwilwe mmbiya nng'ano gwaishe ali ajigele mmbiya nng'ano ina, akwaalugulilaga, ‘Mmakulungwa, mwashinkumba mmbiya nng'ano, nnole mmbiya nng'ano ina imbatile.’
Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 Bhakulungwa bhakwe gubhannugulile, ‘Sha mmbone, ntumishi nnguja na jwaakulupalika. Ushikulupalika kwa indu ya ishoko, shinikupe gamakulungwa. Jiya uangalale pamo na nne.’
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
22 “Ntumishi juna apegwilwe mmbiya ibhili gwaishe, gwashoshiye mmbiya ibhili ina yapatile gwashite, ‘Mmakulungwa, mwashinkumba mmbiya ibhili bhai ntole na mmbiya ina ibhili imbatile.’
Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 Bhakulungwa bhakwe gubhannugulile, ‘Sha mmbone, ntumishi nnguja na jwaakulupalika. Ushikulupalika kwa indu ya ishoko, shinikupe ya ikulungwa. Jiya uangale pamo na nne.’
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
24 “Kungai gwaishe apegwilwe mmbiya jimo jula, gwashite, ‘Mmakulungwa, nimmanyi mmwe mmanonopa ntima, nnauna munkapandileje na kulopola munkamishiyeje mmbeju.
Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 Nashinkujogopa, gung'ishiye mmbiya jenu pai. Bhai, nntole mmbiya jenu.’
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 “Bhakulungwa bhakwe gubhannugulile, ‘Ugwe ntumishi jwangali jwa mmbone na nkata! Gwamumanyi kuti ngunauna mungapandileje na ngunalopola mungamishiyeje.
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 Bhai, gwashinkupinjikwa kujibhika mmbiya jangu kubhenki na nne pushimujepo ngatolile mmbiya jangu na pwaida!
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
28 Bhai, mumpokonyolanje mbiyajo nkampanganje akwete mmbiya likumi limo jula.
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 Pabha, akwete shindu apinga pegwa na jenjeshewa. Ikabheje jwangali shindu jula, nkali shakwete shila shapokonyolwe.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 Na gaka ntumishi jwangali pwaida jula, munnjaanje palanga kulubhindu! Kweneko kupingabha shililo na tauna meno.’”
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 Pushaishe Mwana juka Mundu mu ukonjelo gwakwe na ashimalaika bhakwe, penepo shatame pa shitengu shakwe sha upalume.
Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
32 Bhandu bha ilambo yowe shibhaimananje mmujo jabho na bhalabho bhapinga agulanya bhandu mbuti nshunga shakuti agulanya ngondolo na mmbui.
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
33 Shibhaibhishe ngondolo nkono nnilo na mmbui kunkono nshinda.
Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Kungai a Mpalume shibhaalugulilanje bhalinginji kunkono nnilo bhala, “Nnjiyangane mmanganya mpegwilenje mboka na Atati, mposhelanje upalume gummishilwenje tandubhila kupanganywa kwa shilambolyo.
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 Pabha nashinkukola shibhanga gumbelenje shalya, nashinkukola nnjota gumbelenje mashi, nashinkubha nannjeni gummboshelenje.
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 Punaliji na uukunu gummbelenje nngubho, punaliji nannwele gunng'ikenje kunnola na ngatabhweje gunng'owelenje.”
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 Penepo, bhandunji bhakwetenje aki bhala shibhaajangulanje bhakulungwa, “Mmakulungwa, shakani putwammweni nni na shibhanga nikumpa shalya, eu nni na nnjota nikumpa mashi?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 Shakani putwammweni nni mmajeni nikumposhela, eu nni na uukunu nikumpa nngubho nng'wale?
Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Shakani putwammweni nni mmalwele eu ntabhilwe gutuishe kukunng'owela?”
Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 A mpalume shibhaajangulanje, “Kweli ngunakummalanjilanga, shindu shoshowe shimuntendelenje jumo jwa ashaapwanga bhanyegalangabha, nshinkundendelanga nne.”
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 Kungai shibhaabhalanjilanje bhalinginji ku nkono nshinda gwabho bhala, “Nnyabhulilanje apano mmaaloshwa! Nnjendangane ku moto gwa pitipiti gwaalashiwe Lishetani na ashimalaika bhakwe. (aiōnios g166)
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 Pabha nashinkukola shibhanga mwangambanganga shalya, nashinkukola nnjota mwangambanganga mashi ga ng'wa.
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 Punaliji nannjeni mwangamboshelanga, na punaliji na uukunu mwangambanganga nngubho, punaliji nannwele na punatabhilwe mwangang'owelanga.”
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Penepo na bhalabhonji shibhaajangulanje, “Mmakulungwa shakani putwammweni nni na shibhanga eu nnjota, nni mmajeni eu nni na uukunu, eu mmalwele eu ntabhilwe twangannjangutila?”
Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Na bhalabho shibhaajangulanje, “Kweli ngunakummalanjilanga, kila punkanilenje kwaatendelanga ashaapwanga bhanyegalangabha, nshinkukananga kundendela nne.”
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
