Matei 12
1 Gene malangago, a Yeshu bhatendaga pita mmigunda ja ngano Lyubha lya Pumulila. Bhai, bhaajiganywa bhabho gubhakwetenje shibhanga, gubhatandwibhenje kupulula maashe ga ngano, nitauna.
På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
2 Mapalishayo bhakagabhonanjeje genego, gubhaalugulilenje a Yeshu, “Nnole, bhaajiganywa bhenu bhanatendanga indu ikapinjikwa tenda Lyubha lya Pumulila.”
Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
3 A Yeshu gubhaajangwilenje, “Bhuli, nkanabhe shomanga ibhatendile a Daudi na ashaajabhonji pubhalinginji na shibhanga?
Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
4 Shibhashite jinjila nnyumba ja a Nnungu gubhalile mikate jabhishilwe kwa ligongo lya a Nnungu jila. Pabha bhenebho nkali na ashaajabhonji bhakaapinjikwangaga kulya jene mikatejo, ikabhe bhaabhishilape.
hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
5 Eu bhuli, nkanabhe shomanga nshitabhu sha Shalia ja a Musha kuti, puyakoposhelaga Lyubha lya Pumulila bhaabhishilanga bhatendaga lekanga kagula Shalia nniekalu, ikabheje bhakaganishiwanga kuti bhanalebhanga?
Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6 Bhai, ngunakummalanjilanga kuti pepano apali ali jwankulungwa kupunda liekalu.
Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
7 Kaliji nkamumanyinji malombolelo ga gene malobhe gano, ‘Shingupinga shiya nngabha mbepei,’ nkanaaukumulanje bhandunji bhangalebhanga.
Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
8 Pabha, Mwana juka Mundu, ni nkulungwa jwa Lyubha lya Pumulila.”
Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
9 A Yeshu gubhashoshile penepo, gubhajinjile nshinagogi jabhonji.
Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10 Ashinkupagwa mundu akwete nkono upolweshe. Bhai, bhandu gubhaabhushiyenje a Yeshu, “Bhuli, ilipinjikwa kunamiya mundu Lyubha lya Pumulila?” Bhashinkwaabhuyanga nkupinga bhapatanje shiumilo sha kwaashitakia.
Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
11 Ikabheje a Yeshu gubhaabhalanjilenje, “Tujile mundu munkumbi gwenunji, ngondolo jwakwe atumbushilaga nniimbo, bhuli, akanshoya mwenemo pabha Lyubha lya Pumulila?
Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
12 Na mundu ni jwa mana kupunda ngondolo! Bhai, shalia jetu jinakutupinga kutenda ya mmbone Lyubha lya Pumulila.”
Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
13 Kungai gubhannugulile mundu jula, “Goloya nkono gwako.” Gwaugolweye, ukulamaga nibha malinga guna gula.
Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14 Ikabheje Ashimapalishayo gubhakopokenje palanga, gubhatendilenje nkungulu shanabhuli shibhaabhulaganje a Yeshu.
Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
15 A Yeshu bhakagamanyeje genego, gubhajabhwile kweneko. Bhandu bhabhagwinji gubhaakagwilenje, nigubhaalamiyenje bhalwelenji bhowe,
Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16 gubhaamulishenje bhanannugulilanje mundu ga bhenebho,
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
17 nkupinga gamalile malobhe gubhabhelekete a Ishaya ankulondola bha a Nnungu bhalinkuti,
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18 “Nnole ntumishi jwangu juninng'agwile, Jungumpinga anonyela muntima gwangu. Shimishe Mbumu yangu muka jwenejo, Jwalakwe shalunguye ya aki ku bhandunji bhangabha Bhayaudi.
"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19 Akakola mitau wala kujobhela, Wala lilobhe lyakwe likapilikanika mmipanda.
Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
20 Nnai upondeshe akautemanya, Wala utambi ushoya lyoi akauima, Mpaka pushatende ukumu jipinjikwa jitagwale.
Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
21 Bhandu bhangabha Bhayaudi shibhalikulupalilanje lina lyakwe.”
Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
22 Penepo bhandu gubhaapeleshelenje a Yeshu mundu jumo nangalole aliji bhubhu ligongo ashinkukola maoka. A Yeshu gubhanshoshiye lioka jula, gwakombwele kubheleketa na lola.
Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
23 Lugwinjili lowe gubhakanganigwenje bhalinkutinji, “Bhuli, pana jweneju Ulongo gwa a Daudi?”
Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
24 Ikabheje Mapalishayo bhakapilikananjeje genego, gubhashitenje, “Jwene munduju anashoya maoka kwa mashili gaka Bhelishebhuli, nkulungwa jwa maoka.”
Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
25 A Yeshu, bhakaimanyeje ng'aniyo yabhonji, gubhaalugulilenje, upalume gogowe ugabhanikaga makundi nikanana, shiugwe, na shilambo eu likaja lyolyowe ligabhanikaga makundi nikanana, likalonjeya.
Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
26 Ibhaga Lishetani anashoya maoka, bhai, upalume gwakwe shigulonjeye shanabhuli?
Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
27 Mmanganya nkutinji ngunashoya maoka kwa mashili gaka Bhelishebhuli, bhuli, bhaakulupalila bhenunji bhanakwashoyanga kwa mashili gakeni? Kwa lyene ligongolyo bhanganyabho shibhanng'ukumulanje.
Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28 Ikabheje monaga ngunashoya maoka kwa mashili ga Mbumu jwa a Nnungu, bhai, mmumanyanje kuti Upalume gwa a Nnungu ung'ishilenje.
Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
29 “Jwakwa mundu akombola kujinjila nnyumba jika mundu akwete mashili nikumpokonyola indu yakwe, gwangali tandubha kuntabha. Penepo shakombole kumpokonyola indu yakwe.
Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
30 “Jojowe akakwiilunda na nne, anangana, naka jojowe akalopola pamo na nne, anajaanganya.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
31 Kwa lyene ligongolyo, ngunakummalanjilanga, bhandu shibhaleshelelwanje yambi yabhonji yowe, na matukano gowe, ikabheje ga kuntukana Mbumu jwa Ukonjelo bhakaleshelelwanga.
Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
32 Na kabhili, abheleketa lilobhe lya kuntauka Mwana juka Mundu shaleshelelwe, ikabheje abheleketa lilobhe lya kuntauka Mbumu jwa Ukonjelo, akaleshelelwa, wala nshilambolyo sha nnaino shino, wala shikwiyasho. (aiōn g165)
Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
33 “Nkongo ubhaga gwa mmbone na iepo yakwe shiibhe ya mmbone, na nkongo ubhaga gwangali gwa mmbone na iepo yakwe shiibhe yangali ya mmbone, pabha nkongo pukumanyika kwa iepo yakwe.
Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
34 Mmanganya nninginji malinga majoka! Nkukombolanga bhuli kubheleketa indu ya mmbone nninginji mmangali bha mmbonenji? Pabha mundu yabheleketa ingumbele muntima gwakwe.
I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Mundu jwa mmbone anatenda indu ya mmbone, pabha nshibhiko shakwe mushigumbala indu ya mmbone, ikabheje mundu jwa nyata ntima, anatenda indu ya nyata pabha ntima gwakwe ushigumbala indu ya nyata.
Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
36 “Bhai, ngunakummalanjilanga, lyubha lya ukumu bhandu bhapinga kwiya jangulanga ga malobhe gowe gangali ga mmbone gubhabheleketenje.
Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
37 Pabha kwa malobhe genu shinnjiye bhoneka kuti nkwete aki, na kwa malobhe genu shinng'ukumulwe.”
Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
38 Penepo Mapalishayo na bhaajiganya bha Shalia bhananji gubhaalugulilenje a Yeshu, “Mmaajiganya, tunapinga tushibhone shilangulo kopoka kwenu mmwe.”
Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
39 Nabhalabho gubhaajangwilenje, “Alu lubhelekolu lwa lebha na lukakulupalika kwa a Nnungu! Nnapinganga shilangulo, nkapegwanga ikabheje shilangulo sha a Yona ankulondola bha a Nnungu.
Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
40 Shibhashite tama a Yona mobha gatatu shilo na mui nnipitiu lika shamaki, nneyo peyo Mwana juka Mundu shatame mobha gatatu nnitaka shilo na mui.
Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
41 Bhandu bha ku Ninawi shibhakoposhelanje mobha ga ukumu, nabhalabhonji shibhaluukumulanje alu lubhelekolu kuti lushilebha, pabha bhandu bha ku Ninawi bhaipetilenje kwa ligongo lya miungu ja a Yona, na mbena apano apali ali nkulungwa kupunda a Yona.
Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
42 A Malikiya bha kwibhanda shibhakoposhele alu lubhelekolu pushiluukumulwe, na bhalabho shibhaluukumule kuti lushilebha, pabha bhenebho bhashinkukopoka kwa taliya, nkupinga bhapilikane malobhe ga lunda ga a Shelemani, na mbena apano apali ali nkulungwa kupunda a Shelemani.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43 “Lioka anshokaga mundu, anatimbililatimbilila nng'anga nkuloleya pa pumulila na anapabhone.
Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
44 Penepo anakwilugulila nnyene, ‘Shimuje kumui kungoposhele,’ ikabheje pabhuja nakupaimana pangali shindu, pali papyejilwe nikonjelewa,
Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45 shajende kwaatolanga ashimaoka bhananji shabha, bhajogoyanga kupunda jwenejo, na bhowe bhanakwiya kunjinjilanga mundujo. Na ali jika mundujo shijibhe jangali ja mmbone kupunda kundandubho. Na malinga shiipingabha kwa lubheleko lwa lebhalu.”
Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
46 A Yeshu bhali nkubheleketa na bhandu bhabhagwinji, anyinabhabho na ashaapwabho gubhaikengene nijimangana palanga, bhalipinganga kubheleketa nabho.
Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
47 Bhai, mundu jumo gwabhalugulile, “Anyinabhenu na ashaapwenu pubhalinginji palanga, bhanapinganga kubheleketa na mmwe.”
Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
48 Ikabheje a Yeshu gubhaajangwile bhandu bhala, “A mama nne agani? Na ashapwanga nne ashigani?”
Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
49 Kungai gubhaagolosheyenje nkono kwaalanguyanga bhaajiganywa bhabho, bhalinkuti, “Nnole abha ashaamama na ashaapwanga!
Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
50 Pabha jojowe atenda yakupinga Atati bhali kunnungu, jwenejo ni mpwanga nne na nnumbwangu nne na a mama nne.”
Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
