Itendi 16

1 A Pauli gubhaishe ku shilambo sha Debhe na ku Lishitila, kweneko bhatendaga tama bhaajiganywa bhamo bhashemwa a Timoteo. Anyinabhabho nabhalabho pubhaaliji bhaakulupalila na pubahaaliji Bhayaudi, ikabheje ainabhabho pubhaaliji Bhagiliki.

Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2 A Timoteo bhatendaga shuma uguja ku bhakilishitu bhatamanganaga ku Lishitila na ku Ikonio.

Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3 A Pauli gubhapinjile bhalongane na a Timoteo, kwa nneyo gubhaatajile unyago. Bhashinkutenda nneyo kwa ligongo lya Bhayaudi bhatamanganaga jene mmbali jila bhashinkumumanyanga kuti a Timoteo ainabhabho pubhaaliji Bhagiliki.

Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4 Pubhapitanganaga muilambo mula, a Pauli na a Timoteo bhashinkwapanganga bhandunji malajilo gakopweshe ku Yelushalemu kwa ashimitume bha a Yeshu na bhanangulungwa, gubhaakomelesheyenje bhagatolelelanje.

Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

5 Kwa nneyo bhandunji bha yene nyumba ya jujila Nnungu ila gubhapundilenje kwiishimilika nngulupai na bhandunji bha kwiilunda bhakujenjeshekangaga.

Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6 A Pauli na ashajabhonji gubhapitilenje mmbali ya ku Piligia na ku Galatia, pabha Mbumu jwa Ukonjelo ashinkwaibhililanga bhanalunguyanje gwene ntengago muilambo ya ku Ashiya.

Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7 Bhakaikangananjeje mu mpika gwa shilambo sha Mishia, gubhalinjilenje kujinjila kushilambo sha ku Bhishinia, ikabheje Mbumu jwa a Yeshu gwabhalimbiyenje.

Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

8 Bhai, gubhapitilenje ku Mishia, gubhaelelenje mpaka ku Toloa.

De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9 Shilo, a Pauli gubhaagamile, gubhammweni mundu jumo jwa ku Makedonia ajimi alikwaajuga “Nnjomboshe nnjiye ku bhandunji bha ku Makedonia kuntujangute.”

Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

10 Shangupe a Pauli bhakaagamileje nneyo, twangakabha gutupanganishe kwenda ku Makedonia, tulikumumanya kuti a Nnungu bhashikutushema tukaalungushiyanje Ngani ja Mmbone.

Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Tukajabhuleje ku Toloa, gutukwelile meli kwenda ku Shamotalake na malabhi gakwe gutuishe ku Neapoli.

Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12 Tukajabhuleje penepo, gutuishe mpaka ku Pilipi shilambo sha ku Makedonia, shilambo shikulungwa sha Bhaloma jene mmbali jila. Gutulonjeye shene shilambosho mobha gowepe.

og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13 Lyubha lya Pumulila gutukopweshe palanga shilambo, gutupite nnyenje lushi nkuloleya pa jujila Nnungu, gututemi nkukunguluka na bhanabhakongwe bhaimenenje penepo.

Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14 Munkumbi gwa bhatupilikanishiyangaga bhala, bhashinkupagwa bhakongwe bhamo bhaajogopaga a Nnungu bhashemwaga a Lidia, bha shilambo sha ku Tiatila bhaaliji na upindi gwa nngubho ya galama. Bhakulungwa bhashinkwaugulila ntima, bhagaposhele malobhe gubhabheleketaga a Pauli.

Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

15 Bhakabhatishweje bhenebho na bhandunji bha nnyumba jabho, gubhatushemile kungwabho bhalinkuti, “Ibhaga kweli nnjibhweninji ngulupai jangu ku Bhakulungwa, nnjiangananje kumui kuntamangananje.” Gubhatushondelesheye kwa kaje.

Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

16 Lyubha limo tulikwenda pa kwaajujila a Nnnugu, gutuimene naka mwali jumo akwete lioka lya londola. Jwene mwalijo atendaga kwaapatilanga mmbiya yaigwinji ashinangologwe kwa liengo lyakwe lya londola.

Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

17 Bhai, mwali jula gwabhakagwile a Pauli na uwe, alijobhela alinkuti, “Abha bhandunjibha nibhaakamula maengo bha a Nnungu bha kunnungu. Bhanakungulushilanga mpanda gwa patila ntapulo!”

Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

18 Gwatendile nneyo kwa mobha gamagwinji mpaka lyubha limo a Pauli guyaashimile, gubhatendebhwishe gubhammalanjile lioka jula, “Ngunakuamulisha kwa lina lya a Yeshu Kilishitu gunshoshe aju!” Shangupe lioka jula gwanshoshile mwali jula.

Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

19 Ashinangologwe mwali jula bhakabhonanjeje ngulupai jabhonji jaapatilangaga mmbiya jiobhile, gubhaakamwilenje a Pauli na a Shila, nikwaakwakwatilanga mpaka kubhaushiyanga indu kubhakulungwanji bha shilambo.

Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

20 Gubhaalugwilenje ku bhaaukumulanga bhalinkutinji, “Abha bhandunjibha Bhayaudi, na bhananyatyanga shilambo shetu.

Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

21 Bhanalunguyanga ngani ja ikubho ikaapinjikwa kuiposhela uwe wala kuikagula, pabha uwe tu Bhaloma.”

og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

22 Lugwinjili lowe lwa bhandu gulwaajendelenje kukwakomanga a Pauli na a Shila, nabhalabhonji bhaaukumulanga gubhaulilenje ngubho yabhonji kwa mashili, gubhaamulishenje bhakomwanje ibhoko.

Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23 Bhakakomwanjeje kwa kaje gubhaugalilwenje nnigelesha, gubhannajilenje linjola jwa ligelesha kubhika ulinda gwa kajekaje.

Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24 Linjolajo akapateje gene malajilogo, gwabhaugalilenje a Pauli na a Shila kati ja nkati ligelesha lila bhali bhaatabhilenje makongono na makono nnipoto.

Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25 Tome na pakati shilo a Pauli na a Shila bhatendaga juganga Nnungu akuno bhalijimbanga nyimbo ya kwainiya, bhaatabhwanga bhananji bhalikwaapilikanishiyanga.

Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

26 Shangupe, litaka likutetemelaga kwa jogoya na mubhaolelenje makumba ga lijumba lya ligeleshalila mukutenganyikaga, shangupe milango jowe ja ligelesha lila jikuugukaga na mindondolo jibhatabhilwenje jila jikugopokaga.

Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27 Linjola jwa ulinda jula akajumusheje nikujibhona milango ja ligelesha jiugwishe, gwaganishiye kuti bhaatabhwanga bhowe bhabhutekenje, kwa nneyo gwaolomwele upanga gwakwe nkupinga aibhulaje.

Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28 Ikabheje a Pauli gubhautiye lilobhe bhalinkuti, “Unaipoteshe, pabha uwe tubhowe tupali pano.”

Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

29 Gwashemiye kandili, jikaisheje linjola jula gwabhutushile nkati, gwaigwishiye pamakongono ga a Pauli na a Shila akuno alitetemela kwa jogopa.

Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30 Kungai gwabhakopoyenje palanga, nigwashite, “Ndende bhuli niitapule?”

Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

31 Gubhannjangwilenje, “Gwaakulupalile a Yeshu shiutapulwe ugwe na likaja lyako.”

Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

32 Bhai, gubhannungushiyenje lilobhe lya Bhakulungwa jwenejo na bhandunji bhowe bha likaja lyakwe.

Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33 Linjola jula gwabhatolilenje malanga ga shilo pegala gwabhaukengenje ilonda yabhonji, kungai jwenejo na bhandunji bha nnyumba jakwe bhowe gubhabhatishwenje gwanakamope.

Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

34 Gwabhapelekenje a Pauli na a Shila kunngwakwe, gwabhapelenje shalya. Jwalakwe na bhandunji bha nnyumba jakwe gubhainonyelenje, pabha nnaino bhaakulupalilenje a Nnungu.

Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

35 Kukasheje lyamba, bhaukumulanga gubhaatumilenje bhakulungwanji bha manjola bhalinkutinji, “Nkaagopolanje bhandunji bhala bhajendangane.”

Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

36 Linjola jula akwaalugulilaga a Pauli jene nganijo alinkuti. “Bhaukumulanga bhashitumanga ntenga nkupinga nngopolwanje. Bhai, nnaino nkopokangane nnjendangane kwa ulele.”

Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

37 Ikabheje a Pauli gubhannjangwile, “Bhashikutukomanga ibhoko palugwinjili gwangali kutuukumula na uwe Tubhaloma. Na kabhili bhashikutuugalilanga nnigelesha na nnaino bhanapinganga kutugopolanga kwa nng'iyo! Nngabha nneyo, ikabheje bhajiyangananje ashaayene kubhatukopoyanje.”

Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

38 Bhakulungwanji bha manjola gubhapitenje kwaalugulilanga bhaukumulanga jene nganijo, bhakapilikananjeje kuti a Pauli na a Shila ni Bhaloma, gubhajogopenje.

Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39 Kwa nneyo, gubhapite kwaagwilanga pa makongono, bhakaakopoyanjeje palanga gubhaajujilenje bhashokangananje pa shilambo pala.

Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40 A Pauli na a Shila gubhakopokenje nnigelesha, gubhapitengenenje kumui kwa a Lidia. Kweneko gubhaimenenje na bhakilishitu na bhakaataganjeje ntima gubhajabhulenje.

Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.