< स्तोत्रसंहिता 130 >

1 हे परमेश्वरा, मी तुला शोकसागरातून आरोळी मारीत आहे.
Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 हे प्रभू, माझी वाणी ऐक; माझ्या विनवणीच्या वाणीकडे तुझे कान लक्षपूर्वक लागलेले असोत.
Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
3 हे परमेश्वरा, तू जर अन्याय लक्षात ठेवशील तर, हे प्रभू, तुझ्यासमोर कोण उभा राहू शकेल?
Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
4 पण त्यांनी तुझे भय धरावे, म्हणून तुझ्याजवळ क्षमा आहे.
Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
5 मी परमेश्वराची वाट पाहतो, माझा आत्मा वाट पाहतो, आणि त्याच्या वचनावर मी आशा ठेवतो.
Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6 पहाटेची वाट पाहणाऱ्या पहारेकऱ्यापेक्षा माझा जीव प्रभूची अधिक वाट पाहतो.
Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
7 हे इस्राएला, परमेश्वरावर आशा ठेव. कारण परमेश्वर दयाळू आहे, आणि त्याच्याजवळ विपुल उद्धार आहे.
Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8 तोच इस्राएलास त्यांच्या सर्व पापांपासून मुक्त करीन.
Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.

< स्तोत्रसंहिता 130 >