ईयोब 3
Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
Job tok til orde og sa:
3 ३ “मी ज्या दिवशी जन्मलो तो दिवस नष्ट होवो, मुलाची गर्भधारणा झाली अशी जी रात्र म्हणाली ती भस्म होवो.
Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
4 ४ तो दिवस अंधकारमय होवो, देवाला त्याचे विस्मरण होवो, त्यावर सुर्यप्रकाश पडला नसता तर फार बरे झाले असते.
Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
5 ५ मृत्यूची सावली आणि अंधार त्यास आपल्या स्वतःचा समजो, ढग सदैव त्यावर राहो, जी प्रत्येक गोष्ट दिवसाचा अंधार करते ती त्यास खरेच भयभीत करो,
Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
6 ६ ती रात्र काळोख घट्ट पकडून ठेवो, वर्षाच्या दिवसांमध्ये ती आनंद न पावो. महिन्याच्या तिथीत तिची गणती न होवो.
Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
9 ९ त्या दिवसाच्या पहाटेचे तारे काळे होत. तो दिवस प्रकाशाची वाट पाहो पण तो कधी न मिळो, त्याच्या पापण्यास उषःकालाचे दर्शन न घडो.
Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
11 ११ उदरातुन बाहेर आलो तेव्हाच मी का मरण पावलो नाही? माझ्या आईने मला जन्म देताच मी का प्राण त्यागला नाही?
Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
12 १२ तिच्या मांडयानी माझा स्विकार का केला? किंवा मी जगावे म्हणून तिच्या स्तनांनी माझा स्विकार का केला?
Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
15 १५ किंवा ज्या राजकुमारांनी आपली घरे सोन्या रुप्यांनी भरली त्यांच्या बरोबरच मलाही मरण आले असते तर बरे झाले असते.
eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
16 १६ कदाचित मी जन्मापासूनच मृत मूल का झालो नाही, किंवा प्रकाश न पाहिलेले अर्भक मी असतो तर बरे झाले असते.
eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,
21 २१ ज्याला मरण पाहीजे त्यास मरण येत नाही, दु: खी मनुष्य गुप्त खजिन्यापेक्षा मृत्यूच्या अधिक शोधात असतो?
dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.
