Waiata 90

1 He inoi na Mohi, na te tangata a te Atua. E te Ariki, ko koe to matou nohoanga i nga whakatupuranga katoa.

Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

2 Kahore ano i whanau noa nga maunga, kahore i hanga e koe te whenua me te ao, ko koe te Atua no tua whakarere a ake tonu atu.

Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

3 E whakahokia ana e koe te tangata kia mongamonga noa, a e mea ana, E hoki, e nga tama a te tangata.

Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

4 Ki tau titiro hoki, he rite nga tau kotahi mano ki te ra onanahi, kua pahure atu nei, ki te mataaratanga hoki i te po.

Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.

5 Me te mea na te waipuke tau kahakinga i a ratou; he moe ratou: i te ata ano he tarutaru e tupu ana.

Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.

6 I te ata e tupu ana, e pihi ana: i te ahiahi kua kotia, kua maroke.

Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.

7 Kua hemo nei hoki matou i tou riri: ka ohorere hoki i tou aritatanga.

Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.

8 Kua maka e koe o matou kino ki tou aroaro, o matou mea huna ki te marama o tou mata.

Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

9 Ka pau o matou ra katoa, me te riri ano koe: hemo ake o matou tau ano he korero e korerotia ana.

Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.

10 Ko nga ra o o matou tau e whitu tekau tau; a ki te whai kaha, ka waru tekau tau; heoi he mahi mauiui, he pouri to ratou kaha; ka hohoro hoki te hatepea atu, a ka rere atu matou.

Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.

11 Ko wai te matau ana ki te kaha o tou riri? Rite pu ki te wehi ki a koe tou riri.

Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

12 Akona matou ki te tatau i o matou ra, kia anga ai te ngakau ki te whakaaro.

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

13 Hoki mai, e Ihowa, kia pehea ake te roa? A kia puta ke he whakaaro mou ki au pononga.

Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.

14 Kia na matou i te ata i tau mahi tohu: kia hari ai matou, kia koa ai, i o matou ra katoa.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

15 Whakaharitia matou, kia rite ki nga ra i whakawhiua ai matou e koe, ki nga tau i kite ai matou i te kino.

Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.

16 Kia puta mai tau mahi ki au pononga, me tou kororia ki a ratou tamariki.

Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.

17 A hei runga i a matou te ataahua o Ihowa, o to matou Atua: whakapumautia ano ki a matou te mahi a o matou ringa, ae ra, te mahi a o matou ringa, whakapumautia e koe.

Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!