Waiata 89
1 He Makiri na Etana Eterahi. Ka waiatatia e ahau nga mahi tohu a Ihowa ake ake: ka whakapuakina e toku mangai tou pono ki nga whakatupuranga katoa.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 I mea hoki ahau, Ka hanga ake te mahi tohu mo ake tonu atu: ka whakapumautia e koe tou pono ki nga tino rangi ra ano.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 Kua whakarite kawenata ahau ki taku i whiriwhiri ai: kua oati ki taku pononga ki a Rawiri;
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Ka pumau i ahau ou uri ake ake: ka hanga tou torona ki nga whakatupuranga katoa. (Hera)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Ka whakamoemiti ano nga rangi, e Ihowa, ki au mahi whakamiharo; ki tou pono hoki i roto i te whakaminenga o te hunga tapu.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Ko wai oti i nga rangi hei rite mo Ihowa? Ko wai i roto i nga tama a te hunga nunui e rite ana ki a Ihowa?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 He Atua whakamataku rawa i roto i te whakaminenga o te hunga tapu, e wehingia ana i runga ake i a ratou katoa i tetahi taha, i tetahi taha ona?
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 E Ihowa, e te Atua o nga mano, ko wai te mea kaha hei rite mou, e IHA? Hei rite ranei mo tou pono i tetahi taha ou, i tetahi taha?
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Ko koe te kingi o te huamo o te moana: ka oho ona ngaru, ko koe hei whakamarino.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Mongamonga noa i a koe a Rahapa ano he tangata i patua: marara ana i a koe, i tou ringa kaha ou hoariri.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Nau nga rangi, nau te whenua: te ao me ona mea e hua ana i runga, nau ena i pumau ai.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Ko te raki me te tonga nau ena i hanga: ka hari a Taporo raua ko Heremona ki tou ingoa.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 He takakau marohirohi tou: he pakari tou ringa, rewa tonu tou matau ki runga.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Ko te tika me te whakawa te turanga o tou torona: e haere ana te mahi tohu me te pono i mua i tou aroaro.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Ka hari te iwi e mohio ana ki te tangi whakahari: e haere ana ratou, e Ihowa, i te marama o tou mata.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 E hari ana ratou ki tou ingoa i te roa o te ra: a ma tou tika ka kake ai ratou.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Ko koe hoki te kororia o to ratou kaha: ma tau manako ano ka ara ai to matou haona.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Na Ihowa hoki to matou whakangungu rakau: a na te Mea Tapu o Iharaira to tatou kingi.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 I korero moemoea koe i reira ki tau Mea Tapu, i mea, Kua hoatu e ahau he kaha ki runga ki tetahi marohirohi; kua whakanuia e ahau tetahi i whiriwhiria i roto i te iwi.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 Kua kitea e ahau taku pononga, a Rawiri: kua whakawahia ia e ahau ki taku hinu tapu:
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 Ka u atu toku ringa hei awhina mona: ma toku takakau ano ia e whakakaha.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 E kore te hoariri e whai wahi ki a ia: e kore ano hoki te tama a te kino e tukino i a ia.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 Maku e tukituki ona hoariri ki tona aroaro: ka whiua e ahau te hunga e kino ana ki a ia.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Otira ka mau ki a ia toku pono me taku mahi tohu: a ma toku ingoa ka ara ai tona haona.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Maku ano tona ringa ka pa ai ki te moana: tona matau ki nga awa.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 Ka karanga ia ki ahau, Ko koe toku Papa, toku Atua, te kohatu o toku whakaoranga.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Ka waiho ano ia hei matamua maku ki runga ake i nga kingi o te whenua.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Ka rongoatia e ahau taku mahi tohu mona ake tonu atu: ka mau tonu taku kawenata ki a ia.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Ka meinga hoki e ahau ona uri kia mau tonu ake ake, tona torona ano ko nga ra o te rangi.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Ki te whakarerea e ana tamariki taku ture, a kahore e haere i aku whakaritenga;
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 Ki te takahi ratou i aku tikanga; a kahore e pupuri i aku whakahau;
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Katahi ka whaia ta ratou mahi tutu e taku rakau, o ratou kino e te whiu.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Otira e kore e tangohia rawatia e ahau taku mahi tohu i a ia, e tuku ranei i toku pono kia he.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 E kore taku kawenata e takahia e ahau, e kore ano e whakarereketia te mea i puta i oku ngutu.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Kotahi aku oatitanga i toku tapu; e kore ahau e teka ki a Rawiri.
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Ka mau tonu tona uri ake ake; a ka rite tona torona ki te ra i toku aroaro.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 Ka rite tona pumau ki to te marama ake ake: hei kaiwhakaatu pono ano i runga i te rangi. (Hera)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Na kua panga nei koe, kua whakarihariha, kua riri ki tau i whakawahi ai.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Kua weriweri koe ki te kawenata ki tau pononga: kua whakanoaia e koe tona karauna, taka noa ki te whenua.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Kua pakaruhia e koe ona taiepa katoa; whakamotitia iho e koe ona pa kaha.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 E pahua ana i a ia nga tangata katoa e tika ana i te ara: he tawainga ia na ona hoa tata.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Kua whakarewaina e koe te ringa matau o ona hoa whawhai: kua meinga e koe kia hari ona hoa whawhai katoa.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Ae, e ngore ana i a koe te mata o tana hoari: kihai ano koe i tautoko i a ia ki te tatauranga.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Kua whakamutua e koe tona kororia, kua maka tona torona ki raro ki te whenua.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Kua poroa e koe nga ra o tona taitamarikitanga: kua hipokina ia e koe ki te whakama. (Hera)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Kia pehea te roa, e Ihowa, e whakangaro ai koe i a koe, ake tonu atu? Kia pehea te roa e toro ana tou riri ano he ahi?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Kia mahara ki te poto rawa o toku taima: he aha i hanga ai e koe nga tangata katoa hei kore noa iho?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Ko wai tena tangata e ora nei, a e kore e kite i te mate? E mawhiti koia i a ia tona wairua i te kaha o te reinga? (Hera) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 E te Ariki, kei hea au arohatanga o mua i oatitia ai e koe ki a Rawiri i runga i tou pono?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Maharatia, e te Ariki, te tawai ki au pononga; e mau nei ki toku uma te tawai a nga iwi nunui katoa:
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Te tawai a ou hoariri, e Ihowa, ta ratou tawai nei ki nga hikoinga o tau i whakawahi ai.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Kia whakapaingia a Ihowa ake ake. Amine, ae Amine.
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
