Waiata 81
1 Ki te tino kaiwhakatangi. Kititi. Na Ahapa. Kia kaha te waiata ki te Atua, ki to tatou kaha: kia hari te hamama ki te Atua o Hakopa.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Whakahuatia te himene, maua mai ki konei te timipera, te hapa reka me te hatere.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Whakatangihia te tetere i te kowhititanga marama, i te kinga o te marama, i to tatou ra hakari.
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Ko te tikanga hoki tenei ma Iharaira, he mea whakarite na te Atua o Hakopa.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 I whakatakotoria tenei e ia ma Hohepa hei whakaaturanga, i tona haerenga puta noa i te whenua o Ihipa: i rongo ai ahau ki reira i tetahi reo, kahore ahau i matau.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 I tangohia mai e ahau tona pokohiwi i te pikaunga: whakarerea ake e ona ringa te kete.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 I karanga koe ki ahau i te pouritanga, a kua ora koe i ahau; i whakahoki kupu ahau ki a koe i te wahi ngaro o te whatitiri; i whakamatau i a koe ki nga wai o Meripa. (Hera)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Whakarongo, e taku iwi, a ka whakaatu ahau ki a koe: e Iharaira, ki te whakarongo koe ki ahau;
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Aua tetahi atua ke i roto i a koe; kaua ano e koropiko ki te atua ke.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Ko Ihowa ahau, ko tou Atua, i arahina mai ai koe i te whenua o Ihipa: kia nui te kowhera o tou mangai, a maku e whakaki.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Otiia kihai taku iwi i pai ki te whakarongo ki toku reo: kihai ano a Iharaira i aro ki ahau.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Na tukua atu ana ratou e ahau ki te maro o o ratou ngakau: a haere ana ratou i runga i o ratou whakaaro.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Aue, te whakarongo taku iwi ki ahau! Te haere a Iharaira i aku ara!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Penei e kore e aha kua whati i ahau te tara o o ratou hoariri: kua tahuri ano toku ringa ki o ratou hoariri.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Ko te hunga e kino ana ki a Ihowa kua ngohengohe ki a ia: ko to ratou taima ia kua mau tonu.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Kua whangainga hoki ratou e ia ki te witi pai rawa, kua whakamakonatia ano koe e ahau ki te honi i roto i te kohatu.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
