Waiata 78
1 He Makiri na Ahapa. Kia anga mai te taringa, e toku iwi, ki taku ture: tahuri mai o koutou taringa ki nga kupu a toku mangai.
Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
2 Ka puaki te kupu whakarite i toku mangai, ka korerotia e ahau nga mea ngaro onamata:
Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
3 I rongo nei, i matau nei tatou, i korero ai hoki o tatou matua ki a tatou.
dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4 E kore e huna e matou i a ratou tamariki: me whakaatu ki to muri whakatupuranga nga whakamoemiti ki a Ihowa, me tona kaha, me ana mahi whakamiharo i mea ai ia.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5 Kua pumau hoki i a ia he whakaaturanga i roto i a Hakopa, kua takoto he ture i roto i a Iharaira: a whakahaua mai ana e ia o tatou tupuna, kia whakaakona ki a ratou tamariki.
Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6 Kia matauria ai e to muri whakatupuranga, e nga tamariki e whanau, e ara ake a mua: mo ta ratou whakaatu ki a ratou tamariki.
paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7 Kia u ai ta ratou tumanako ki te Atua, kei wareware hoki ki nga mahi a te Atua: engari kia mau ki ana whakahau.
og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8 Kei rite hoki ki o ratou tupuna, ki te whakatupuranga whakakeke, tutu, ki te whakatupuranga kihai nei i whakatikatika i to ratou ngakau, kihai hoki i u to ratou wairua ki te Atua.
og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9 He hunga mau patu nga tama a Eparaima, he hunga hapai kopere, heoi tahuri ana ratou i te ra o te tatauranga.
Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10 Kihai i puritia e ratou te kawenata a te Atua; kihai ano i pai ki te haere i tana ture;
De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 Heoi, kua wareware ki ana mahi, me ana mea whakamiharo i whakakitea e ia ki a ratou.
Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12 He mea whakamiharo ana mahi i te aroaro o o ratou tupuna, i te whenua o Ihipa, i te parae o Toana.
For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13 Tapahia ana e ia te moana, a meinga ana ratou kia whiti: tu ake i a ia nga wai ano he puranga.
Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14 He mea arahi ratou e ia i te awatea ki te kapua: i te roa hoki o te po ki te marama o te ahi.
Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 I wahia e ia nga kohatu i te koraha; a me te mea no nga rire nui tana wai hei inu ma ratou.
Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16 Puta mai ana i a ia he awa i roto i te kamaka: meinga ana nga wai kia heke, ano he waipuke.
Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17 Heoi ka hara ano ratou ki a ia: whakatoi ana ki te Runga Rawa i te koraha.
Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18 Na kei te whakamatautau to ratou ngakau i te Atua, kei te inoi kai ma to ratou hiahia.
Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19 I korero kino ano ratou ki te Atua, i mea; E ahei ranei i te Atua te taka he tepu ki te koraha?
Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20 Nana, ko tana patunga i te kohatu, ka pakaru mai te wai, a puke ana nga awa: e taea ano ranei e ia te homai taro, e pae ranei i a ia he kikokiko ma tana iwi?
Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21 Na ko te rongonga o Ihowa, na ka riri: a toro ana te kapura ki a Hakopa, puta ake ana te riri ki a Iharaira;
Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22 Mo ratou kihai i whakapono ki te Atua, kihai ano i whakawhirinaki ki tana whakaoranga.
fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23 Nana nei hoki i whakahau nga kapua i runga, i whakatuwhera nga tatau o te rangi.
Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24 A whakauaina iho te mana ki runga ki a ratou hei kai; homai ana hoki e ia te witi o te rangi ma ratou.
Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 Kai ana te tangata i ta te anahera kai: i tukua e ia he kai ma ratou, a makona noa.
Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26 I whakaohokia e ia te marangai i te rangi: i takina ano te tonga e tona kaha.
Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27 A whakauaina iho e ia te kikokiko ki a ratou ano he puehu; he manu whai pakau ano he one no te moana.
Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 A whakangahorotia iho e ia ki waenganui i to ratou puni: ki o ratou nohoanga a tawhio noa.
Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
29 Na kai ana ratou, tino makona; i tukua hoki e ia ki a ratou ta ratou i hiahia ai:
Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
30 Kihai ratou i ngaruru ki ta ratou i hiahia ai; a i roto tonu ta ratou kai i o ratou mangai,
De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
31 Na ka pa te riri o te Atua ki a ratou, a patua iho e ia te hunga tetere o ratou; piko ana i a ia nga taitamariki o Iharaira.
Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
32 Ahakoa pa katoa tenei, i hara ano ratou, kihai ano i whakapono ki ana mahi whakamiharo.
Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
33 I whakapaua ai e ia o ratou ra ki te horihori, o ratou tau ki te potatutatu.
Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
34 Ka patua ratou e ia, na, ka rapu ratou i a ia, a ka hoki, ka ui wawe ki te Atua.
Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 Ka mahara hoki ko te Atua to ratou kohatu, ko te Atua, ko te Runga Rawa, to ratou kaihoko.
Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
36 Otiia kei te patipati o ratou mangai ki a ia, a teka ana o ratou arero ki a ia.
Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
37 Kihai hoki to ratou ngakau i tika ki a ia; kihai ano ratou i u ki tana kawenata.
Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 Ko tana ia, he aroha; hipokina ana e ia te he, kihai ano i whakangaro: ae ra, he maha ana whakahokinga iho i tona riri, a kihai i oho katoa tona riri.
Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39 I mahara hoki ia he kikokiko nei ratou: he hau e pahure atu ana, a e kore e hoki mai.
Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40 Ano te tini o a ratou whakatoinga i a ia i te koraha, o a ratou whakapouritanga i a ia i te tahora!
Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41 Hoki whakamuri ana ratou, whakamatautau ana i te Atua: whakatoia ana e ratou te Mea Tapu o Iharaira.
Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42 Kihai ratou i mahara ki tona ringa, ki te ra i whakaorangia ai ratou e ia i te hoariri;
De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43 Ki tana meatanga i ana tohu ki Ihipa, i ana merekara ki te parae o Toana;
da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 I puta ke ai i a ia o ratou awa hei toto, me o ratou manga wai, te inu ai ratou.
da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45 I tonoa ai e ia he huihuinga namu ki a ratou, a pau iho ratou; he poroka, i huna ai ratou.
og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46 A hoatu ana e ia o ratou hua ki te moka; me to ratou mauiui ki te mawhitiwhiti.
og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47 Whakamatea ana e ia a ratou waina ki te whatu, a ratou rakau hikamora ki te haupapa.
han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48 Tukua ana e ia a ratou kararehe ma te whatu, a ratou kahui ma nga uira.
og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49 I tukua whakareretia e ia ki a ratou tona riri, aritarita, weriweri, me te raruraru; he whakaeke na nga anahera kino.
han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50 A whakatikaia ana e ia he ara mo tona riri; kihai i tohungia to ratou wairua kei mate: otiia tukua ana e ia to ratou ora ki te mate uruta.
han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51 Na patua iho e ia nga matamua i Ihipa, te muanga o to ratou kaha i nga teneti o Hama.
og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
52 Otira arahina ana e ia ana ake tangata ano he hipi; whakahaerea ana ratou e ia i te koraha ano he kahui.
men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53 Na ka arahina marietia ratou e ia, te wehi ratou: ko o ratou hoariri ia taupokina iho e te moana.
og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54 Na ka kawea ratou e ia ki te rohe o tona wahi tapu, ki tenei maunga, i hokona nei e tona matau.
Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55 Peia ana e ia nga tauiwi i to ratou aroaro: a wehea ana e ia he kainga mo ratou ki te aho, whakanohoia iho nga hapu o Iharaira ki o ratou teneti.
og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Heoi ka whakamatauria, ka whakatoia e ratou te Atua, te Runga Rawa; kihai hoki i mau ki ana whakaaturanga;
Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57 A hoki whakamuri ana, mahi hianga ana, pera ana me o ratou matua: parori ke ana ratou, he pera me te kopere tinihanga.
Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58 Na ko o ratou wahi tiketike hei whakapataritari i a ia; ko o ratou whakapakoko hei mea i a ia kia hae.
Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59 I te rongonga o te Atua, ka riri, ka tino whakarihariha hoki ki a Iharaira.
Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60 A mahue ake i a ia te tapenakara a Hiro, te teneti i whakaturia e ia ki waenganui i nga tangata;
Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61 A tukua ana e ia tona kaha hei whakarau, tona kororia ki te ringa o te hoariri.
Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62 I tukua atu ano e ia tana iwi ma te hoari; a i riri ki tona kainga tupu.
Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63 Pau ake a ratou taitama i te ahi; kihai ano a ratou kotiro i marenatia.
Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64 I hinga o ratou tohunga i te hoari; kihai hoki i tangi a ratou pouaru.
Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65 Na ka maranga te Ariki ano ko tetahi i te moe, me te tangata kaha e hamama ana i te waina.
Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66 A patua iho e ia a muri o ona hoariri, meinga ana ratou e ia hei taunutanga mo ake tonu atu.
Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67 I whakakahore ano ia ki te teneti a Hohepa: a kihai i whiriwhiri i te hapu o Eparaima;
Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
68 Heoi ko te hapu o Hura tana i whiriwhiri ai, ko Maunga Hiona tana i aroha ai.
men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 A whakaturia ana e ia tona wahi tapu kia pera me nga wahi teitei; me te whenua i whakapumautia e ia mo ake tonu atu.
Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
70 I whiriwhiria ano e ia a Rawiri, tana pononga: he mea tango nana i nga kainga hipi:
Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
71 Mauria ana mai e ia i te whai i nga hipi whaereere, hei whangai i a Hakopa, i tana iwi, i a Iharaira hoki, i tona kainga tupu.
fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
72 A rite tonu ki te tapatahi o tona ngakau tana whangai i a ratou: he arahi mohio hoki ta tona ringa i a ratou.
Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
