Waiata 60
1 Ki te tino kaiwhakatangi. Huhana Erutu. He Mikitama, na Rawiri, hei whakaako. No tana whawhaitanga ki a Aramanaharaima raua ko Aramatopa. Na hoki ana a Ioapa, a patua ana e ia a Eroma ki te Raorao Tote, kotahi tekau ma rua mano. E te Atua, kua pa nga matou e koe, kua oti matou te whakamarara e koe, kua riri koe; tahuri mai ano ki a matou.
Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;
2 Wiri ana te whenua i a koe: kua ngatata i a koe: whakakapia ona wahi pakaru; e ru ana hoki.
der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3 He mea pakeke kua whakakitea e koe ki tau iwi, kua oti matou te whakainu e koe ki te waina e wiri ai.
Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4 Kua homai e koe he kara ki te hunga e wehi ana i a koe: kia whakakitea hei mea mo te pono. (Hera)
Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5 Hei mea e mawhiti ai au e aroha ai: ma tou matau e whakaora, whakahokia mai hoki he kupu ki ahau.
Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6 Kua korero te Atua i runga i tona tapu; ka hari ahau, ka kotikoti i Hekeme, ka roherohe hoki i te raorao o Hukota.
Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
7 Noku Kireara, noku ano a Manahi, ko Eparaima ano hoki te kaha o toku matenga; ko Hura taku kaiwhakatakoto ture;
paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Ko Moapa taku oko horoi; ka maka e ahau toku hu ki runga ki Eroma: e Pirihitia, ko ahau hei whakamanamana mau.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Ma wai ahau e kawe ki te pa kaha? Na wai ahau i arahi ki Eroma?
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 He teka ranei, e te Atua, kua panga matou e koe? kahore hoki koe, e te Atua, e haere tahi me a matou taua.
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Homai he awhina mo matou ki o matou hoariri: he teka noa hoki te awhina a te tangata.
Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
12 Ma te Atua tatou ka toa ai: mana hoki e takahi ki raro o tatou hoa whawhai.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
