Waiata 49

1 Ki te tino kaiwhakatangi. He himene ma nga tama a Koraha. Whakarongo ki tenei, e nga iwi katoa: tahuri mai o koutou taringa, e nga tangata katoa o te ao.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 E nga tangata iti, koutou ko nga tangata rahi, e te tangata taonga korua ko te rawakore.

baade høj og lav, baade rig og fattig!

3 Ka whakapuakina he matauranga e toku mangai: a he ata ngarahu te whakaaro o toku ngakau.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Ka titaha toku taringa ki te kupu whakarite; ka puaki taku pepeha i runga i te hapa.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

5 Kia wehi ahau ki te aha i nga ra o te kino, ina karapotia ahau e te kino kei oku rekereke?

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 Ko te hunga e whakawhirinaki ana ki o ratou taonga, e whakamanamana ana ki te nui o o ratou rawa;

de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

7 E kore tetahi o ratou e ahei te hoko i tona teina, te hoatu ranei i tetahi utu mona ki te Atua;

Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

8 He nui hoki te utu mo to ratou wairua, a me whakarere atu ake ake;

— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

9 Kia ora tonu ai ia ake ake: kia kaua e kite i te pirau.

og aldrig faa Graven at se;

10 E kite ana hoki ia e matemate ana nga tangata whakaaro nui, e ngaro ngatahi ana te poauau me te whakaarokore, a mahue iho o ratou taonga ki etahi atu.

nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

11 Ki to ratou whakaaro puku, tera e pumau tonu o ratou whare me o ratou nohoanga, ki nga whakatupuranga katoa: huaina iho o ratou whenua ki o ratou ingoa.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Heoi kahore te tangata e noho tonu i roto i te honore: ko tona rite kei nga kararehe ka moti nei.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

13 Ko to ratou ara tenei, ara ko to ratou poauau: heoi e whakapai ana to ratou uri ki a ratou korero. (Hera)

Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Kei te hipi te rite: ko te wahi mo ratou ko te reinga; ko te mate hei hepara mo ratou, hei rangatira ano te hunga tika mo ratou i te ata; ko to ratou ataahua ma te reinga e whakamoti, kia kore ai he whare mona. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Ma te Atua ia toku wairua e hoko mai i te reinga: ko ia hoki hei tukunga atu moku. (Hera) (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Kaua e wehi ua whai taonga te tangata, ina nui haere te kororia o tona whare;

Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

17 Kahore hoki ana mea e mau atu ai ia ina mate; e kore tona kororia e tuku iho i muri i a ia.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Whakapai noa ia i tona wairua i a ia e ora ana; a ka whakamoemititia koe ua pai au mahi ki a koe ano.

Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

19 Ka haere ia ki te whakatupuranga o ona tupuna: e kore rawa ratou e kite i te marama.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.

20 Ko te tangata e whakahonoretia ana, a kahore e whai whakaaro, kei nga kararehe ka moti nei tona rite.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.