< Waiata 40 >

1 Ki te tino kaiwhakatangi. He himene na Rawiri. I tatari marie ahau ki a Ihowa: a anga ana ia ki ahau, whakarongo ana ki taku karanga.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Na kei te tango ake ia i ahau i te poka whakamataku, i te paru taoruoru; kei te whakatu i oku waewae ki runga ki te kohatu, kei te whakau i oku hikoinga.
Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.
3 A homai ana e ia he waiata hou ki toku mangai, he whakamoemiti ki to tatou Atua: he tokomaha e kite, a ka wehi ka whakawhirinaki ki a Ihowa.
Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
4 Ka hari te tangata kua waiho nei e ia a Ihowa hei whakawhirinakitanga mona: a kahore e tahuri ki te hunga whakakake, ki te hunga hoki e peka ana ki te teka.
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.
5 E Ihowa, e toku Atua, he tini au mahi whakamiharo i mahia e koe, me ou whakaaro ki a matou; e kore e taea te korero whakatepe atu ki a koe: me i mea ahau kia whakakitea, kia korerotia, e kore e taea te tatau.
Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.
6 Kihai i matenuitia e koe te patunga tapu, me te whakahere; pokaia ana e koe oku taringa: kihai koe i mea mai ki te tahunga tinana, ki te whakahere hara.
Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.
7 Na ko taku meatanga atu, Na kua tae mai ahau: kei roto i te pukapuka te tuhituhi moku.
Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.
8 Ko taku pai ko te mea i tau e pai ai, e toku Atua: ae ra, kei toku ngakau tau ture.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.
9 Kua kauwhautia e ahau te tika i roto i te whakaminenga nui: nana, kihai i kopia oku ngutu, tena koe te matau ana, e Ihowa.
Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
10 Kihai i huna e ahau tou tika i roto i toku ngakau; kua korerotia e ahau tou pono me tau whakaoranga: kihai i hunga e ahau tou aroha me tou pono i te whakaminenga nui.
Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.
11 Kei kaiponuhia tou aroha ki ahau, e Ihowa: ma tou atawhai me tou pono ahau e tiaki i nga wa katoa.
Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
12 Ta te mea kua karapotia ahau e nga kino e kore e taea te tatau: mau pu ahau i oku kino, te ahei te titiro ake; he tini ke i nga makawe o toku matenga: a hemo iho toku ngakau.
Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.
13 Kia pai, e Ihowa, ki te whakaora i ahau; e Ihowa, hohoro ki te awhina i ahau.
Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.
14 Kia whakama, kia pororaru ngatahi te hunga e rapu ana i toku wairua kia whakamatea: kia whakahokia ki muri, kia whakama te hunga e hiahia ana kia he ahau.
Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
15 Kia huna, hei utu mo to ratou whakama te hunga e mea mai ana ki ahau, Ha, ha.
Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.
16 Kia hari, kia koa ki a koe te hunga katoa e rapu ana i a koe; kia mea tonu te hunga e pai ana ki tau whakaoranga, Kia whakanuia a Ihowa.
Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!
17 Ko ahau ia, he iti, he rawakore; heoi e whakaaro ana te Ariki ki ahau: ko koe toku awhina, toku kaiwhakaora; kaua ra e whakaroa, e toku Atua.
Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.

< Waiata 40 >