Waiata 22
1 Ki te tino kaiwhakatangi. Airete Hahara. He himene na Rawiri. E toku Atua, e toku Atua, he aha koe i whakarere ai i ahau? he aha koe i matara atu ai ki te whakaora i ahau i nga kupu hoki o taku hamama?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 E toku Atua, e karanga nei ahau i te awatea, heoi kahore koe e rongo, i te po ano kahore ahau e wahangu.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Otiia he tapu koe, kei nga whakamoemiti a Iharaira tou nohoanga.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 I whakawhirinaki o matou matua ki a koe, i whakawhirinaki, a whakaorangia ana e koe.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 I karanga ratou ki a koe, a kua ora; i whakawhirinaki ki a koe, a kihai i whakama.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Ko ahau ia he toke, ehara i te tangata: e tawaia ana e te tangata, e whakahaweatia ana e te iwi.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Kataina iho ahau e te hunga katoa e kite ana i ahau, ko ana o ratou ngutu, ruru ana o ratou matenga, e ki mai ana,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 Tukua atu koe ki a Ihowa, mana ia e whakaora: mana ia e whakaora, e pai ana hoki ia ki a ia.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Nau ia ahau i whakawhanau mai i roto i te kopu, i mea hoki kia tumanako, i ahau i nga u o toku whaea.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 He mea whakarere atu ahau ki runga ki a koe no te kopu mai; ko koe toku Atua no te kopu mai ano o toku whaea.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Kei mamao atu i ahau, e tata ana hoki te he, kahore hoki he kaiawhina.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 He tini nga puru e karapoti nei i ahau: e whakapaea ana ahau e nga mea kaha o Pahana.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 E hamama ana o ratou mangai ki ahau, ano he raiona e haehae ana, e hamama ana.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Kua ringihia ahau, ano he wai, kua takoki katoa oku iwi; me te ware pi toku ngakau, e rewa ana i waenganui i oku whekau.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Kua maroke toku kaha, ano he maramara rihi, piri tonu toku arero ki oku kauae; kua whakatakotoria ano ahau e koe ki te puehu o te mate.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Kua karapotia nei hoki ahau e te kirehe, kua muia e te whakaminenga o nga tangata hara: kua pokaia e ratou oku ringa me oku waewae.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 E taea e ahau te tatau oku iwi katoa: e titiro mai ana ratou, e matakitaki ana ki ahau.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 E wehewehea ana oku kakahu mo ratou, e maka rota ana mo toku weruweru.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Kaua ra ia koe e matara atu, e Ihowa; e toku kaha, hohoro mai hei awhina moku.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Whakaorangia toku wairua i te hoari, taku hoki e matenui nei i te kuri.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Whakaorangia ahau i te mangai o te raiona: ae, i nga haona o nga kau maka kua whakahokia mai e koe he kupu ki ahau.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Ka korerotia e ahau tou ingoa ki oku teina, ka whakamoemititia koe e ahau i waenganui i te whakaminenga.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 E te hunga e wehi ana ki a Ihowa, whakamoemiti ki a ia; whakakororiatia ia, e te uri katoa o Hakopa, kia wehi hoki ki a ia, e te uri katoa o Iharaira.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Kihai hoki ia i whakahawea, kihai i whakarihariha ki te aue o te ngakau mamae; kihai ano i huna i tona mata ki a ia, engari i tana karangatanga ki a ia i whakarongo ia.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Ko koe taku e whakamoemiti ai i waenganui o te whakaminenga nui, ka whakamana e ahau aku kupu taurangi ki te aroaro o te hunga e wehi ana ki a ia.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Ka kai te hunga mahaki, a ka makona: ka whakamoemiti ki a Ihowa te hunga e rapu ana ki a ia; kia ora tonu o koutou ngakau, ake, ake.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 E mahara nga pito katoa o te whenua, a ka tahuri ki a Ihowa: ka koropiko ano nga hapu katoa o nga iwi ki tou aroaro.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 No Ihowa hokite rangatiratanga, ko ia ano te kawana i waenganui o nga iwi.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Ka kai, a ka koropiko nga tangata tetere katoa o te whenua: ka tuohu ki tona aroaro te hunga katoa e heke ana ki te puehu; tae no ki te tangata kahore e ora i a ia tona wairua.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 Tera e mahi tetahi uri ki a ia; ka waiho ki te Ariki hei whakatupuranga.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 E haere mai ratou, e kauwhau i tona tika ki te iwi e whanau a mua, he meatanga tenei nana.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
