Waiata 18
1 Ki te tino kaiwhakatangi. He himene na te pononga a Ihowa, na Rawiri. Nana i whakahua nga kupu o tenei waiata ki a Ihowa i te ra i whakaorangia ai ia i te ringa o ona hoariri katoa, i te ringa ano o Haora. I mea ia, Ka aroha ahau ki a koe, e Ihow a, e toku kaha.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Ko Ihowa toku kamaka, toku pa, toku kaiwhakaora; toku Atua, toku tino kamaka, e whakawhirinaki ai ahau; toku whakangungu rakau, te haona o toku whakaoranga, toku pourewa tiketike.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Ka karanga ahau ki a Ihowa, e tika nei kia whakamoemititia: a ka ora i oku hoariri.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 I karapotia ahau e nga whakawiringa a te mate, a whakawehia ana ahau e nga waipuke o te kino.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 I karapotia ahau e nga whakawiringa a te reinga, i haukotia e nga mahanga a te mate. (Sheol h7585)
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 I karanga ahau ki a Ihowa i toku paweratanga, i hamama ki toku Atua: i whakarongo ia ki toku reo i roto i tona temepara, i tae ano taku hamama ki tona aroaro, ki ona taringa.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Na ka ngaueue te whenua, ka ru, wiri ana nga putake o nga maunga, ngaueue ana i tona riri.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 I kake he paowa i ona pongaponga, a kai ana te kapura a tona mangai, ngiha ana nga waro.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 I whakapingoretia e ia nga rangi, a heke iho ana, a i raro te pouri matotoru i ona waewae.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 I eke ia ki runga ki te kerupa, a rere ana: ae, i rere omaki ia i runga i nga parirau o te hau.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 I meinga e ia te pouri hei wahi ngaro mona, hei teneti i tetahi taha ona, i tetahi taha; ko te pouritanga o nga wai, ko nga kapua matotoru o te rangi.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 I rere atu ona kapua metotoru i te wherikotanga o tona aroaro: te whatu, me nga waro kapura.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 I papa ano te whatitiri a Ihowa i nga rangi, a puaki ana te reo o te Runga Rawa; he whatu, he waro kapura.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 I kokiritia e ia ana pere, a marara ana ratou: ae, i koperea hoki e ia te tini uira, a whati ana ratou.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Katahi ka kitea nga takere o nga wai, a ka takoto kau nga putake o te ao i tau whakatupehupehutanga, e Ihowa, i te whengunga o te manawa o ou pongaponga.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 I tono karere mai ia i runga, ka mau ki ahau; toia ake ahau e ia i roto i nga wai maha.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Nana ahau i ora ai i toku hoariri kaha, i te hunga e kino ana ki ahau; he kaha rawa hoki ratou i ahau.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 I huakina tatatia ahau e ratou i te ra o toku matenga; ko Ihowa ia toku whakawhirinakitanga.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 I whakaputaina ahau e ia ki te wahi nui, i whakaorangia ahau e ia; he ahuareka nona ki ahau.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Rite tonu ki taku mahi tika ta Ihowa utu ki ahau: rite tonu ki te ma o oku ringa tana i whakahoki ai ki ahau.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Moku i pupuri i nga ara o Ihowa, a kihai i he, i whakarere i toku Atua.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Kei mua tonu hoki i ahau ana whakaritenga katoa, kihai ano i whakamataratia atu i ahau ana tikanga.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Tapatahi tonu hoki toku whakaaro ki tona aroaro, a i tiaki ahau i ahau kei kino.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Na ka homai e Ihowa he utu ki ahau, rite tonu ki toku tika, ki te ma o oku ringa i tona aroaro.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 He tangata atawhai, ka atawhai hoki koe; he tangata tika, ka tika hoki koe.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 He tangata ma, ka ma hoki koe; he tangata whakakeke, ka whakakeke hoki koe.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 E whakaorangia hoki e koe te iwi ngakau mamae; ka whakahokia ano e koe ki raro nga kanohi whakakake.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Mau hoki e whakau taku rama: ma Ihowa, ma toku Atua, e whakamarama toku pouri.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Nau hoki ahau i rere ai na waenganui atu i te ropu: na toku Atua hoki i pekea ai e ahau te taiepa.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Tena ko te Atua, tika tonu tona ara: kua oti tana kupu te whakamatau; he whakangungu rakau ia ki te hunga katoa e whakawhirinaki ana ki a ia.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Ko wai oti te Atua, ki te kahore a Ihowa? Ko wai hoki he kamaka, ki te kahore to tatou Atua?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Ko te Atua, nana ahau i whitiki ki te kaha, i mea kia tino tika toku ara.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Ko ia hei mea i oku waewae kia rite ki o te hata: mana hoki ahau e whakatu ki runga ki oku wahi tiketike.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Ko ia hei whakaako i oku ringa ki te whawhai, a whati ana te kopere parahi i oku ringa.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Kua homai ano e koe ki ahau te whakangungu rakau o tau whakaoranga: puritia ana ahau e tou ringa matau whakanuia ana e tou whakaaro mahakai.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 I whakanuia e koe oku takahanga i raro i ahau; te paheke oku waewae.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Ka arumia e ahau oku hoariri, mau iho i ahau; e kore ahau e tahuri mai, a ngaro noa ratou.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Maru ana ratou i ahau, te kaha te whakatika: hinga ana ki raro i oku waewae.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Nau hoki ahau i whitiki ki te kaha mo te whawhai: piko ana i a koe ki raro i ahau te hunga e whakatika mai ana ki ahau.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Kua meinga e koe kia tahuri mai nga tuara o oku hoariri ki ahau, kia hautopea ai e ahau te hunga e kino ana ki ahau.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 I karanga ratou, heoi kahore he kaiwhakaora: ki a Ihowa, otira kihai i whakahoki kupu ki a ratou.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Na ka tukia ratou e ahau a rite noa ratou ki te puehu e puhia ana e te hau: akiritia atu ana ratou ki waho, ano he paru no te huarahi.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Kua whakaorangia ahau e koe i nga ngangautanga a te iwi; kua meinga e koe hei rangatira mo nga tauiwi: hei apa moku te iwi kahore i matauria e ahau.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Kia rongo kau te taringa ki ahau, ka kakama tonu mai ratou ki ahau; ko nga tangata iwi ke ngohe kau ki ahau.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Ka memeha haere nga tangata iwi ke: ka puta wehi mai hoki i roto i o ratou kuhunga.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 E ora ana a Ihowa; kia whakapaingia hoki toku kamaka, kia whakanuia te Atua o toku whakaoranga:
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Ko te Atua, mana nei e rapu he utu moku, mana e pehi nga iwi ki raro i ahau.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Mana ahau e mawhiti ai i oku hoariri, ae ra, mau ahau e mea kia teitei ake i te hunga e whakatika mai ana ki ahau; ka whakaorangia ahau e koe i te tangata tutu.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Mo konei ka whakawhetai ahau ki a koe, e Ihowa, i waenganui i nga tauiwi: ka himene ki tou ingoa.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 He nui nei tana whakaora i tana kingi; e whakaputa aroha ana ki tana tangata i whakawahi ai, ki a Rawiri ratou ko ona uri ake ake.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
