Waiata 144

1 Na Rawiri. Kia whakapaingia a Ihowa, toku kamaka, e whakaako nei i oku ringa ki te whawhai, i oku maihao ki te tatau;

Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

2 Ko te atawhai moku, ko toku pa, ko toku pourewa me toku kaiwhakaora; ko toku whakangungu rakau, ko taku e whakawhirinaki ai; ko te kaipehi hoki o toku iwi ki raro i ahau.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

3 E Ihowa, he aha te tangata i maharatia ai ia e koe? Te tama ranei a te tangata i whakaaroa ai ia e koe?

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

4 Ko te rite o te tangata kei te mea memeha noa: ona ra me te mea he atarangi e rere atu ana.

Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

5 Whakapikoa iho ou rangi e Ihowa, a heke iho: pa ki nga maunga, a ka pongere.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

6 Kokiritia mai he uira hei whakamarara i a ratou: koperea mai au pere, kia whati ai ratou.

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7 Totoro iho tou ringa i runga: tangohia ahau, whakaorangia ahau i nga wai nunui, i te ringa o nga tangata ke;

udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8 E korero teka nei to ratou mangai, a he ringa matau teka to ratou ringa matau.

fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

9 Ka waiatatia e ahau he waiata hou ki a koe, e te Atua: ka himene atu ahau ki a koe i runga i te hatere aho tekau.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

10 Ko ia te kaihomai i te whakaoranga ki nga kingi, te kaiwhakaora i a Rawiri, i tana pononga, i te hoari whakamate.

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11 Tangohia ahau, whakaorangia hoki i nga ringa o nga tangata ke, e korero teka nei o ratou mangai, a he ringa matau teka to ratou ringa matau.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

12 A, kia rite a matou tama i to ratou taitamarikitanga ki nga mahuri e tupu ake ana; a matou tamahine hoki ki nga kohatu kokonga, whakapaipai rawa, no te whare rangatira te tauira;

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13 Kia ki a matou pakoro, mo te tiki noa atu i tena mea, i tena mea: kia mano, kia tini nga hua o a matou hipi i o matou parae;

vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

14 Kia taimaha a matou kau i nga pikaunga; kia kahore he pakarutanga mai ki roto, he whatinga atu hoki ki waho, a kia kahore he aue i o matou huarahi;

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

15 Ka hari te iwi e pena ana: ae, ka hari te iwi ko Ihowa nei to ratou Atua.

Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!