Waiata 130

1 He waiata; he pikitanga. I karanga ahau ki a koe, e Ihowa, i roto i nga hohonu.

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 E te Ariki, whakarongo mai ki toku reo: kia anga mai ou taringa ki toku reo inoi.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Me i maharatia e koe nga kino, e Ihowa, ko wai, e te Ariki, e tu?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Otira he muru hara tau, e wehingia ai koe.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 E tatari ana ahau ki a Ihowa; e tatari ana toku wairua: e tumanako ana hoki ahau ki tana kupu.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Ko te taringa o toku wairua i te Ariki nui atu i to te hunga e whanga ana ki te ata; ae, i to te hunga e whanga ana ki te ata.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 E Iharaira, kia tumanako ki a Ihowa, kei a Ihowa hoki te mahi tohu, a kei a ia te hokonga nui.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 A mana a Iharaira e hoko i roto i ona he katoa.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.