Waiata 108
1 He waiata, he himene na Rawiri. Pumau tonu toku ngakau, e te Atua; ka waiata ahau, ae ra, ka himene ahau, me toku kororia ano.
En Sang, en Psalme af David.
2 E ara, e te hatere, e te hapa: ka ara wawe ano ahau.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 Ka whakamoemiti ahau ki a koe, e Ihowa, i waenganui i nga iwi: ka himene ki a koe i waenganui i nga tauiwi.
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 He nui atu hoki tau mahi tohu i nga rangi, a ko tou pono tutuki noa atu ki nga kapua.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Kia whakanuia koe, e te Atua, ki runga atu i nga rangi: hei runga atu i te whenua katoa tou kororia.
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Kia puta tau i aroha ai, ma tou ringa matau matou e whakaora, a whakahokia mai he kupu ki a matou.
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Kua korero te Atua i runga i tona tapu: Ka hari ahau, ka kotikoti i Hekeme, ka roherohe i te raorao o Hukota.
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Noku Kireara; noku a Manahi; ko Eparaima ano hoki te kaha o toku matenga; ko Hura taku hepeta.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Ko Moapa taku oko horoi; ka maka e ahau toku hu ki runga ki Eroma: ka whakamanamana ahau ki Pirihitia.
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Ma wai ahau e kawe ki te pa tuwatawata? Ko wai nana ahau i arahi ki Eroma?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 He teka ianei kua panga matou e koe, e te Atua? kahore hoki koe, e te Atua, e haere tahi me o matou taua.
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Homai ki a matou he awhina ki te hoariri: he teka kau noa hoki te awhina a te tangata.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Ma te Atua tatou ka toa ai: mana hoki e takahi ki raro o tatou hoa whawhai.
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
