Waiata 10

1 He aha koe ka tu mai ai i tawhiti, e Ihowa? ka whakangarongaro ai i nga wa o te he?

Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

2 E whakakake ana te tangata kino, e tukino ana i te tangata iti: kia hopukina ratou ki nga whakaaro i whakaaro ai ratou.

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

3 E whakapehapeha ana hoki te tnngata kino ki te hiahia o tona ngakau, a ko te hunga apo taonga, e whakakahore ana, ae ra, e whakahawea ana ki a Ihowa.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

4 Ka mea te tangata kino, i te whakapehapeha o tona mata, E kore e hiahiatia e ia. Kei roto i ona whakaaro katoa e mea ana, Kahore he Atua.

Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.

5 Whanoke tonu ona ara i nga wa katoa; kei runga noa ake au whakaritenga te kitea e ia, he mea whakatupereru e ia ona hoariri katoa.

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

6 E mea ana i roto i tona ngakau, e kore ahau e whakakorikoria: kahore hoki he he moku a nga whakatupuranga katoa.

Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«

7 Ki tonu tona mangai i te kanga, i te hianga, i te tukino: kei raro i tona arero te whanoke me te teka.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

8 E noho ana ia, e whanga ana i nga pa koraha: e kohurutia ana e ia te hunga harakore i nga wahi ngaro; e matatau ana ona kanohi ki te hunga rawakore.

han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

9 E whanga puku ana ia me he raiona i tona kuhunga: e whanga ana kia hopukia te tangata iti: e hopukia ana e ia te tangata iti, ua kumea ki tana. kupenga.

han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

10 Kupapa ana ia, piko ana, hinga ana te hunga rawakore i ana mea kaha.

han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

11 E mea ana i roto i tona ngakau, Ka wareware te Atua: e huna ana ia i tona mata, e kore ia e kite ake tonu atu.

Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«

12 Whakatika, e Ihowa, e te Atua, takiritia tou ringa: kaua e wareware ki te hunga iti.

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!

13 He aha te tangata kino ka whakahawea ai ki te Atua? kua mea ia i roto i tona ngakau, E kore tenei e whakatakina e koe.

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

14 Kua kite koe; e tirohia nei hoki e koe te whanoke me te whakatoi, a ka utua e tou ringa: e tuku ana te rawakore i a ia ano ki a koe; ko koe hei tuara mo te pani.

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

15 Whatiia e koe te ringa o te tangata kino; tena ko te tangata nanakia, whakatakina tona kino, kia kahore ra ano e kitea e koe.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!

16 Ko Ihowa te Kingi ake ake: kua kahore ke nga tauiwi i tona whenua.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

17 E Ihowa, kua whakarongo koe ki te hiahia o te hunga whakaiti: mau ano o ratou ngakau e whakapai, ka tahuri ano tou taringa ki te whakarongo:

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

18 Ki te whakawa mo te pani, mo te tangata e tukinotia ana, kei whakamataku a mua ake te tangata o te whenua.

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.