Whakatauki 7
1 E taku tama, puritia aku kupu, huna aku whakahau ki roto ki a koe.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Puritia aku whakahau, a ka ora; taku ture, ano ko te whatupango o tou kanohi.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Herea ki ou maihao; tuhituhia, ko tou ngakau ano hei papa.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Ki atu ki te whakaaro nui, He tuahine koe noku; kiia hoki te matauranga ko tou whanaunga wahine:
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Kia ai enei hei tiaki i a koe kei he i te wahine ke, i te wahine ke, he korero whakapati nei ana.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 I titiro atu hoki ahau i te matapihi o toku whare i roto i toku whakakahokaho;
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 A i matakitaki ahau i roto i nga kuware, i kite i roto i nga taitama, i tetahi tamaiti kahore rawa he whakaaro,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 E haere ana i te ara i te wahi tata e piko atu ai ki a ia, a haere ana ia i te ara ki tona whare.
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 I te kakarauritanga, i te ahiahi o te ra, i te titiwhatanga o te po, i te pouri kerekere.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Na, kua tutaki tetahi wahine ki a ia, he kakahu puremu tona, he ngakau hianga.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 He mangai koroki tona, he tohetohe; ko ona waewae, kahore e tau ki tona whare:
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Inaianei kei nga ara ia, inamata kei nga waharoa, e tauwhanga ana i nga kokinga katoa.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Koia i hopukia ai ia e ia, kei te kihi i a ia, a ka mea atu ki a ia, me te whakatoi ano i tona mata,
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 He patunga mo te pai kei ahau; no tenei ra nei ahau i whakamana ai i aku kupu taurangi;
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Koia ahau i haere mai ai ki te whakatau i a koe, ki te ata rapu i tou mata, a ka kitea nei koe e ahau.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Ko toku moenga kua horahia e ahau, whakapaipai rawa ki te kaitaka, ki nga kakahu purepure no te rinena o Ihipa.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Kua ruia e ahau toku moenga ki nga mea whakakakara, ki te maira, ki te aroe, ki te hinamona.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Haere mai, kia whaowhina taua ki te aroha, a ao noa; kia ora o taua ngakau i te aroha.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Kahore hoki taku tane i te whare: kua riro ia, he haere tawhiti:
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 I maua atu e ia he putea moni i tona ringa; ka hoki mai ano ia i te kowhititanga o te marama.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 He maha no ana korero whakawai, riro ana ia i a ia ki tana; na te whakapati a ona ngutu ka kumea atu ia e ia.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Haere tonu ia i muri i a ia, ano he kau e haere ana kia patua, he kuware ranei e haere ana ki nga rakau here waewae e whiua ai te he;
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 A tu noa te tao ki tona ate puta rawa; rite tonu ia ki te manu e hohoro ana ki te mahanga, te mohio he matenga tera mona.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 No reira, e aku tamariki, whakarongo ki ahau, maharatia nga kupu a toku mangai.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Kei peau ke tou ngakau ki ona ara, kei kotiti ke ki ona huarahi.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 He tokomaha hoki nga tangata i tu, i hinga i a ia, ae ra, he ope nui rawa tana i patu ai.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
