< Whakatauki 5 >
1 E taku tama, tahuri ki oki whakaaro nui, kia anga tou taringa ki toku matauranga:
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 Kia u ai koe ki te ngarahu pai, kia mau ai te matauranga i ou ngutu.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 Ko nga ngutu hoki o te wahine ke, kei te maturuturunga iho o te honikoma, ngawari iho tona mangai i te hinu.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 He kawa rawa hoki tona mutunga i te taru kawa; he koi, ano he hoari matarua.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5 Ko ona waewae e heke ana ki te mate, mau pu te reinga i ona takahanga; (Sheol )
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol )
6 Heoi kahore i kitea e ia te ara totika ki te ora: he kotiti ke ona ara, a kahore ia i te matau.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Na reira, e aku tamariki, whakarongo mai ki ahau, kei mahue hoki nga kupu a toku mangai.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Kia matara tou ara i a ia, kaua hoki e tata ki te tatau o tona whare;
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Kei hoatu tou honore ki nga tangata ke, ou tau ki te hunga nanakia:
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 Kei makona nga tangata ke i tou kaha, kei riro ou mauiui ki te whare o te tangata ke;
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 A ka tangi koe i tou whakamutunga, ina poto ou kikokiko me tou tinana.
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 A ka mea, Katae toku kino ki te ako; katae te mauiui o toku ngakau ki te tohutohu!
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 Kihai hoki ahau i whakarongo ki te reo o oku kaiwhakaako, kihai toku taringa i anga ki te hunga e tohutohu ana i ahau.
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Wahi iti kei nga kino katoa ahau i waenganui o te whakaminenga, o te huihui.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Inumia he wai i roto i tau ake rua, me nga wai rere ano i roto i tau ake poka.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Kia tohatoha noa atu koia au puna wai, nga awa wai i nga huarahi?
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Waiho ena mau anake, kauaka ma koutou tahi ko nga tangata ke.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Kia manaakitia tau puna wai: kia koa ano koe ki te wahine o tou taitamarikitanga.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Kia rite ia ki taua mea ahuareka, ki te hata, ki te mea ataahua ki te anaterope; kia makona koe i ona u i nga wa katoa, kia matenuitia tonutia e koe tona aroha.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 He aha oti koe, e taku tama, ka matenui ai ki te wahine ke, i awhi ai i te uma o te wahine ke?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Kei mua hoki i nga kanohi o Ihowa nga ara o te tangata, a e meinga ana e ia kia papatairite ona ara katoa.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Ko ona kino ano hei hopu i te tangata kino, hei taura ona hara e mau ai ia.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Ka mate ia, he mea kihai i whakaakona, ka pohehe i te nui o tona wairangi.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.