Whakatauki 30
1 Ko nga kupu a Akuru tama a Iakehe; ko te poropititanga. I korero taua tangata ki a Itiere, ki a Itiere raua ko Ukara,
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 He pono ko ahau te mea poauau rawa o nga tangata, kahore hoki he matauranga tangata i roto i ahau.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Kihai hoki ahau i whakaakona ki te whakaaro nui, kihai ano i mohio ki te Mea Tapu.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Ko wai kua piki atu ki te rangi, a heke mai ai ano? Ko wai kua pupu i te hau ki roto ki ona ringa? Na wai i takai nga wai ki roto ki tona kakahu? Na wai i whakapumau nga pito katoa o te whenua? Ko wai tona ingoa, a ko wai hoki te ingoa o tana tam a, ki te mohiotia e koe?
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Ko nga kupu katoa a te Atua he mea whakamatau: he whakangungu rakau ia ki te hunga katoa e whakawhirinaki ana ki a ia.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Kaua e tapiritia etahi kupu ki ana, kei riria e ia tou he, a ka kitea koe he tangata korero teka.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 E rua nga mea kua inoia e ahau i a koe; kaua ena e kaiponuhia i ahau i mua i toku matenga;
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Whakamataratia atu i ahau te horihori me te korero teka; kaua e homai te rawakore ki ahau, te taonga ranei; whangaia ahau ki te kai e rite ana maku:
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Kei makona ahau, a ka whakakahore ki a koe, ka mea, Ko wai a Ihowa? Kei rawakore ranei ahau, a ka whanako, ka whakahua noa hoki i te ingoa o toku Atua.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Kaua e korerotia te pononga ki tona ariki, kei kanga ia i a koe, a ko koe e he.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 Tera te whakatupuranga, he kanga ta ratou i to ratou papa, kahore hoki e manaaki i to ratou whaea.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 Tera te whakatupuranga, he ma ki ta ratou na titiro, otira kahore ano kia horoia atu to ratou paru.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 Tera te whakatupuranga, Na, te whakakake o o ratou kanohi! Kua whakarewaina ake hoki o ratou kamo.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 Tera te whakatupuranga, ko o ratou niho ano he hoari, ko o ratou niho purakau ano he maripi, hei horo i te hunga iti i runga i te whenua, i nga rawakore hoki i roto i nga tangata.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 E rua nga tamahine a te ngate, ko ta raua karanga, Homai, homa. E toru nga mea e kore rawa e makona, ae ra, e wha nga mea e kore e ki, Kati:
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!” Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!”
16 Ko te rua tupapaku; ko te kopu pakoko; ko te whenua kihai i pukuwaitia; a ko te ahi e kore nei e ki, Kati. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!” (Sheol h7585)
17 Ko te kanohi e whakahi ana ki te papa, e whakahawea ana ki te whakarongo ki tona whaea, ma nga raweni o te awaawa ia e tikaro, a ma nga pi ekara e kai.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 E toru nga mea he whakamiharo rawa, e kore e taea e ahau, ae ra, e wha kahore e mohiotia e ahau:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Ko te huarahi o te ekara i te rangi; ko te huarahi o te nakahi i runga i te kamaka; ko te huarahi o te kaipuke i waenga moana; a ko te huarahi o te tangata ki te kotiro.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 He pera ano te huarahi o te wahine puremu; ka kai ia, a ka horoi i tona mangai, a ka ki, Kahore aku mahi he.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 E toru nga mea e korikori ai te whenua, a e wha, he mea e kore e manawanuitia e ia:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 Ko te pononga ina whakakingitia ia; ko te wairangi hoki ina makona i te taro;
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 Ko te wahine whakarihariha ina whiwhi i te tane; a ko te pononga wahine ina tuku iho mana nga mea a tona rangatira.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 E wha nga mea ririki i runga i te whenua, he nui noa atu ia nga whakaaro:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Ko nga popokorua ehara i te iwi kaha, heoi e mea ana i te kai ma ratou i te raumati;
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 Ko nga koni, he iwi ngoikore, heoi e hanga ana i o ratou whare ki te kamaka;
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 Ko nga mawhitiwhiti, kahore o ratou kingi, heoi haere ropu ana ratou katoa;
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 Ko te mokomoko, ko ona peke hei pupuri mana; otiia kei roto ia i nga whare kingi.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 E toru nga mea, he tau ta ratou hikoi, ae ra, e wha he huatau ki te haere:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Ko te raiona, ko te mea kaha rawa o nga kararehe, e kore nei e tahuri mai i te aroaro o tetahi;
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 Ko te kuri horo; ko te koati toa ano hoki; a ko te kingi, kahore nei tetahi e maranga ake ki a ia.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Ki te mea he mahi kuware tau i a koe i whakaneke ake ai i a koe, ki te mea ranei i whakaaro kino koe, kopania tou ringa ki tou mangai.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 He pono hoki ki te hurihia te waiu ka puta mai he pata, a ki te kowiria te ihu ka puta mai he toto: waihoki ki te akina te riri ka puta he whawhai.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
