Whakatauki 17
1 Ko te maramara kai, ko te mea maroke me te ata noho hei kinaki, pai atu i te whare ki i nga hakari a te nganagare.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Hei rangatira te pononga mahara mo te tama i whakama ai; ka whai wahi ano ia i roto i to nga teina.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Ko te oko tahu para mo te hiriwa, ko te oumu mo te koura; ko Ihowa ia hei whakamatau mo nga ngakau.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Ko te kaimahi i te he ka tahuri ki ta te ngutu kino; a ka whai taringa te teka ki ta te arero whanoke.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Ko te taunu ki te rawakore he tawai ki tona Kaihanga: ko te tangata e koa ana ki nga aitua, e kore e kore te whiua.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Hei karauna mo nga koroheke nga tamariki a nga tamariki: na, ko te kororia o nga tamariki ko o ratou matua.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 E kore te reo rangatira e tau ki te kuware: hore rawa ano hoki te ngutu teka ki te rangatira.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Ko te tangata i te mea homai noa, he kohatu whakapaipai tera ki tana titiro; tona tahuritanga ake ki hea, ki hea, ka whiwhi ki te pai.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Ko te tangata e hipoki ana i te he, e whai ana i te aroha; tena ko te tangata korerorero, e wehewehe ana i nga hoa tupu.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Ko te ngotonga o te kupu riri ki roto ki te tangata matau, nui atu i to nga whiu kotahi rau ki roto ki te whakaarokore.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 He whakakeke kau ta te tangata kino e whai ai; no reira ka tukua atu he karere nanakia ki a ia.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Kia tutaki ki te tangata te pea kua tangohia ana kuao; pai atu i te whakaarokore i a ia e wairangi ana.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Ko te tangata e homai ana i te kino hei utu mo te pai, e kore te kino e neke atu i tona whare.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Ko te timatanga o te totohe i rite ki te tangata e tuku ana i te wai kia rere: na reira waiho atu te totohe i te mea kiano i oho te ngangare.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Ko te tangata e whakatika ana i ta te tangata kino, me ia e whakahe ana i ta te tangata tika, he rite tahi taua rua, he mea whakarihariha ki a Ihowa.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Hei aha te utu i te ringa o te kuware, hei hoko i te whakaaro nui, kahore nei hoki ona matauranga?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 E aroha ana te hoa i nga wa katoa; na, ko te teina, ko te tuakana, i whanau tera mo nga aitua.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Ko ta te tangata ngakaukore he papaki ringa; kua waiho hei whakakapi turanga i te aroaro o tona hoa.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Ko te tangata e aroha ana ki te nganagare e aroha ana ki te kino; ko te tangata e whakarewa ana i tona kuwaha e rapu ana i te whakangaromanga.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Ko te ngakau parori ke e kore e kite i te pai; ko te tangata he whanoke tona arero ka taka ki te kino.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Ka whanau he whakaarokore ma tetahi tangata, hei whakapouri tera mona: e kore ano hoki e koa te papa o te poauau.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 He rongoa pai te ngakau koa; ki te maru ia te wairua, ka maroke nga wheua.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 E tango ana te tangata kino i te mea whakapati i te uma, hei whakapeau ke i nga ara o te whakarite whakawa.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Kei te aroaro o te tangata matau nga whakaaro nui; kei nga pito ia o te whenua nga kanohi o te whakaarokore.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Ko te tamaiti whakaarokore he mea whakapouri i tona papa, he mea whakakawa i te ngakau o tona whaea.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Ehara ano hoki i te mea pai kia whiua te tangata tika, kia patua ranei nga rangatira mo te tika.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 He matauranga to te tangata e tohu ana i ana kupu: a he whakaaro to te tangata i te wairua manawanui.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Ko te wairangi nei ano, ki te whakarongo puku, ka kiia he whakaaro nui: ki te kokopi ona ngutu, ka kiia ia he tupato.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
