Whakatauki 14
1 Ko ta te wahine whakaaro nui he hanga i tona whare; ko ta te wahine wairangi, ko ona ringa hei wahi iho.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 Ko te tangata e haere ana i runga i tona tika, e wehi ana i a Ihowa; ko te tangata he parori ki ona ara e whakahawea ana ki i ia.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 Kei te mangai o te wairangi he patu whakapehapeha; ma nga ngutu ia o te hunga whakaaro nui ratou ka ora ai.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Ki te kahore he kau, ka ma te takotoranga kai; ma te kaha ia o te kau ka nui ai nga hua.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 E kore te kaiwhakaatu pono e teka; ka puaki ia te teka i te kaiwhakaatu teka.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 E rapu ana te tangata whakahi i te whakaaro nui, heoi kahore e kitea e ia; ki te tangata matau ia he mama noa te matauranga.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Haere atu ki te aroaro o te kuware, ina kahore e kitea e koe he ngutu matau ona.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 Ko te whakaaro nui o te tangata tupato, he matau ki tona ara; ko te wairangi o nga kuware, he tinihanga.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 Ko ta nga wairangi he kata ki te he: na kei te hunga tika te whakaaro pai.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 E mohio ana te ngakau ki tona ake mamae, e kore ano hoki tona koa e pikitia e te tangata ke.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 Ka whakangaromia te whare o te hunga kino: ka tupu ia te teneti o te hunga tika.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 He huarahi ano tera e tika ana ki ta te tangata titiro, ko tona mutunga ia ko nga huarahi ki te mate.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Ahakoa e kata ana, e mamae ana te ngakau; a, ko te mutunga o te koa, he pouri.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 Ko te tangata i te ngakau tahuri ke, ka makona i ona ara ake: a ko te tangata pai ka makona i tana ake ano.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 Ko ta te kuware he whakapono ki nga kupu katoa; tena ko te tangata tupato, ka ata titiro ki tana hikoi.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 E wehi ana te tangata whakaaro nui, ka neke atu i te kino; ko te kuware ia ka whakahi, ka tohe.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 Ko te tangata riri wawe ka mahi i te wairangi; ka kinongia ano hoki te tangata i nga rauhanga kino.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 He wairangi te whakarerenga iho mo nga kuware; ko te tangata tupato ia ka karaunatia ki te matauranga.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 E piko ana te hunga kino ki te aroaro o te hunga pai; a ko te hunga he ki nga kuwaha o te tangata tika.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 E kinongia ana te rawakore e tona hoa ake nei ano; he tokomaha ia nga tangata e aroha ana ki te tangata taonga.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 Ko te tangata e whakahawea ana ki tona hoa, e hara ana; ko te tangata ia e atawhai ana ki nga rawakore, ka hari.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 He teka ianei e kotiti ke ana nga kaiwhakatakoto i te kino? He atawhai ia, he pono, kei nga kaihanga i te pai.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 He hua to nga mauiuitanga katoa; tena ko te korero o nga ngutu e ahu ana ki te rawakore.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 Hei karauna mo nga whakaaro nui o ratou taonga; ko te wairangi ia o nga kuware, he wairangi kau.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 Ka ora nga wairua i te kaiwhakaatu pono: ko te tangata korero teka ia e mea ana kia tinihanga.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 U tonu, kaha tonu te whakaaro ina wehi ki a Ihowa; ka whai rerenga atu ano hoki ana tamariki.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 He puna ora te wehi ki a Ihowa, e mahue ai nga reti o te mate.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 Ma te nui o te iwi ka whai honore ai te kingi; ma te kore o te iwi ka taka ai te rangatira.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 He matauranga nui to te tangata manawanui; ko te tangata riri wawe ia, e whakaneke ake ana ia i te wairangi.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 He ora ki nga kikokiko te ngakau ora; ko te hae ia, he pirau ki nga wheua.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 Ko te tangata e tukino ana i te ware, he tawai tana ki tona Kaihanga; ko te tangata ia e atawhai ana i te rawakore, e whakahonore ana i a ia.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 E uakina iho ana te tangata kino i runga i tona he; ko te tangata tika ia ka whai tumanakohanga i tona matenga.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 Ka noho te whakaaro nui ki te ngakau o te tangata matau; engari ko te mea kei te wahi ki roto o nga kuware e whakaaturia ana.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Ma te tika ka kake ai te iwi; ma te hara ia ka ingoa kino ai nga iwi.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 Ka manako te kingi ki te pononga mahara; a ka riri ki te tangata i takea ai te whakama.
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
